Ydelser

I sommeren 2025 trådte en ny kontanthjælpsreform i kraft. Med den nye reform blev kontanthjælpen inddelt i tre forskellige satser – en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats. Derudover er der også en sats for hjemmeboende.

Flygtninge i Danmark, der ikke forsørger sig gennem arbejde, vil normalt få mindstesatsen, den laveste af de tre ydelser. Mindstesatsen er målrettet personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Hvis man er indrejst til Danmark, skal man nemlig opfylde et opholdskrav og et beskæftigelseskrav for at opnå de højere ydelser.

For at opfylde opholdskravet skal man have boet i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år, mens man for at opfylde beskæftigelseskravet skal have haft fuldtidsarbejde i sammenlagt mindst 2 år og 6 måneder i samme periode.

Det er de færreste flygtninge, der kan få et arbejde, når de lige er kommet til Danmark. Derfor vil næsten alle flygtninge leve af mindstesatsen under deres første år i landet. Med tiden lykkes det mange at finde et job. Men det er ikke muligt for alle.

I september 2025 modtog 17.524 personer mindstesatsen. 93% af dem var indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Flygtninge hører til i gruppen "ikke-vestlige."

For at få den forhøjede sats skal man være fyldt 30 år og opfylde opholdskravet. Er man indrejst til Danmark, skal man også opfylde beskæftigelseskravet for at få den forhøjede ydelse. Er man under 30 år, får man normalt grundsatsen. Men personer, der er fyldt 25 år og opfylder både opholds- og beskæftigelseskravet, kan også få den forhøjede sats. Bor man hjemme hos en eller begge sine forældre og er under 30 år, får man satsen til hjemmeboende.

HVOR MEGET MODTAGER MAN?

2025-satser, før skat
Mindstesats: 6.789 kr. om måneden.
Grundsats: 7.205 kr. om måneden.
Forhøjet sats: 12.498 kr. om måneden.
Hjemmeboende: 2.925 kr. om måneden.

Beløbene er før skat. Det månedlige fribeløb er 4.300 kr. og de fleste beløb derover vil beskattes med cirka 38 procent. Mindstesatsen uden tillæg vil altså give cirka 5.800 kr. udbetalt.

Tillæg, tilskud og fradrag

Når man modtager kontanthjælp, er man berettiget til en række tillæg, tilskud og fradrag, bl.a. børnetillæg, tillæg til enlige med børn, fritidstillæg og indkomstfradrag. Alle nedenstående beløb er før skat og viser de satser, der er gældende i 2025.

HVILKEN STØTTE KAN MAN FÅ?

*) Universelle ydelser, som ikke hører under kontanthjælp

Børnetillæg 
2.784 kr. om måneden
Kontanthjælpsmodtagere, der har børn under 18 år, kan få børnetillæg, uanset om de får mindstesats, grundsats eller forhøjet sats. Man får tillægget, også selvom barnet eller børnene ikke bor hos én. Hvis begge forældre er på kontanthjælp, gives det til begge forældre. Børnetillægget gives som ét samlet fast beløb, uanset hvor mange børn man har.

Tillæg til enlige forsørgere 
1.638 kr. om måneden
Enlige, der har børn, og hvor barnet eller børnene bor hos dem, får et ekstra tillæg ud over børnetillægget. Tillægget gives kun til kontanthjælpsmodtagere på mindste- eller grundsatsen.

Fritidstillæg
450 kr. om måneden for hvert barn (maks. tre)
Kontanthjælpmodtagere, der har børn under 18 år, får et tillæg, som skal bruges på børnenes fritidsliv. Man kan maksimalt få tillæg for tre børn. Fritidstillægget kan bruges på f.eks. sportsaktiviteter, biograffilm, teaterforestillinger, museumsbesøg, skolekolonier, studieture, skoletasker eller en computer til uddannelse.

Tillægget er lavere for enlige forsørgere, fordi de kan modtage børnetilskud til at dække nogle af de samme udgifter. For dem udgør fritidstillægget 112,5 kr. om måneden for hvert barn.

Forældrene skal hver tredje måned dokumentere, at tillægget er gået til barnets fritidsliv. Det gør de ved at sende kvitteringer til kommunen. Kvitteringerne skal vise, hvordan mindst en tredjedel af de penge, man har modtaget gennem tillægget over tre måneder, er brugt. Har man f.eks. modtaget 1.350 kr. over tre måneder (450 kr. fra den første måned + 450 kr. fra den anden måned + 450 kr. fra den tredje måned), skal man dokumentere, hvordan mindst 450 af dem er brugt.

