Stemplet som ”kriminel udlænding” – hvor går grænsen?

Hånden på hjertet: Har du nogensinde vist en andens sygesikringskort for at komme ind på et diskotek? Har du pyntet lidt på nogle oplysninger i et ansøgningsskema? Har du været indblandet i et slagsmål eller et tyveri som ung? Har du fået en bøde for at køre for stærkt?
 
For alle os etniske danskere, der er født med dansk statsborgerskab, får det ikke betydning for resten af vores liv. Vi får en advarsel, en bøde eller en betinget dom, som forsvinder fra straffeattesten efter 2-5 år, og så er tavlen visket ren. Selv hvis vi begår noget mere alvorligt og skal afsone, får vi en frisk start nogle år efter afsoning. Men loven er ikke lige for alle.
 
For dem, der er født med et andet statsborgerskab, men bor i Danmark, har den slags dumheder og fejl langt alvorligere konsekvenser og kan være ødelæggende for resten af deres liv. Der er ingen tilgivelse eller nye chancer, og man tager ikke hensyn til omstændighederne. Selv dem, der har fået dansk statsborgerskab tildelt, kan risikere at få det frakendt igen i forbindelse med en bande- eller terrorrelateret dom – en mulighed, som adskillige partier ønsker at udvide fremover.
 
Politikere omtaler jævnligt ”kriminelle udlændinge” og mener, at der skal strammes op på konsekvenserne, og flere skal udvises. De fleste vælgere vil nok tænke på hårdkogte bandeledere og mordere – men sidst i denne artikel kan du læse om 4 helt almindelige, søde og samvittighedsfulde mennesker med flygtningestatus, der er stemplet som ”kriminelle udlændinge“ og derfor har begrænsede rettigheder.
 
Permanent ophold får man ikke længere automatisk, men kun hvis man lever op til en lang række krav, hvoraf et af dem handler om kriminalitet. En kort, betinget dom medfører mellem 6 og 7 ½ års karantæne fra dommen er afsagt, og en ubetinget, længere straf kan medføre karantæne helt op til 30 år, og her gælder det fra tidspunktet for løsladelse.

Dansk statsborgerskab kræver, at man først opnår permanent ophold, og derefter skal en række yderligere krav opfyldes. Her gælder, at selv en bøde for en trafikforseelse på 3.000 kr udløser en karensperiode på 4 ½ år. Enhver dom, uanset om den er betinget eller ubetinget, betyder udelukkelse for evigt. Der kan søges om dispensation hos Indfødsretsudvalget, men det gives yderst sjældent. Selvom dommen bliver slettet fra straffeattesten efter en årrække, har man selv pligt til at oplyse om den – og hvis man undlader det, risikerer man en ny straf for at afgive urigtige oplysninger på tro og love.

Udvisningsdomme SKAL ifølge dansk lov tildeles i forbindelse med alle ubetingede og visse betingede fængselsstraffe til udlændinge, medmindre det ”med sikkerhed” strider imod internationale konventioner. Det er normalt kun en stærk tilknytning til Danmark og nære herboende familiemedlemmer, som kan forhindre en udvisning. Udvisningsdomme kan også tildeles administrativt af Udlændingestyrelsen (uden at komme for en dommer), f.eks. hvis man indrejser ulovligt, ikke har midler til eget ophold, eller overtræder sin opholds- og meldepligt som asylansøger.

Det eneste, der forhindrer udvisning og en eventuel fratagelse af dansk statsborgerskab, er de internationale konventioner, som Danmark er bundet af. Det gælder især artikel 8 om retten til familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt flere bestemmelser i Europarådets konvention om statsborgerret fra 1997 og FN's konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed. Endelig har EU lovgivning omkring retten til unionsborgerskab. Danmark bliver i forvejen kritiseret for ikke at gøre tilstrækkeligt i forhold til statsløshed, og har faktisk problemer med selve definitionen. 

4 cases

De følgende 4 eksempler er mennesker, som har henvendt sig til Refugees Welcome og gjort brug af det gratis, juridiske rådgivningstilbud, som vi har kørt i mange år. Vi har ændret navnene for at anonymisere dem, men vi har dokumentationen i alle sagerne.

