Gå til sidens indhold

HVEM ER VI?

Foreningens udvikling skyldes i høj grad et brændende engagement fra vores forkvinde Michala Clante Bendixen, som har opbygget organisationen gradvist siden 2007, og som modtog Menneskerettighedsprisen fra Rådet for Menneskerettigheder som den første nogensinde i 2014. Michala er centrum for foreningen, og udover at være talsmand i medierne og redaktør på de to hjemmesider står hun også for oplæring af nye rådgivere og en del af det administrative arbejde.

Vi har altid ca. 6-8 frivillige rådgivere. For at blive rådgiver skal man have relevant erfaring eller uddannelse (de fleste kommer fra jura, Global Refugee Studies, AMIS eller socialrådgiveruddannelsen). Vi har udarbejdet 8 kompendier i udlændingeret til rådgiverne, og de nye følger med i rådgivningen på sidelinjen i starten. De fleste af vores rådgivere bliver hos os i flere år, og mange arbejder efterfølgende eller sideløbende indenfor området.

Udover forkvinde, ulønnet bestyrelse og frivillige rådgivere har vi to deltidsansatte (10-14 timer om ugen): en jurist, som koordinerer rådgivningen og en regnskabsmedarbejder i fleksjob. Desuden får vi gratis hjælp fra en håndfuld tolke og oversættere samt advokater.

Bestyrelsen:
Michala C. Bendixen (forkvinde og talsperson)
Morten Hededal (kasserer)
Elna Søndergaard
Yurdal Cicek
Linda Menghisteab

Se vores vedtægter her
Se vores årsregnskab for 2024 her

Hvad laver vi?