Tilbage til Syrien?

Hos Refugees Welcome har vi fået masser af henvendelser fra herboende syrere, som overvejer at tage tilbage til Syrien – enten for at besøge savnede familiemedlemmer, for bare at se hjemlandet igen efter mange år, eller for at flytte permanent tilbage til landet. Der er dog masser af spørgsmål, og svarene er komplicerede.

I denne artikel forklarer vi om de juridiske og økonomiske muligheder, og vi gengiver resultaterne af en stor undersøgelse, som UNHCR har lavet af, hvilke overvejelser de syriske flygtninge i hele Europa gør sig lige nu.

Støtte fra den danske stat til permanent repatriering

Hvis man har opholdstilladelse i Danmark som flygtning eller familiesammenført, kan man ansøge om et ret betragteligt beløb i repatrieringsstøtte fra den danske stat, hvis man beslutter at flytte tilbage til sit hjemland. Det gælder uanset om man har midlertidigt ophold, permanent ophold eller endda har opnået dansk statsborgerskab. Men det kræver, at man frasiger sig sin opholdstilladelse i Danmark (der kan dog være en fortrydelsesperiode).

Betingelsen for at få penge til repatriering er, at man opgiver sin opholdstilladelse i Danmark

Beløbet udregnes individuelt, og der gives støtte til både børn og voksne. Grundbeløbet pr. voksen er 160.000 kr, men med diverse tillæg til feks. rejseudgifter, skolegang og medicin kommer det samlede beløb for en hel familie ofte op mellem en halv og en hel million kroner. Man får normalt første rate ved afrejse og anden rate efter et år, og derefter kan man få betalt sygesikring i op til 4 år, og der er også mulighed for at modtage visse former for pension i endnu flere år. Hvis man har en formue på over 50.000 kr, vil den blive modregnet.

For lande, som er ramt af sanktioner (hvilket Syrien er i øjeblikket), kan det dog ofte ikke lade sig gøre at få overført penge efter ankomsten, og der vil man ofte vælge en anden løsning, hvor man får hele beløbet ved afrejse og ikke kan fortryde (såkaldt fleksibel udbetaling). Visse banker kan ikke overføre til visse lande, selvom der ikke er sanktioner, og det kan også forhindre udbetalingen af anden rate.
 
Ordningen er ikke ny, den har fungeret i mange år, der har været stigende interesse for den, og der er ingen planer om at stoppe den. Det er således ikke noget, man som syrisk flygtning skal tage stilling til lige nu og her – det er en mulighed, man altid kan have i baghovedet.

Selv hvis man en dag skulle være så uheldig at miste sin opholdstilladelse, kan man stadig nå at ansøge om repatrieringsstøttte. Hvis man er flygtning, kommer sagen automatisk til Flygtningenævnet, og man har ret til at søge om repatriering inden udløbet af den endelige udrejsefrist, man får i forbindelse med inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse. Hvis man har opholdstilladelse som familiesammenført og får inddraget sin opholdstilladelse eller nægtelse af forlængelse af denne, er det vigtigt, at man klager over afgørelsen til Udlændingenævnet indenfor 7 dage fra Udlændingestyrelsens afgørelse for at få udsat udrejsefristen, indtil Udlændingenævnet behandler sagen. Man har ret til at søge om repatriering, mens sagen bliver behandlet i Udlændingenævnet.
 
Det er DRC Dansk Flygtningehjælp, som står for rådgivningen og indstiller personer til at modtage støtte. Udregning af det endelige støttebeløb og selve udbetalingen står bopælskommunen for.

Rådgivning hos DRC udgør ikke nogen risiko for ens nuværende opholdstilladelse

Hvis man overvejer at gøre det, kan man altid udfylde et skema på hjemmesiden atvendehjem.dk og få en rådgivningssamtale. Man kan også få rådgivning på andre sprog end dansk. Udlændingemyndighederne får ikke noget at vide om henvendelsen, og det påvirker ikke ens asylsag på nogen måde.

Siden december 2024 har DRC modtaget henvendelser fra mere end 2.600 syrere, som overvejer at vende tilbage, og der er allerede afholdt mere end 800 samtaler. En voldsom stigning i forhold til året før, og man må derfor regne med noget ventetid.
 
I de første 5 måneder af 2025 har 187 personer modtaget repatrieringsstøtte, og heraf var 122 syrere. Året før var det samlede tal 304, heraf 93 syrere. Se tallene her.

Kan man fortryde?

