Der er gået mere end 4 år, siden den danske regering i hast vedtog en særlov for ukrainere, som var en næsten tro kopi af det midlertidige beskyttelsesdirektiv, som resten af EU indførte.
Siden da har mere end 68.000 ukrainere fået ophold under særloven. Cirka 48.000 af dem bor lige nu i Danmark, og opholdstilladelsen for dem alle udløber 17. marts 2027. Hidtil er særloven blevet forlænget hvert år, næsten uændret. Men nu lægges der op til ændringer.
Nye begrænsninger for særloven
Regeringen har netop sendt et lovforslag i høring til ændring af særloven, som udelukker mænd i den militærpligtige alder, medmindre de er undtaget fra tjeneste. Det vil også gælde familiesammenføring til en herboende ukrainer under særloven. Loven vil dog ikke omfatte de mænd, der allerede har fået ophold under særloven samt ansøgninger indgivet inden 25. juni 2026, men kun gælde for dem, der ansøger efterfølgende.
En ret lille andel af ansøgerne har fået afslag på ophold under særloven gennem tiden, fordi de ikke opfyldte de objektive kriterier om pas og opholdssted, eller allerede havde fået ophold i et andet sikkert land. Nogle af dem har søgt om asyl. De har fået afslag alle sammen i både første og anden instans, inklusive tre prøvesager i Flygtningenævnet i april 2025. De er ikke forfulgt i deres eget land, og de generelle forhold er ikke alvorlige nok til at alle indbyggere er i overhængende fare.
Er ukrainere i risiko?
Men pludselig skete der noget overraskende i oktober 2025: Flygtningenævnet omstødte en sag vedrørende en ukrainsk desertør og tildelte ham asyl. Ikke fordi det er strafbart at unddrage sig militærtjeneste – det er ikke asylgrund, som vi tidligere har beskrevet her på siden i 2022.
Men med begrundelsen, at han vil blive fængslet i Ukraine for at desertere, og forholdene i de ukrainske fængsler er så forfærdelige, at man ”ikke kan afvise, at der er en reel risiko for” at hans menneskerettigheder vil blive krænket. Noget, som der ellers var taget stilling til i tidligere sager.
Den ukrainske mand, som sagen handler om, er professionel soldat med flere års erfaring i den ukrainske hær i slutningen af 2010'erne. Han kom til Danmark i 2023. Siden han flygtede fra landet, har den ukrainske hær ad flere omgange sendt indkaldelsesbreve til ham via et familiemedlem, der stadig er bosat i Ukraine. Kristeligt Dagblad skrev om sagen i maj 2026.
I referatet af sagen omtaler Flygtningenævnet selv en anden sag, hvor Højesteret i juni samme år accepterede udsendelse af en ukrainer til strafforfølgning på trods af elendige forhold i fængslerne, og således ikke mente, at forholdene i fængslerne udgjorde en reel risiko – men Flygtningenævnet henviser til de samme baggrundsoplysninger, og når altså frem til en anden vurdering.
Asyl efter særlovens ændring eller ophør
I starten var det overvejende kvinder og børn, der forlod Ukraine og tog til Danmark, men andelen af mænd – især meget unge mænd – er gradvist steget. Cirka 15.000 af de ukrainere, der har fået ophold under særloven, er mænd i alderen 23-60 år, hvor de efter gældende regler i Ukraine kan blive indkaldt til militæret.
Selvom ukrainere under særloven på de fleste punkter er bedre stillet end anerkendte flygtninge, så har asyl en afgørende fordel, som særloven ikke har: ret til at søge om permanent ophold. Flertallet af ukrainerne ønsker at blive i Danmark, også selvom krigen stopper.
Hvis man allerede er omfattet af særloven, kan man teknisk set godt søge om asyl, men sagen vil blive sat i bero som følge af en politisk vedtagelse. Hvis Folketinget derimod vedtager, at særloven ikke længere gælder for mænd mellem 23-60 år, kan de i stedet søge om asyl. Det samme gælder, hvis særloven ikke bliver forlænget, når den udløber om mindre end et år.
Vores flyer med gode råd til asylansøgere findes både på ukrainsk og russisk.
Den danske stat står i et vanskeligt dilemma, hvor man på den ene side gerne vil støtte og hjælpe ukrainere, men på den anden side ikke vil svække det ukrainske militær. Hvis alle mændene fik afslag på asyl, var det nemt nok at løse problemet med den foreslåede begrænsning. Men så skal forholdene i de ukrainske fængsler forbedres.