Kriminalitet blandt flygtninge og efterkommere
Hele 98,5% af flygtninge og familiesammenførte i Danmark begår ikke kriminalitet.
Det er altså en meget lille del af den gruppe, der begår kriminalitet, og de seneste år er tallet skrumpet yderligere. Godt nok er de overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, når man sammenligner med etniske danskere*, men det kan der være en række forklaringer på, som vi kommer ind på længere nede.
For hver årgang af flygtninge i Danmark bliver en mindre andel dømt for kriminalitet end den foregående årgang.
*) I artiklen bruger vi både betegnelsen ”etniske danskere” og ”danske statsborgere”, som ikke er helt det samme. Vi følger den definition, som angives i datasættene. Når vi benytter “danske statsborgere” er det stillet over for personer, som ikke har dansk statsborgerskab. Når vi anvender “etniske danskere” er det stillet over for personer, som har oprindelse i et andet land end Danmark.
Hvem begår kriminalitet i Danmark?
Lad os begynde med at slå én ting fast: Langt, langt størstedelen af kriminaliteten i Danmark begås af danske statsborgere.
Flere etniske danskere end udlændinge, både vestlige og ikke-vestlige, der har oprindelse uden for landets grænser, begår grov vold, voldtægt og mord, flere etniske danskere end udlændinge har en dom, og flere etniske danskere end udlændinge afsoner i de danske fængsler.
Det er en banal betragtning, da der jo er mange flere etniske danskere end udlændinge i Danmark. Men når man følger den politiske og offentlige debat, kan man let få det indtryk, at man kunne blive kriminaliteten helt kvit, hvis blot man kunne sende udlændinge med en dom ud af landet. Men det er ingenlunde tilfældet.
8 ud af 10 forbrydelser, der begås i Danmark, bliver begået af en dansk statsborger. Og sådan har det været de seneste 20 år.
I 2024, som er det senest opgjorte år, var der 228.000 forbrydelser, der førte til dom. Danske statsborgere tegnede sig for 183.000, dvs. 80% af dem. Tyve år tidligere i 2004 faldt der dom i 195.000 sager. Her tegnede danskere sig for 162.000, altså 83%.
Billedet ændrer sig ikke væsentligt, hvis man zoomer ind på straffelovsovertrædelser. Her tegnede danske statsborgere sig for 74% (34.000 ud af 46.000) i 2024.
Heller ikke, hvis vi zoomer endnu mere ind på f.eks. grov vold (1024 ud af 1309), voldtægt (561 ud af 734), eller mord (53 ud af 68) rykker det ved billedet af, at kriminalitet i Danmark først og fremmest begås af danskere.
ANTAL STRAFFERETLIGE OVERTRÆDELSER, 2024
Udlændinge med lovligt ophold i Danmark (inklusive efterkommere og mennesker med permanent ophold) begår dog en større andel af de lovovertrædelser, der bliver begået i dag, end de gjorde for 20 år siden. I 2004 stod de for 7,4% af alle lovovertrædelser og 12,6% af straffelovsovertrædelser. De tal var i 2024 steget til 14,6% og 18,1%.
En naturlig del af forklaringen er, at der er kommet flere udlændinge til over de seneste 20 år, så de dag udgør en betydeligt større del af den danske befolkning end dengang – fra 5% i 2004 til 11% i 2024. Det giver sig selv, at en voksende befolkning alt andet lige vil føre til flere lovovertrædelser, også selv om andelen af befolkningen, der begår kriminalitet, er meget lille. Når gruppen af udlændinge således vokser hurtigere end den etnisk danske befolkning, vil den også tegne sig for en større del af de begåede lovovertrædelser.
Alle ikke-vestlige
Alle flygtninge har oprindelse i et af de såkaldt ikke-vestlige lande, en samlebetegnelse som Danmarks Statistik anvender, der inkluderer langt størstedelen af verdens lande.
For både etniske danskere og ikke-vestlige udlændinge i Danmark gælder det, at kriminaliteten er faldende. Andelen af kriminelle ikke-vestlige efterkommere er faldet endnu mere, men kom også fra et markant højere niveau. Som gruppe er de dog, som de øvrige grupper, blevet mindre kriminelle.
ANDEL DØMT FOR STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER
Grafen viser andel 15-79-årige, der er dømt for en eller flere lovovertrædelser. Bemærk at grupperne ikke er direkte sammenlignelige, da efterkommere som gruppe er yngre end de øvrige. Da kriminalitet mestendels begås i ungdommen, fremstår efterkommere her som mere kriminelle, end hvis gruppens alderssammensætningen lignede de øvrige grupper.