Det lyder tiltrækkende at få en masse penge og komme tilbage til sit hjemland, nu hvor den forhadte diktator er væk. Men det er en stor beslutning, og cirka hver tiende ender med at fortryde den – hvilket kan vise sig umuligt. Man kan kun fortryde indenfor en vis periode, og i alle tilfælde skal hele det modtagne beløb i så fald betales tilbage, hvilket kan sætte én i gæld i mange år. Man kan ikke fortryde, hvis man benytter sig af fleksibel udbetaling og får hele repatrieringsstøtten på én gang.

Hele beløbet skal betales tilbage, hvis man får lov at fortryde og vender tilbage til Danmark

I en del tilfælde viser livet i hjemlandet sig at være endnu sværere end man havde regnet med, og det er altid svært at komme tilbage efter mange år i en helt anden kultur. Især børnene har svært ved at omstille sig, når de er blevet vant til den europæiske omgangsform. Man har ikke meget netværk tilbage, og mange anser én som en kryster, der stak halen mellem benene. Det rygtes hurtigt, at man har masser af penge med fra Europa, hvilket både skaber en forventning om at hjælpe andre og en stor risiko for røveri og kidnapning.
 
En flygtningefamilie består tit af 2-3 generationer samt svigerfamilie, og der kan være stor forskel på de enkelte familiemedlemmers tilknytning til henholdsvis hjemlandet og Danmark. Børn og unge har gået i dansk skole og føler sig normalt meget danske – de vil være nervøse for at miste alt det, de har. Ældre har omvendt stærke bånd til hjemlandet, og har ofte haft svært ved at lære det danske sprog og finde arbejde. Man kan godt repatriere individuelt, men de fleste familier ønsker naturligvis at bo i samme land.

Mulighed for at tage på besøg

Hvis man har fået asyl (ophold under § 7 eller 8) skal man tænke sig godt om, før man rejser tilbage til hjemlandet, da det kan påvirke opholdstilladelsen, og i visse tilfælde kan man miste den. Der er dog forskel på de enkelte situationer, se herunder. Hvis man er familiesammenført til Danmark, kan man frit rejse på besøg i Syrien – bortset fra konfliktområder, som er underlagt et generelt forbud mod ophold.
 
• Hvis man har opnået permanent ophold OG man fik asyl for mindst 10 år siden, kan man frit rejse tilbage på besøg uden at det påvirker ens opholdstilladelse i Danmark. Men først skal man have fjernet rejsebegrænsningen i sit pas hos Udlændingestyrelsen, og man skal være forberedt på, at man kan blive indkaldt til samtale med Udlændingestyrelsen, når man kommer tilbage igen.
 
• Hvis man stadig kun har midlertidigt ophold, ELLER der er gået mindre end 10 år siden man fik asyl, skal man først henvende sig til DRCs repatrieringsteam og sige, at man gerne vil på en afklaringsrejse. De vil så hjælpe med at få en midlertidig fjernelse af rejsebegrænsningen og en tilbagerejsetilladelse fra Udlændingestyrelsen, inden man tager af sted. Man kan højst være væk i 8 uger, og hverken kommunen eller DRC betaler rejseudgifterne. Men hvis man modtager ydelser fra kommunen, kan man opbevare ydelsen under turen.
 
I begge tilfælde skal man også selv sørge for at have de nødvendige dokumenter for at kunne rejse ind i Syrien – og et transitland som f.eks. Jordan, da der ikke er direkte forbindelser.
 
DRC har gennem tiden arrangeret fælles afklaringsrejser til bl.a. Bosnien og Irak, men der er foreløbig ingen planer om den type rejser til Syrien. Man skal således selv sørge for flybilletter, indkvartering osv.

Hvad tænker de syriske flygtninge i Europa?

FNs Flygtningekontor UNHCR har i maj 2025 udgivet en undersøgelse af, hvilke overvejelser, syriske flygtninge med og uden opholdstilladelse i Europa har gjort sig efter Assads fald. I alt er 4.2 mio syrere flygtet ud af landet, heraf bor 1.3 mio i Europa, og der er stadig 140,000, som afventer udfaldet på deres asylansøgning. Rigtigt mange er allerede vendt tilbage til Syrien fra Libanon og Tyrkiet, men langt færre fra Europa.

En ny bevægelse er i gang, hvor dem, der tidligere arbejdede for Assads regime, nu udsættes for angreb og frygter for fremtidige repressalier. Langt de fleste af dem, der har deltaget i undersøgelsen, er dog flygtet fra Assads regime, og har opholdt sig mange år udenfor Syrien.