• SAID OG HANS HUSTRU MARIAM ankom sammen til Kastrup Lufthavn i 2013 på vej til England efter deres bryllupsrejse til Thailand. De er kristne, og var også blevet døbt i Thailand. I Iran havde de allerede oplevet trusler og forfølgelse, og havde derfor besluttet at søge om asyl i Europa.
 
De indrejste med falske israelske pas, og fik derfor begge en dom for dokumentfalsk og 40 dages fængsel efter ankomsten – en hård start på livet som flygtning i Danmark, og en yderst tvivlsom procedure, eftersom Flygtningekonventionen udtrykkeligt siger, at man ikke må straffe en flygtning, som i forbindelse med sin indrejse anvender falske dokumenter. Senere fik de tildelt asyl under §7,1 (konventionsstatus), og tænkte aldrig på, at dommen i forbindelse med indrejsen kunne få betydning fremover.
 
De lærte hurtigt dansk og fandt arbejde, og levede efterhånden op til alle kravene for at få permanent ophold. Det fik Said også uden problemer. Men da han ansøgte om statsborgerskab, blev han bedt om at forklare, hvorfor han ikke havde oplyst noget om sin dom. Han svarede, at han ikke troede, den talte med, da han ikke engang havde et cpr-nummer dengang. Han fik afslag på statsborgerskab, og kan senere risikere en politianmeldelse for at have afgivet forkerte oplysninger. Mariam afventer udfaldet på sin ansøgning om permanent ophold.
 
For nylig har Højesteret afsagt dom i en sammenlignelig sag og fundet, at dommen og afsoningen var en overtrædelse af Flygtningekonventionens artikel 31 stk 1. Den siger, at flygtninge, der anerkendes under konventionen, ikke må retsforfølges for at indrejse uden dokumenter, med falske dokumenter eller med andres dokumenter. Said og Mariam skal derfor have genåbnet og omgjort deres sag, og muligvis have erstatning, både for den uretmæssige fængsling, dom og for de ca. 18.000 kr. som de hver især skulle betale i sagsomkostninger. Vi har eksempler på flygtninge, som har siddet varetægtsfængslet i et år i forbindelse med en dom på 10-40 dages fængsel i disse sager.

• NABIL er i dag 33 år gammel og kom til Danmark i 2001 som familiesammenført med sin mor og søskende. Han er uddannet socialrådgiver og har fast fuldtidsjob i socialpsykiatrien. Ved siden af er han i gang med en psykoterapeutuddannelse. Han har desuden været tillidsrepræsentant i Dansk Socialrådgiverforening og frivilligt bestyrelsesmedlem i et politisk parti.
 
Da han kom til Danmark, fik han at vide, at han automatisk ville få permanent opholdstilladelse, når han fyldte 18 år, men tværtimod mistede han sin midlertidige opholdstilladelse og måtte selv søge om at få en ny.
 
Da han var 23, ansøgte han om permanent ophold. På det tidspunkt gik han i gymnasiet og havde tre deltidsjob. Da han udfyldte ansøgningen, angav han flere arbejdstimer end han reelt havde arbejdet, fordi hans vagter var skiftende, og han gik ud fra de måneder, hvor han havde arbejdet mest. Men han noterede i bemærkningerne, at tallene kunne være forkerte og gav samtykke til, at Udlændingestyrelsen måtte indhente oplysninger fra SKAT og korrigere oplysningerne. Han fik afslag, da styrelsen nåede frem til et mindre antal timer end han havde angivet.
 
Fem år senere blev han chokeret over at få at vide, at Udlændingestyrelsen havde politianmeldt ham for bedrageri. Sagen kom for retten i juni 2021, hvor han fik en betinget dom på 20 dage. Hans beskikkede advokat oplyste, at han tidligst kunne søge permanent ophold igen i november 2024. Så det gjorde han. Denne gang fik han afslag med begrundelsen, at karensperioden først udløber i juni 2027.
 
Nabil ankom som 9-årig, og har stadig ikke opnået permanent ophold efter 24 år i landet. Han skal søge om at forlænge sit midlertidige ophold i Danmark hvert andet år. Han kan godt opnå permanent ophold efter 2027, hvis han stadig opfylder alle kravene til den tid, men dansk statsborgerskab vil han være udelukket fra for evigt.

• SARA er kurder og kom til Danmark i 2012 og søgte om asyl, men fik afslag. Hendes mand og parrets to fælles børn er danske statsborgere, men hun fik alligevel afslag på familiesammenføring med dem i flere omgange. Det lykkedes dog til sidst, i 2022.
 
Afslagene betød, at hun i næsten 5 år var tvunget til at bo i udrejsecenter Kærshovedgård, hvor man højst må være væk i 24 timer ad gangen, og skal være tilbage før kl. 22 om aftenen. Familien fandt heldigvis en bolig kun en times kørsel derfra, og manden hentede og bragte hende næsten hver dag, så hun kunne være sammen med sine børn, som dengang var små. Hendes datter var indlagt tre gange på sygehus i løbet af sine første leveår.
 
Sara valgte flere gange at overnatte hos sine børn, når de var syge, selvom hun derved overtrådte opholds- og meldepligten på udrejsecentret. Første gang var straffen en bøde på 1.000 kr, anden gang 10 dages ubetinget fængsel samt udvisning.  
 
Sara var selv psykisk sårbar, havde forsøgt selvmord og været indlagt på psykiatrisk afdeling. Da hun fik sin tredje dom for at overtræde opholdspligten, denne gang 3 måneders fængsel, måtte den afsones på en psykiatrisk afdeling.
 
I dag har hun midlertidigt ophold, men vil få svært ved nogensinde at få permanent ophold eller statsborgerskab på grund af dommene fra tiden i udrejsecentret. Man kan indvende, at hvis hun havde fået sin tilladelse til familiesammenføring første gang, hun ansøgte, havde hun aldrig fået sine domme. Og dommene beror udelukkende på at hun har vægtet samværet med sine små børn højere end den opholds- og meldepligt, som gentagne gange er blevet kritiseret for at være på kant med menneskerettighederne. Opholds- og meldepligten er tiltænkt udlændinge med en udvisningsdom for alvorlig kriminalitet, men er endt med at producere flere ”kriminelle”, når man dømmes for at overtræde pligterne.

Indgangen til kvindeafdelingen i Kærshovedgård, 2021.

• TESFAY ankom som ung mand fra Eritrea i 2015, og undervejs på den farlige rejse var han blevet adskilt fra sin kæreste. Hun kom til Sverige, men han blev stoppet i Danmark på vej til hende, og var så nødt til at søge asyl her, fordi de ikke var gift endnu.
 
Han gik på sprogskole og fik den laveste integrationsydelse, ca. 5.200 kr, som skulle dække husleje, mad, transport, telefon osv. Det var næsten umuligt at få pengene til at slå til, da han også skulle besøge sin kæreste i Sverige og deres første barn, som netop var blevet født. Han gjorde derfor noget, som han bittert har fortrudt lige siden: han forfalskede togkortet til sprogskolen, så han kunne spare de penge.
 
Men det blev opdaget, og han blev idømt en fængselsstraf i 40 dage og en betinget udvisning for falskneri i 2016. En dom, som måske vil få betydning i hele hans liv.
 
Tesfay gennemførte sprogskolen på kun 13 måneder og lærte flydende dansk. Efter en kortvarig praktik på en svinefarm fik han allerede samme år som dommen fast arbejde på jobcentret i sin kommune, først som tolk og mentor. Fra 2022 blev han ansat som modtagelsesmedarbejder, hvor han nu har ansvar for at tage imod nye flygtninge, der ankommer til kommunen.
 
Sideløbende med fuldtidsarbejdet har han læst på deltid til socialformidler på VIA University College, og afsluttede uddannelsen i juni 2025.
 
Tesfays kone og første barn blev endelig familiesammenført til Danmark i 2020 efter en svær proces, hvor Refugees Welcome hjalp, og hun blev uddannet som SOSU-assistent og arbejder nu på plejehjem. Parret har nu to børn.
 
Han har ansøgt om dansk statsborgerskab, men er forberedt på at få afslag pga. dommen. Derfor har han allerede et brev klar til Indfødsretsudvalget, hvor han beder dem om dispensation og undskylder mange gange for sin dumhed og forklarer omstændighederne. Det sker dog næsten aldrig, at der gives dispensation fra kriminalitet.

Alle fotos: Michala Clante Bendixen