Også når vi zoomer ind på unge mænd – som er den grupper, hvor kriminalitet er mest fremherskende – er kriminaliteten dalende.
Ved alene at se på unge (15-29-årige), bliver grupperne mere sammenlignelige. Ikke-vestlige efterkommere som gruppe er nemlig i gennemsnit yngre end både den etnisk danske befolkning og gruppen ikke-vestlige indvandrere. Det skyldes, at efterkommere er defineret ved at være født i Danmark som børn af indvandrere, herunder flygtninge. En stor del af indvandrerne i Danmark er først kommet hertil i løbet af de seneste 40 år, og dermed har gruppen af efterkommere ikke “haft tid” til at ligne de øvrige grupper på alderssammensætningen.
Sammenligner man grupperne uden at tage højde for alder, vil efterkommere komme til at se mere kriminelle ud, da det for alle grupper gælder, at kriminaliteten overvejende begås i ungdommen. Derfor fokuserer vi herunder på de 15-29-årige mænd.
ANDEL DØMTE 15-29-ÅRIGE MÆND, OM ÅRET (ALLE OVERTRÆDELSER)
I grafen er al kriminalitet inkluderet, også f.eks. brud på færdselsloven.
For 20 år siden blev 8,5% af unge etnisk danske dømt for kriminalitet på et år. Tallet er siden faldet til 5,8%. Tilsvarende faldt andelen af dømte unge ikke-vestlige efterkommere fra 20,9% til 15,9% fra 2004 til 2024. Selvom andelen, der dømmes for kriminalitet, er en del højere end for etniske danskere, er de ikke-vestlige efterkommere altså blevet betydeligt mindre kriminelle.
Selvom de stadig er overrepræsenterede sammenlignede med etniske danskere, så er de i gennemsnit blevet langt mere lovlydige.
Over de seneste 20 år er det blevet langt mindre sandsynligt, at en ung, ikke-vestlig efterkommer får en dom.
FALD I ANDEL DØMTE FRA 2004 til 2024 (15-29-ÅRIGE MÆND, ALLE OVERTRÆDELSER)
Flygtninge og familiesammenførte til disse
Den samme udvikling gør sig også gældende, når man ser specifikt på flygtninge og deres familier. Her har der siden 2020 været et markant fald i, hvor stor en del af unge mandlige flygtninge, der dømmes for straffelovsovertrædelser i løbet af et år – fra 3,8% i 2020 til 1,5% i 2023.
I 2024 var det tilsvarende tal for unge etnisk danske mænd 1,2%.
Det er i dag 98,5% af flygtninge og familiesammenførte, der IKKE dømmes for kriminalitet i løbet af et år, mens det samme gør sig gældende for 98,8% af etniske danskere.
ANDEL DØMTE FLYGTNINGE OG FAMILIESAMMENFØRTE (15-29-ÅRIGE MÆND, STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER)
Rockwool Fonden har påvist, at hver generation af flygtninge er mindre kriminel end den foregående. F.eks. var det kun omkring 6% af de flygtninge, der kom til Danmark i 2010-14, der var blevet dømt for mindst én straffelovsovertrædelse 10 år senere. Det samme gjorde sig gældende for cirka 11% af dem, der kom til landet i 2000-04, mens tallet var omkring 18% for dem, der kom i 1990-94.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at et tilsvarende mønster tegner sig for grupperne af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Flygtninge og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere følger altså den tendens, der er i samfundet til mindre kriminalitet. Og udviklingen ses på tværs af flygtningenes køn, alder og oprindelsesland.
Selvom flygtninge stadig er overrepræsenterede i forhold til etniske danskere, viser Rockwool Fondens forskning, at flygtningene over de seneste ca. 40 år har indsnævret forskellen.
Fængselsstraffe
Det er også i overvejende grad danske statsborgere, som har stået bag den grove kriminalitet, der bliver takseret med ubetinget fængsel.
73,2% af de straffelovsovertrædelser, der de seneste 20 år har givet ubetinget fængsel, er begået af danske statsborgere.
Ser man på grov vold og mord er andelen endnu højere. Her stod danske statsborgere bag henholdsvis 80,3% og 81,6%.