Tillæg til enlige ikke-forsørgere 
1.092 kr. om måneden
Personer på grundsatsen eller den forhøjede sats, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, får et tillæg til deres kontanthjælp. Personer på mindstesatsen får ikke dette tillæg.

Særligt ungetillæg 
1.036/2.590 kr. om måneden
Ungetillægget er målrettet kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år, som kommunen ikke mener kan blive selvforsørgende eller komme i uddannelse inden for en overskuelig periode. Kun kontanthjælpsmodtagere på grundsatsen eller satsen for hjemmeboende kan modtage tillægget. Det gælder altså ikke unge, der ikke lever op til opholdskravet og beskæftigelseskravet. Tillægget udgør 1.036 kr. om måneden for 18-24-årige uden børn, mens det for 18-24-årige med børn samt 25-29-årige udgør 2.590 kr. om måneden.

Midlertidigt tilpasningstillæg 
2.000 kr. om måneden
Tillægget gives til bestemte kontanthjælpsmodtagere, der har oplevet deres hjælp falde med 2.000 kr. eller mere om måneden som følge af det nye kontanthjælpssystem. Det gives unge under 30 år på grundsats eller sats for hjemmeboende samt unge under 30 år, der før indførelsen af det nye kontanthjælpssystem modtog den særligt høje sats for bestemte psykiske lidelser. Det er kommunen, der afgør, om betingelserne for at få tillægget er opfyldt i det individuelle tilfælde. Tillægget udbetales i højest 2 år og bortfalder helt efter juni 2027.

Indkomstfradrag 
2.600/5.200 kr. om måneden
Fradraget indebærer, at man kan tjene en vis sum penge – et fribeløb – uden at man bliver trukket i kontanthjælp. Er man på mindstesatsen eller grundsatsen, kan man tjene 5.200 kr. om måneden, før det påvirker ens kontanthjælp, mens man på den forhøjede sats må tjene 2.600 kr. om måneden.

Når fribeløbet er brugt, bliver 65% af den resterende løn trukket fra kontanthjælpen. Er man f.eks. på mindsteydelsen og samtidig har et småjob, hvor man tjener 6.200 kr. om måneden, så vil 5.200 af dem ikke blive modregnet ydelsen. Af de resterende 1.000 kr. vil 65% – altså 650 kr. – blive trukket fra kontanthjælpen. I eksemplet ender man altså med en indkomst på 12.339 kr., hvor 6.139 kr. er fra kontanthjælpen (mindsteydelsen på 6.789 kr. fraregnet de 650 kr., der er trukket af den løn, man har tjent over fribeløbet) plus de 6.200 kr. i løn.

Der er et loft for, hvor meget man må tjene ved siden af sin kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere på mindstesatsen og grundsatsen må kontanthjælpen og lønnen højest være 17.928 kr. tilsammen. Bliver det samlede beløb højere end det, kan man ikke få kontanthjælp. For personer på den forhøjede sats er loftet 21.092 kr.

Enlige forsørgere, der får grundsatsen og samtidig modtager børnetillæg, forsørgertillæg og særligt ungetillæg har et lavere fribeløb på 3.711 kr. For dem bliver den løn, der overstiger fribeløbet, trukket krone for krone fra kontanthjælpen.

Børne- og ungeydelser
Børne- og ungeydelsen bliver tildelt efter et optjeningsprincip. Det betyder, at man først kan få den fulde sats, når man har opholdt sig i Danmark i 6 år. En flygtning vil efter det første år i landet f.eks. kun modtage 700 kr. i kvartalet for et barn på 3 år. Det svarer til 16,7% af, hvad en dansk forælder modtager. Ydelsen afhænger af barnets alder og kan desuden blive sat ned, hvis en af forældrene tjener mere end 917.000 kr. om året. Hvis forældre har fælles forældremyndighed, modtager de hver halvdelen af ydelsen, selvom de bor sammen. Enlige forsørgere kan desuden søge om børnetilskud. Børnetilskuddet er også omfattet af optjeningsprincippet.

Boligstøtte
Hvis man bor til leje, kan man søge om boligstøtte, der er et tilskud til at betale ens husleje. For samlevende og ægtefæller på den forhøjede sats er der en grænse for, hvor meget man kan få i boligstøtte – det såkaldte boligstøtteloft. Det betyder, at de højest kan få udbetalt 363 kr. om måneden i boligstøtte.

Tilskud til medicin
Hvis man har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 af de seneste 18 måneder, kan man få tilskud til at betale sin medicin. Hvis man har børn, kan man få tilskud til deres medicin fra første dag i kontanthjælpssystemet. Kommunen giver apoteket besked, hvis man har ret til tilskuddet, og tilskuddet bliver så automatisk trukket fra prisen, når man betaler for medicinen på apoteket.

Tilskud til tandpleje
Som kontanthjælpsmodtager kan man søge kommunen om tilskud til at dække omkostninger ved tandpleje.

Ferie 
Som kontanthjælpsmodtager har man ret til ferie og ferie med supplerende kontanthjælp, hvis man har fået kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder. Alle kontanthjælpsmodtagere har de samme ferierettigheder. Tidligere havde flygtninge på SHO-ydelser ikke ret til ferie.

Vi har opstillet nogle eksempler på, hvordan flygtninges og flygtningefamiliers økonomi ser ud under de nye kontanthjælpregler. Du kan finde eksemplerne i vores artikel om kontanthjælpreformen.

Arbejdspligt

Hvis man ikke lever op til kravet om mindst 2 år og 6 måneders fuldtidsarbejde (beskæftigelseskravet) og ikke har opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) vil man blive omfattet af en såkaldt arbejdspligt. Arbejdspligten var i praksis gældende for mange flygtninge og indvandrere allerede før reformen blev indført.

Flygtninge, der har fået ophold efter særloven for ukrainske flygtninge, er ikke omfattede af arbejdspligten.

Arbejdspligten betyder, at man skal "bidrage" i op til 37 timer om ugen for sin ydelse. Det kan f.eks. være gennem nytteindsatser, virksomhedspraktik, småjobs eller i et job med løntilskud. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid til undervisningen, jobsøgning samt transport mellem aktiviteter også indgå i arbejdspligten. De timer, man skal være i arbejdspligt, bliver nedsat, hvis man har løntimer på normale ansættelsesvilkår i en virksomhed.

Det er et erklæret politisk mål, at arbejdspligten skal ramme "indvandrere, især kvinder med ikke-vestlige baggrund, der ikke er en del af det danske arbejdsmarked."

Fattigdom

Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse, men Danmarks Statistik betegner relativ fattigdom som et rådighedsbeløb på under halvdelen af medianindkomsten i landet. Dermed kan man sige, at fattigdomsgrænsen for en enlig er et rådighedsbeløb på ca. 12.000 kr. om måneden.

En undersøgelse, som Rockwool Fonden lavede i 2016, viste, at det mindste beløb, man kan overleve på er 10.000 kr. om måneden efter skat for enlige uden børn og 23.000 kr. for et par med tre børn. Beløbene ville givetvis være højere, hvis man lavede samme undersøgelse i dag, da priserne på boliger, mad og meget andet er steget siden. 

De eksempler, vi har opstillet for, hvordan den nye kontanthjælpsreform rammer flygtninge og deres familier, viser, at de nye satser kan resultere i et rådighedsbeløb under den relative fattigdomsgrænse og under minimumsbudgetterne i Rockwool Fondens undersøgelse.

Reformen har da også fået flere kommuner rundt om i landet til at frygte, at mange kontanthjælpsmodtagere vil blive sat på gaden, fordi de ikke længere kan betale deres husleje. I Københavns Kommune har de nye regler betydet, at nogle hjemløse er for fattige til at få anvist en bolig, fordi deres ydelse med den nye reform er blevet så lav, at de ikke vil kunne betale den.

Forløberen for mindstesatsen er starthjælpen, som blev indført i 2002 og afskaffet i 2012 men indført igen i 2015 under navnet integrationsydelsen. I grove træk udgjorde disse ydelser det halve af kontanthjælpen. Med det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken ændrede integrationsydelsen i 2019 navn til hhv. 'selvforsørgelses- og hjemrejseydelse' for flygtninge og 'overgangsydelse' for familiesammenførte, inden den altså med den seneste reform er blevet erstattet af mindstesatsen. 

I 2019 udgav Dansk Flygtningehjælp et notat, som vurderede effekten af at give lave ydelser til flygninge. Notatet tog udgangspunkt i integrationsydelsen, der dengang var 6.072 kr. om måneden for enlige uden børn og 16.996 kr. om måneden for par med to børn – altså beløb, der ikke er meget lavere end den nuværende mindstesats. Konklusionen i notatet lød, at de lave ydelser giver "begrænset positiv beskæftigelsesmæssig effekt på kort sigt, ingen beskæftigelsesmæssig effekt på længere sigt samt en række negative psykosociale og socioøkonomiske effekter på kort såvel som lang sigt."

Institut for Menneskerettigheder vurderede på baggrund af en undersøgelse i 2018, at Danmark med integrationsydelsen ikke lever op til grundlovens bestemmelser om at sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.

Sidste år kunne Rockwool Fonden dokumentere, at de lave ydelser målt over længere tid giver et klart tab for samfundsøkonomien, bl.a. fordi unge, som vokser op i fattigdom, uddanner sig markant mindre.