Humanitær opholdstilladelse

Hvis en asylansøger ikke opnår asyl, kan der tildeles opholdstilladelse af humanitære hensyn efter Udlændingelovens § 9 b. Den blev vedtaget i 1985 og indeholdt en række ganske brede kriterier, bla. familier med mindre børn fra lande i krig, torturfølger, selvmordsrisiko, forværring af handicap og meget lange opholdstider.

Siden er den dog blevet indskrænket, mest i form af praksisnotater, og forvaltes ekstremt restriktivt. Det er nu kun ganske få personer, der får denne opholdstilladelse hvert år, og den gives kun til personer med livstruende sygdomme, som ikke kan få behandling i hjemlandet.

Det er Integrationsministeriet, der behandler ansøgningerne, og der gives typisk kun ophold i 1 eller 2 år ad gangen. Ansøger skal selv fremlægge dokumentation for diagnose og nødvendig behandling.

Refugees Welcome har indsendt et stort antal ansøgninger gennem årene, og fået en del tilladelser og forlængelser igennem. Det har givet os et nært kendskab til ministeriets sagsbehandling, som ikke lader Kafkas 'Processen' noget efter, og til nogle af de allermest sårbare mennesker, som findes i landet.

I 2013 udgav vi den første rapport nogensinde om humanitært ophold: "Undtagelsens karakter" (findes også på engelsk). Der påviste vi, at de fleste af de gældende kriterier ikke anvendes i praksis, at loven aldrig anvendes for børn, og at langt de fleste, som har opnået tilladelsen er blevet psykisk syge pga. det lange ophold som afvist i Danmark.

Til rapporten lavede vi en manuel gennemgang af 43 positive afgørelser, og senere fulgte vi op med yderligere 37. Gennemgangen af de 80 sager viser tydeligt, at der ikke tages hensyn til børn, at ganske få diagnoser går igen, og at opholdstiderne inden tilladelsen har været meget lange – hent den her.

En dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2016 (Paposhvili vs Begien) anlagde en helt ny linje i forhold til en stats ansvar for syge udlændinge. Mange regnede med, at Danmark ville blive tvunget til at ændre den hårde linje. Desværre valgte ministeriets jurister at fortolke dommen på deres egen måde, og vurderede at den danske praksis i store træk var i orden.

Radio24syv lavede en serie programmer om emnet udfra en sag, som RW havde sendt dem: Lianna fra Armenien og hendes familie. Hun fik afslag i oktober 2017 uden at dommen var inddraget på nogen måde.

RW indsendte ansøgninger om genåbning af to humanitærsager, som vi tidligere havde fået afslag på, med direkte henvisning til dommen i 2017. Efter 2 år og 7 mdr. fik vi tilladelse i begge sager – men der stod ikke et ord om dommen, begrundelsen var at de var blevet mere syge siden de fik afslag sidst. Læs Rokaias sag her.

 I hele 2016, hvor der var mere end 20.000 asylansøgere i landet, var det kun 3 personer, der fik humanitært ophold. Til sammenligning fik 223 personer humanitært ophold i 2007, hvor antallet af asylansøgere var ca. 2.000.