Danskere undervurderer, hvor godt flygtninge klarer sig
En gruppe forskere fra Aalborg Universitet har spurgt et repræsentativt udsnit af den etnisk danske befolkning, hvordan de tror det går med indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på områder som kriminalitet, beskæftigelse, uddannelse, ligestilling og opbakning til demokratiet.
Det viser sig, at danskerne skyder helt forbi målet. Og selv dem, som er positivt indstillet overfor indvandring, tror at der er langt større forskel på tallene mellem etniske danskere er borgere med ikke-vestlig baggrund, end der rent faktisk er.
Man kan spørge sig selv, om danskerne ville bakke op om den gældende udlændingepolitik, hvis de var bedre informeret om virkeligheden?
SÅ GALT GÆTTER DANSKERNE
Deltagerne i undersøgelsen har på en skala fra 0-100% vurderet, hvordan de tror, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande klarer sig på en række områder. Læs alle spørgsmålene sidst i artiklen. Tallene er i %.
Respondenterne vurderer f.eks. at 27% af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er dømt efter straffeloven. Det faktisk tal er 3,5% – dvs. næsten 8 gange lavere. Kriminaliteten blandt unge indvandrere og efterkommere har været faldende over en årrække og har aldrig været i nærheden af danskernes gæt.
På spørgsmålet om, hvor stor en andel af ikke-vestlige kvinder, der er i arbejde, svarede deltagerne, at det måtte være 34%. Men det rigtige svar er 52% – altså 18 procentpoint højere.
Faktisk var der ikke et eneste af de områder, undersøgelsen kiggede på, hvor danskerne ramte bare nogenlunde rigtigt. Det gik også helt galt, da de skulle vurdere indvandreres holdning til ligestilling. Her gættede de på, at kun 43% af borgere med ikke-vestlig baggrund går ind for ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Men det rigtige svar er mere end dobbelt så højt, nemlig 88%.
På tværs af holdninger
Undersøgelsen viser samtidig, at de danskere, der er mest kritiske over for indvandring, tager mest fejl. Men måske mere opsigtsvækkende viser den også, at selv dem, der er mest positivt stemte over for indvandrere, har negative misopfattelser af virkeligheden.
De gætter godt nok mindre forkert end dem, der er mest imod indvandring, men de tror stadig, at situationen er dårligere end den faktisk er.
DE MEST KRITISKE GÆTTER MEST FORKERT
Her er svarene opdelt efter deltagernes holdning. Se sidst i artiklen, hvordan forskerne har lavet den vurdering. Alle tal er angivet i %.
Hvis vi igen tager kriminalitet som eksempel, så vurderede de mest udtalte modstandere af indvandring tallet hele 10 gange for højt. De gættede nemlig på, at 35% af unge mænd med rødder i ikke-vestlige lande var dømt efter straffeloven.
De mest indvandringspositive var tættere på, men vurderede det til 12%, hvilket stadig er mere end tre gange for højt.
De negative misopfattelser af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ses altså på tværs af områder og holdninger. Det kan få indflydelse på den førte politik, fordi vi som samfund risikerer at bruge penge på at løse problemer, der ikke er så omfattende, som vi tror, vurderer Karen N. Breidahl, der er lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og én af forskerne bag undersøgelsen. Hun udtaler:
”Den gode demokratiske debat beror på fakta fremfor misinformation. Og når selv venstrefløjen og dem, der gerne vil have flere indvandrere til landet tror, det står dårligere til, end det gør det gør, så må der være noget viden, som ikke kommer ud til befolkningen.”
Kritik står uimodsagt
Forskerne bag undersøgelsen gætter på, at det især er den politiske debat, der er skyld i, at danskeres opfattelse af flygtninge og indvandrere er skævvredet i negativ retning.
"De færreste læser officielle statstikker og studier om indvandrere, selvom de er tilgængelige, og for langt de fleste etniske danskere er det begrænset, hvor meget de interagerer med indvandrere i deres hverdag. I stedet får de deres informationer om indvandrere fra medierne, hvor der som regel også optræder udtalelser fra politikere," skriver forskerne i undersøgelsen.
Hvor partier, der er imod indvandring, ofte giver udtryk for det, tager partier, som ellers er for indvandring og multikulturalisme, sjældent indvandrere i forsvar. I stedet tier de, vurderer forskerne.
