Børn i udrejsecentre
Flere hundrede børn nåede at bo i årevis i udrejsecenter Sjælsmark under rædsomme forhold. Efter massivt folkeligt pres og psykolograpporter blev alle afviste børnefamilier flyttet til Avnstrup, hvor de fysiske forhold er en del bedre.
Men problemet med børn i asylcentre er ikke nyt. Refugees Welcome har kæmpet siden 2007 imod at børn vokser op i en lejr uden almindelige rettigheder og med en konstant usikkerhed om deres fremtid. Det er veldokumenteret, at de udvikler alvorlige mentale problemer under disse forhold. Vores rapport om udrejsesystemet "En fast hånd i ryggen" indeholder et kapitel om afviste børn.
Læs også om vores indsats omkring barnets tarv og §9c stk 1. Senest har vi i 2025 udgivet en artikel om børns tilknytning, som viser at det langvarige pres og de mange klager har givet gode resultater via det juridiske system.
Vi skrev om de børn, der sidder fast i asylsystemet i artiklen "En barndom i ingenmandsland" i 2017 og vi fik et indlæg i Altinget i 2018: "Unødvendigt, at politikerne tager asylbørn som gidsler". Informations Ulrik Dahlin holdt fokus på emnet jævnligt. Politikens Olav Hergel har i en serie beskrevet flere af børnene i udrejsecentret Sjælsmark, bl.a. nogle af de børn, som RW har kørt sager for.
RW var en del af Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid 2017-2021 (link til FB-siden, da hjemmesiden er lukket ned), hvor vi udarbejdede et borgerforslag med tre krav til en forbedring af børnenes situation. Forslaget opnåede over 50.000 støtter, så det skulle tages op i Folketinget, og vi fik fremtræde for integrationsudvalget.
Danmark skal ikke give ophold til ethvert barn, som får afslag på asyl. Og det er i første omgang forældrene, der skal tage sig af deres barn. Men efter en årrække her i landet med danske venner og dansk skolegang tipper den balance, og det bliver i stærk modstrid med barnets bedste at rejse tilbage til farlige lande som Afghanistan, