De første prøvesager for syrere efter Assads fald er nu afgjort

Efter Assad-regimets fald i december 2024 blev alle nye asylansøgninger fra syrere sat på pause, og alle forlængelser af opholdstilladelser under §7,3 (generel risiko) blev sat i bero. Det var naturligt nok, eftersom hele asylsituationen havde ændret sig. Syrere var ikke længere i risiko for forfølgelse fra regimet, og blev ikke længere indkaldt til en militærtjeneste, som forbrød sig mod folkeretten. Men situationen i Syrien var ustabil og svær at vurdere.
 
Udlændingestyrelsen valgte til sidst at forlænge alle de berostillede sager som en rent administrativ beslutning uden risikovurdering, da man ikke kunne forsvare at holde så mange herboende hen i uvished længere. Det tog et godt stykke tid mere inden man begyndte at behandle syriske sager igen – både dem, der sad og ventede i asylcentrene og dem, der allerede havde en opholdstilladelse af andre grunde, men havde søgt om asyl. Og ikke mindst dem, der havde fået asyl tidligere, men nu kunne risikere at få inddraget deres opholdstilladelse.

Prøvesagerne

I december 2025 gennemførte man de første interviews hos Udlændingestyrelsen, som forventeligt førte til en del afslag. 4 sager, som i alt involverer 10 personer, blev udvalgt og behandlet som prøvesager i Flygtningenævnet i starten af marts 2026 – en fast procedure, når forholdene i et land har ændret sig radikalt.
 
De 10 personsager førte til 3 endelige afslag og 7 omgørelser (asyl), hvor 6 blev tildelt konsekvensstatus. Det betyder, at man har et afledt beskyttelsesbehov, fordi et nært familiemedlem er i risiko. Enten fordi forfølgeren vil udsætte familiemedlemmet for overgreb for at ”ramme” den primært forfulgte, eller pga. stærk familiemæssig tilknytning til den forfulgte. Den syvende fik tildelt asyl pga. sine egne, personlige forhold.
 
Alle sager var fra Damaskus og Rif Damaskus-provinsen. To af kvinderne var kurdere, resten var arabere. De fem fik tildelt asyl under §7,2 (individuel beskyttelsesstatus) og den enlige kurdiske kvinde fik asyl under §7,1 (konventionsstatus).
 
Du kan se et kort resumé af hver sag sidst i artiklen, og se de fulde referater her.

Hvordan skal vi fortolke prøvesagerne?

Det var forventeligt, at Flygtningenævnet ville være enig med Udlændingestyrelsen om at give afslag i nogle af sagerne, eftersom risikobilledet er helt ændret, og en del syrere vælger selv at vende tilbage i disse dage. I alt har foreløbig 720 syriske flygtninge valgt at rejse tilbage med repatrieringsstøtte i 2025 og 2026. En del har også været på korte besøg, selvom de ikke har planer om at vende tilbage.
 
Det var heller ikke overraskende, at ingen fik tildelt asyl under §7,3, eftersom man ikke betragter de generelle forhold i Syrien – i hvert fald ikke i Damaskus og omegn – som så farlige, at de giver et behov for beskyttelse i sig selv. Det er der bred enighed om i EU.
 
Samtidig er der dog opstået nye trusler og spændinger mellem visse grupper, og mange områder er stadig usikre. Israel har besat et område, Tyrkiet angriber kurdere, og flere tusind er blevet dræbt efter Assads fald. Den nye regering formår ikke at beskytte mindretal som kurdere, alawitter og drusere. Og mange har ikke tillid til den nye selvudråbte præsident, som har en fortid i det islamistiske HTS. Det var derfor positivt at se Flygtningenævnet tage advarslerne fra de seneste baggrundsrapporter alvorligt og tildele både konventionsstatus (§7,1) og individuel beskyttelsesstatus (§7,2).

Det vil sikkert ærgre mange danske politikere, som ville sende alle syrere hjem, så snart Assads regime faldt. De vil sandsynligvis se det som endnu et eksempel på, at den danske stat er underlagt urimelige fortolkninger fra EU, Europarådet og FN. Ikke desto mindre er afgørelserne truffet af den øverste danske myndighed på området, baseret på baggrundsoplysninger fra især EU's asylagentur og Udlændingestyrelsens egne rapporter.
 
Det bliver spændende at se kommende afgørelser vedrørende syrere fra andre områder i landet og tilhørende forskellige minoriteter samt palæstinensere fra Syrien.

Hvad vi der nu ske for syrere i Danmark?

• De 600 asylansøgere, hvoraf en stor del bor i Center Holmegård, vil forhåbentlig få deres sager færdigbehandlet hos Udlændingestyrelsen i løbet af året. Styrelsen skal rette sig efter den linje, som Flygtningenævnet har lagt. Vi har dog tidligere set, at det ikke er sket, så vi må forvente ganske mange afslag, som så senere vil blive omgjort. I 2023 omgjorde Flygtningenævnet hele 77% af de syriske inddragelsessager, og i praksis endte alle med at få opholdstilladelse af den ene eller den anden grund.

Denne gang vil vi dog nok se en vis portion endelige afslag, og spørgsmålet om tvangshjemsendelser skal så løses. At Danmark har haft travlt med at åbne en ambassade i Syrien har meget med det at gøre. De danske myndigheder vil forsøge at lægge pres på Syrien for at tage imod egne borgere med tvang – noget, som Iran nægter, og som Irak har været meget uvillig til.
 