ANDEL AF UBETINGEDE FÆNGSELSDOMME, 2004-2024
Det er da også i høj grad danske statsborgere, der afsoner domme i de danske fængsler. Ifølge Danmarks Fængslers seneste opgørelse var der 2.812 indsatte, som afsonede fængselsdom i oktober 2024. 80,1% (2.253 personer) af dem var danske statsborgere.
232 kom fra et af ti lande, som Danmark historisk har modtaget mange flygtninge fra, eller var statsløse.
INDSATTE, DER AFSONER I DANSKE FÆNGSLER
Kriminalitetsindekset
Det bliver ofte fremhævet i den politiske debat at ikke-vestlige udlændinge og særligt de ikke-vestlige efterkommere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Og det er rigtigt.
I Danmarks Statistiks udgivelse ‘Indvandrere i Danmark 2025’ kan man f.eks. se, at mandlige efterkommere fra Libanon har et såkaldt kriminalitetsindeks på 386, fra Somalia på 316, fra Syrien på 312 og fra Irak på 268. Det betyder, at de grupper er 2-4 gange så kriminelle som befolkningen generelt.
Der er tale om nogle relativt små grupper, og det betyder, at få personer bliver udslagsgivende.
F.eks. er indekset for mandlige syriske efterkommere baseret på kun 901 personer, der var mellem 15 og 79 år i 2024. Med så lille en gruppe, skal der ikke mange personer ekstra med eller uden domme til at forrykke tallene voldsomt. Der er altså grund til at være varsom med kriminalitetsindekset.
Et andet problem med alene at tage udgangspunkt i kriminalitetsindekset er, at det er et relativt mål: Man måler en gruppes kriminalitet i forhold til kriminaliteten i en større gruppe. Kriminalitetsindekset siger altså ikke noget om, hvor stor en del af en gruppe der begår kriminalitet, men sammenligner blot de forskellige gruppers kriminalitet med kriminaliteten i befolkningen som helhed.
Selvom en bestemt gruppe har et højt kriminalitetsindeks – og dermed er overrepræsenteret – kan kriminaliteten i gruppen godt være lav. Og gruppens indekstal kan godt stige over tid, selvom gruppen bliver mindre kriminel.
Når kriminaliteten falder i samfundet generelt, flytter mållinjen sig.
Kriminalitetsindekset kan altså ikke stå alene, når man ser på en gruppes kriminalitet. Man må sammenholde det med de faktiske tal. Og her er billedet entydigt – som vist ovenfor – at andelen af befolkningen, der begår kriminalitet, er faldende – uanset om man ser på etniske danskere, ikke-vestlige indvandrere eller ikke-vestlige efterkommere.
Mange faktorer påvirker risikoen
Når man påpeger, at ikke-vestlige indvandrere, flygtninge og efterkommere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, må man huske, at kriminalitet ikke opstår i et vakuum. Der er mange faktorer, der spiller ind på, om folk ender med at få en dom. Og her er forudsætningerne ikke nødvendigvis de samme for etniske danskere og borgere med udenlandsk baggrund.
Socioøkonomiske forhold
Vi ved, at alder og socioøkonomiske vilkår spiller ind. Man er mere tilbøjelig til at begå kriminalitet, hvis man er ung, mand, har lavt uddannelsesniveau og lav indkomst, en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og er vokset op i nærheden af kriminalitet.
Efterkommere er i gennemsnit yngre end gruppen af etniske danskere, fordi deres forældre typisk er indvandret til Danmark over de seneste 40 år.
Mandlige ikke-vestlige efterkommere uddanner sig i lidt ringere grad end etnisk danske mænd, og de er i gennemsnit vokset op i familier med ringere tilknytning til arbejdsmarkedet og med lavere indkomst.
En del af flygtningene har psykiske helbredsproblemer, som også kan påvirke deres børns opvækst. Mange er kommet hertil på flugt fra krig, forfølgelse, despotiske regimer eller brutale borgerkrige. Ca. 33% af de nyankomne flygtninge i Danmark har PTSD eller udviser tilsvarende symptomer og mange har været udsat for tortur. I gennemsnit har de et dårligere mentalt og fysisk helbred end etniske danskere, hvilket også fører til en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det kan hjælpe os med at forstå, hvorfor flygtninge slår negativt ud i kriminalitetsindekset.
Strukturelle forhold
En del af forklaringen handler også om politiske valg.
Rockwool Fonden har vist, at lavere ydelser til flygtninge er med til at øge gruppens kriminalitet. Den markante reduktion i ydelser til flygtninge, som blev indført med starthjælpen i 2002 og siden er videreført under forskellige navne, har ført til, at flygtninge begår mere kriminalitet, end de ellers ville have gjort. Det blev f.eks. mere sandsynligt, at flygtninge begik tyveri i supermarkeder.
