Familiesammenføring fra Eritrea

Refugees Welcome har en særlig viden og erfaring omkring Eritrea. Det skyldes, at vi involverede os stærkt i sagen om Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport i sin tid, og i den forbindelse kom i kontakt med flere hundrede af de eritreanske flygtninge i Danmark. Blandt andet rejste vi rundt til de asylcentre, hvor der var mange fra Eritrea, som ventede på udfaldet af den skandaløse rapport. Læs indlæg i Politiken fra 2015.

Naturligt nok har vi derfor hjulpet mange med familiesammenføring efterfølgende. Vi mener, at Udlændingestyrelsen i starten led af flere misforståelser om situationen i landet. 52% af ægtefælleansøgningerne fra Eritrea fik afslag i 2016. Læs mere i artiklen fra 2017: 'Danmark splitter eritreanske familier ad' og beskrivelsen af en enkelt sag, som verserede fra 2017 og helt frem til 2023.

Det er dog lykkedes os gennem årene at vinde næsten alle sagerne, og vi har endda fået ændret praksispå flere punkter – læs mere under 'Praksisændring for familiesammenføring'.

Man kan sige, at selve de forhold, som giver asyl hos styrelsens asylkontor, ignoreres i familiekontoret. Der er ofte tale om “ganske særlige grunde”, når det gælder sager fra Eritrea. Mange af de første afslag udgjorde derfor efter vores mening en overtrædelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derfor skrev vi i januar 2017 et langt notat til udlændingemyndighederne med baggrundsoplysninger som bilag, hvor vi argumenterede for, at deres vurderinger ofte var forkerte. Vi anerkender, at de særlige forhold i Eritrea gør det vanskeligt at verificere dokumenter og oplysninger, og at ansøger selv har et ansvar for at oplyse sin egen sag. Derfor havde vi en række forslag til alternativ dokumentation i sager, hvor man ikke kunne afgøre, om indsendte dokumenter var ægte. Nogle af vores forslag er senere blevet anerkendt.

Efter 6 mdr fik vi svar fra Udlændingestyrelsen. Svaret tilbageviste på ingen måde vores bekymringer og vores kritik, og flere af svarene ramte ved siden af vores pointer.

Vores kritikpunkter gik bl.a. på kravet om en civil vielsesattest udover den kirkelige, påstanden om frivillig adskillelse mellem parterne, dokumentation for løbende kontakt, og muligheden for samliv under militærtjeneste. Det lykkedes os senere at få ændret praksis via bla. Abrahams og Berekets sager. 

Den største ændring skete dog først i 2022 med anerkendelsen af, at et fælles barn som udgangspunkt udgør et familieliv. De vanskeligste sager var nemlig dem, hvor børn til en herboende (oftest far) fik tilladelse, men den anden forælder (oftest mor) fik afslag. Dem har vi haft mange af, og de fleste er til sidst blevet løst. I mange tilfælde har parret været nødt til at blive gift påny i Etopien, og søge forfra – og det har været en selvstændig kamp for os at få godkendt de etiopiske attester! Læs Misghinnas lange historie her.

Tilbage i 2017 kritiserede vi også de meget lange sagsbehandlingstider og skrev en klage til Ombudsmanden. Vi fik også Berlingske til at skrive om problemet. I 2024 gjorde vi igen opmærksom på alt for lange ventetider trods meget få sager.

Når det handler om børn fra Eritrea, er der et særligt problem, som de danske myndigheder ikke kan gøre meget ved. Der kræves som regel DNA-test for at bevise slægtskabet, da forældrene ofte ikke har en gyldig fødselsattest. Et problem, vi beskrev allerede i juni 2016. Men det bliver mere og mere umuligt at få børnene smuglet ulovligt ud af Eritrea og ind i Etiopien eller Sudan – efter at grænsen åbnede en kort periode i 2019, er den igen lukket, og selv små børn bliver sat i fængsel hvis de pågribes. 

Et ny problem er nu opstået med de sager, hvor ansøgeren er registreret som flygtning i Uganda. Her svarer de danske myndigheder, at et eritreansk flygtningepar kan bo sikkert sammen i Uganda, så Danmark behøver ikke give tilladelse.