• De 35.000 herboende borgere med syrisk baggrund står i en helt anden situation. En del har opnået permanent ophold eller sågar dansk statsborgerskab, og de skal slet ikke bekymre sig. De to typer status kan normalt ikke inddrages, og de har intet at gøre med situationen i hjemlandet.
 
For alle dem, der stadig har midlertidig opholdstilladelse, har den største del fået tilkendt konventionsstatus under §7,1 eller er blevet familiesammenført med én, der har – eller er barn af én, der har. Det er meget usandsynligt, at man vil begynde at inddrage en §7,1-tilladelse inklusive tilhørende familie. Syrien er slet ikke stabilt og sikkert nok til det.
 
Desuden er langt de fleste kommet mellem 2012 og 2016, dvs. at de har rigeligt mange års ophold i Danmark til at sikre dem fortsat ophold af hensyn til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. At have lært dansk, forsørge sig selv eller have taget en dansk uddannelse tæller med som integration og tilknytning. Her har danske domstole en ret fast praksis, hvor især børn og unge i skolealderen vejer tungt.
 
Vores vurdering er derfor, at næsten alle herboende syrere vil få lov at blive. Enten pga. fortsat eller ny risiko, eller pga. stærk tilknytning. Men en del vil desværre skulle igennem den stressfyldte proces med overvejelse om inddragelse og nye interviews hos Udlændingestyrelsen.

Alle, der er nervøse og har spørgsmål om deres egen sag er velkomne til at kontakte vores juridiske rådgivere gratis! Skriv en mail til kontakt@refugeeswelcome.dk

De enkelte afgørelser

Alle de 10 sager vedrører sunnimuslimer fra Damaskus eller Rif Damaskus-provinsen.
 
Familie med voksne børn, etniske arabere
Syri2026/1: Enlig kvinde i start-20’erne, datter af nedenstående. Indrejst i 2015. Argumenterede selv for at hun har været politisk aktiv på sociale medier i Danmark og har deltaget i demonstrationer, at hun er blevet vestliggjort, og at hun er særligt udsat som kvinde. Disse motiver blev afvist som asylgrund.
• Tildelt §7,2 som konsekvens af farens asylstatus (forlænget sommer 2025). Dog ikke pga. risiko i forbindelse med farens sag men af hensyn til familiens enhed.
 
Syri2026/2: Gift kvinde, mor til ovenstående. Indrejst i 2015. Argumenterede selv med risiko for kidnapning og udsathed som kvinde samt dårligt helbred. Disse motiver blev afvist som asylgrund.
• Tildelt §7,2 som konsekvens af ægtefælles asylstatus. Dog ikke pga. risiko i forbindelse med ægtefællens sag men af hensyn til familiens enhed.
 
Enlig kvinde, etnisk kurder
Syri2026/3: Indrejst i 2019. Nævnet mener, at hendes oprindelige asylstatus, som blev givet pga. hendes sønners unddragelse fra militærtjeneste, er bortfaldet efter regimeskiftet.
• Tildelt §7,1 fordi kombinationen af at være enlig kvinde uden netværk i Syrien og kurder vil bringe hende i risiko for forfølgelse.
 
Ægtepar og voksen datter
Syri2026/4: Dobbeltsag: manden etnisk araber, konen etnisk kurder, indrejst i 2023. Argumenterede med at han blev indkaldt, men udeblev fra afhøring i 2014 hos syriske myndigheder. Parrets voksne sønner havde begge unddraget sig militærtjeneste og demonstreret mod Assad.
• Afslag stadfæstet, asylmotiver ligger langt tilbage og udgør ikke tilstrækkelig risiko i dag.
 
Syri2026/5: Datter af ovenstående par, indrejst i 2023. Argumenterede med at være blevet tilbageholdt i 2012 og beskyldt for at være spion for et vestligt land. Konflikt med familiemedlem, som arbejdede for myndighederne, over politiske forhold.
• Afslag stadfæstet, asylmotiver ligger langt tilbage og udgør ikke tilstrækkelig risiko i dag.
 
Familie med både voksne og mindreårige børn
Syri2026/6: Kvinde med to mindreårige børn, også mor til nedenstående. Indrejst 2015. Argumenterede selv med risiko som enlig kvinde uden netværk og med en handicappet mindreårig søn. Disse motiver blev afvist som asylgrund. Hendes voksne søns asylstatus (§7,1) afvises også som konsekvensstatus.
• Tildelt §7,2, også til de to mindreårige børn, som konsekvens af ægtefællens asylstatus §7,2 af hensyn til familiens enhed.
 
Syri2026/7: Enlig ung kvinde, datter af ovenstående. Lider af fysisk handicap. Indrejst 2015. Egne motiver blev afvist som asylgrund. Hendes voksne brors asylstatus (§7,1) blev også afvist som irrelevant for hende.
• Tildelt §7,2 som konsekvens af farens asylstatus §7,2 af hensyn til familiens enhed fordi hun i kraft af handicap har en særlig afhængighed af sin far.

Se vores kronologiske samling af artikler om syriske flygtninge i Danmark her.