UNHCR har spurgt 3.700 syriske flygtninge i Europa om deres planer og overvejelser efter Assads fald

3.700 syrere over hele Europa har bevaret spørgsmålene, og de repræsenterer 17.300 personer via deres husstande. Desuden var der etableret 150 fokusgrupper. De fleste deltagere var fra Holland, Østrig og Tyskland, kun ganske få fra Danmark.

Hovedtal fra undersøgelsen:

• 82% har en form for asylstatus, 10% er stadig asylansøgere.

• 40% er i arbejde, 40% studerende eller på sprogskole, 13% arbejdsløse.

• 81% overvejer ikke at vende tilbage til Syrien i løbet af de næste 12 måneder, men vil blive i værtslandet.

• Kun 3% planlægger at vende tilbage permanent i løbet af de næste 12 måneder. Blandt dem er den vigtigste motivation at blive genforenet med familie og venner.

• Den mest almindelige grund til ikke at ville tage tilbage er sikkerhedsrisiko, derefter kommer frygt for dårlige økonomiske og sociale forhold.

• 44% vil gerne tilbage på besøg, hvis det er muligt uden at miste sin opholdsstatus i værtslandet. En lige så stor andel vil dog ikke tage tilbage på besøg. Der er stor usikkerhed omkring de juridiske konsekvenser af at tage tilbage på besøg, og der kan også være forskel mellem de enkelte europæiske lande.
 
Sikkerhedsrisiko
Bekymringer over fremtiden og sikkerheden i Syrien fyldte meget blandt besvarelserne. Der er stor tvivl om den fremtidige politiske situation i Syrien, som stadig er ustabil og uforudsigelig, særligt for minoritetsgrupper (alawitter, drusere, kurdere, palæstinensere). Det kurdiske selvstyre anerkendes ikke af den nye regering, IS er stadig aktive, og tusinder af drusere og alawitter er blevet dræbt for nylig. Mange er nervøse for deres egen sikkerhed, også under kortere besøg. Israel har kastet bomber i Damaskus kort før denne artikel blev udgivet.

Praktiske forhold og integration
Syrien er i knæ efter 13 års borgerkrig. Massive bombeangreb, sanktioner og dyb fattigdom har sat sit præg på det smukke land. En stor del af infrastrukturen er ødelagt, og adgang til el, vand osv. er et stort problem. Hvis man vender tilbage, selv for et besøg i et par måneder, skal man finde et sted at bo, hvilket de færreste har efter mange år i eksil. Hvis man overvejer at flytte tilbage permanent, vil det være svært at skaffe sig en indkomst. En uddannelse taget i værtslandet kan være værdiløs i Syrien. Sundhedstilbud er yderst begrænsede, skoletilbud er utilstrækkelige, og mange børn læser og skriver ikke arabisk på et alderssvarende niveau.
 
Men der er også en række mindre indlysende problematikker. Syriske flygtninge i Europa understøtter ofte deres tilbageværende familie i Syrien eller nabolandene økonomisk, og derfor berører en beslutning om repatriering flere end dem selv.

De bedst integrerede er dem, der har mindst lyst til at vende tilbage

De syrere, der er blevet bedst integreret i Europa i form af sprog, uddannelse og job, er mindst tilbøjelige til at vende tilbage. Omvendt er det lettest for dem, der allerede har opnået statsborgerskab i Europa, fordi de ikke skal frygte for at miste deres opholdsstatus. Dem er der dog langt færre af i Danmark end i resten af EU pga. vores høje krav.
 
Kvinder er i højere grad udsatte ved en hjemvenden end mænd: De ejer sjældent ejendom selv, og de har ofte ikke en selvstændig indtægt. I mange familier er det manden, som tager beslutningen om at vende tilbage, måske endda direkte imod hans kones vilje. Selvom syriske kvinder i langt mindre grad har fundet jobs i Europa end mændene, har de i højere grad taget imod muligheden for at få en uddannelse, og en hel del er blevet skilt fra deres mænd – alene det kan gøre det svært at vende tilbage.
 
De ældre syrere står i den sværeste situation. De har ofte et dårligt helbred og traumer fra krigen, de er sjældnere lykkedes med at forsørge sig selv i Europa, de er i større risiko for at miste deres opholdstilladelse, og de vil have svært ved at klare sig i Syrien. Men det er dem, der har det største ønske om at vende tilbage.

Hos Refugees Welcome svarer vi altid gerne på indivuelle spørgsmål i vores juridiske rådgivning.