Forskningen viser også en lang række andre negative konsekvenser af de lave ydelser. Flere af flygtningebørnene klarede sig dårligt i skolen, færre unge gennemførte en ungdomsuddannelse, og flere blev afhængige af offentlige ydelser. Alt sammen noget, der bidrager til omstændigheder, som vi ved er forbundet med øget kriminalitetsrisiko. Og et tab for samfundsøkonomien i øvrigt.
Lave ydelser til flygtninge har altså ført til mere kriminalitet.
Derfor er det også betænkeligt, at politikerne valgte at videreføre de lave ydelser til ikke-vestlige udlændinge med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft i sommeren 2025.
Overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne er altså i et vist omfang også en politisk konstruktion. Når man begrænser en gruppes livsgrundlag, søger de andre veje. For nogle få er den vej kriminalitet.
Ændret lovgivning
Det har også betydning, hvordan politikerne lovgiver på straffelovsområdet.
Over de seneste årtier har danske politikere f.eks. sat hårdt ind over for bandekriminalitet - med dobbeltstraf og visitationszoner – og seksualforbrydelser, terror, vold og økonomisk kriminalitet.
En opgørelse foretaget af Justitia viser, at der fra 2000 til 2017 blev vedtaget 83 ændringer af straffeloven, hvoraf 46 var udvidelser og 20 kriminaliserede et område, der ikke tidligere havde været kriminaliseret.
Det påvirker kriminaliteten, f.eks. er der sket en vækst i udstedelsen af bøder, fordi der ikke længere skelnes mellem “bløde” og “hårde” stoffer.
Når Folketinget gør noget ulovligt, der ikke var det før, så “skabes” der også nye kriminelle, fordi der var mennesker, som før – lovligt – handlede på den måde, som nu er forbudt. Og hvis de praksisser, som kriminaliseres, er nogle, som udlændinge oftere begår end etniske danskere, så bidrager det til udlændinges overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne.
Dermed ikke sagt, at politikere ikke bør lave bandepakker, knivlove, visitationszoner eller skærpe lovene mod narko og euforiserende stoffer i et forsøg på at nedbringe kriminaliteten. Men det hører med til billedet, hvem der fortrinsvist rammes af lovgivningen.
En hvilken som helst fængselsdom betyder nu udelukkelse for evigt fra at blive dansk statsborger.
Etnisk profilering
Det gælder også politiets arbejde. Institut for Menneskerettigheder har undersøgt såkaldt etnisk profilering i Danmark og fandt, at indvandrere og efterkommere – særligt dem med oprindelse i mellemøstlige og østafrikanske lande – betydeligt oftere end etniske danskere bliver sigtede og anholdt, uden at det sidenhen fører til en dom. Mere end hver femte sigtelse mod personer fra Syrien, Libanon, Kuwait og Somalia ender uden fældende afgørelse.
Denne overfokusering i politiets arbejde kan betyde, at etniske minoriteter har sværere ved at “slippe afsted med” at begå kriminalitet, end etniske danskere har det.
Det er selvfølgelig kun godt, at folk bliver taget for den kriminalitet, de begår, men når indsatsen rettes mod én etnisk gruppe frem for en anden, er det med til at skævvride billedet af, hvem der begår kriminalitet i samfundet.
Dermed ikke sagt, at udvalgte grupper af udlændinge ikke ville vise sig at være overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, hvis man tog højde for alle ovenstående forhold. Det er ikke til at vide. Men det sandsynliggør, at de ville være mindre overrepræsenterede. Og at ansvaret ikke er deres alene.
Forebyggelse
Det mest effektive middel mod kriminalitet, og den bedste hjælp til ofrene, er at forebygge, at kriminaliteten overhovedet finder sted. De boligsociale indsatser, som Danmark har mange års erfaring med, har bl.a. fokuseret på at få de store drenge væk fra gaden og over i sport og fritidsjobs, og få de voksne ud af misbrug og bander via exit-programmer.
Adskillige udsatte boligområder har fået nedbragt kriminalstatistikkerne gennem disse indsatser, og VIVE dokumenterede effekten i 2019.
Desværre er indsatserne samlet set blevet beskåret og erstattet med mere tvangsmæssige tiltag under loven om parallelsamfund (oprindeligt vedtaget som ghettoloven).