"Højrefløjspartierne indtager generelt den position, at (ikke-vestlige) indvandrere klarer sig dårligt på de områder, vi har undersøgt. Den position deler Socialdemokratiet. Men ventrefløjspartierne indtager ikke den modsatte position – at indvandrere klarer sig godt i samfundet. I stedet undgår de helt emnet," skriver forskerne.
"Det giver en situation, hvor de enste tilgængelig argumenter (i den politiske debat, red.) er, at indvandrere klarer sig dårligt."
FORSTÅ UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen blev lavet i efteråret 2021. Læs den her på engelsk, mod mindre betaling.
2.015 personer besvarede den, hvoraf 201 personer med indvandrerbaggrund blev sorteret fra, så undersøgelsen alene siger noget om etniske danskere. Undersøgelsen er vægtet, så den er repræsentativ for gruppen.
Deltagerne blev så stillet en række spørgsmål, som dækkede områderne beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet, opbakning til demokratiet, ret til at vælge sin egen partner, samt ligestilling på arbejdsmarkdet.
For hvert spørgsmål skulle deltagerne vurdere på en skala fra 0% til 100%, hvor godt, de tror, indvandrere og efterkommere klarer sig på det givne område.
Tallene i artiklen er et gennemsnit af deltagernes svar i undersøgelsen.
Fordi folk sjældent har den slags dybdegående viden om specifikke samfundsforhold, fik deltagerne oplyst det aktuelle tal for etniske danskere eller et historisk tal for den pågældende gruppe, som de kunne bruge som referencepunkt.
Til spørgsmålet om, hvor stor en andel af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, der er i arbejde, fik deltagerne f.eks. at vide, at 76% af etniske danskere er i arbejde.
De faktuelle oplysninger er tal fra Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Sådan spurgte forskerne
Beskæftigelse. I 2019 var 76% af etnisk danske kvinder i arbejde. På en skala fra 0% til 100%, hvor stor en andel af ikke-vestlige indvandrerkvinder tror du var i beskæftigelse i 2019.
Uddannelse. I skoleåret 2020/21 var 63% af etnisk danske mænd i gang med en gymnasial eller videregående uddannelse. På en skala fra 0% til 100% hvor stor en andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande tror var i gang med en gymnasial eller videregående uddannelse i samme periode?
Kriminalitet. I 2012 var 5,4% af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande dømt efter straffeloven. På en skala fra 0% til 100% hvor stor en andel af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige tror du var dømt efter straffeloven i 2019?
Opbakning til demokrati. I 2016 gav 93% af etniske danskere udtryk for, at de bakkede op om demokrati som styreform, ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets demokrati indeks. På en skala fra 0% til 100%, hvor stor en andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande, tror du, udtrykte opbakning til demokrati som styreform?
Ret til at vælge sin egen partner. I 2020, angav 98% af etniske danskere mellem 18-29 år, at deres familie lod dem vælge deres egen partner. På en skala fra 0% til 100%, hvor stor en andel af 18-29-årige efterkommere til indvandrere fra ikke-vestlige lande, tror du, svarede, at deres familie lod dem vælge deres egen partner?
Ligestilling mellem mænd og kvinder. I 2020 erklærede 96% af etniske danskere sig "helt enige" i, at mænd og kvinder bør have lige ret til arbejde. På en skala fra 0% til 100%, hvor stor en andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande tror du erklærede sig "helt enige" i, at mænd og kvinder bør have lige ret til arbejde?
Sådan vurderede forskerne, hvor positivt eller negativt stemte deltagerne var i forhold til indvandring.
Deltagerne i undersøgelsen blev mødt af ét af disse to udsagn:
1) "Indvandring udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur."
2) "Indvandrere er generelt en gevinst for den danske samfundsøkonomi."
Uanset hvilket af de to udsagn, deltagerne skulle forholde sig til, blev de bedt om at angive, om de var "helt enige", "enige", "hverken/eller", "uenige," eller "helt uenige" i udsagnet.
Hvis en deltager erklærede sig "helt enig" i det første udsagn, er vedkommende talt med i undersøgelsen som én, der har en "meget negativ" holdning til indvandring. Havde deltagen i stedet erklæret sig "uenig", havde det talt som en "positiv" holdning, mens "meget uenig" havde talt som en "meget positiv" holdning.
Det forholder sig på samme måde for det andet udsagn, blot omvendt, så "helt enig" her havde talt som en "meget positiv" holdning.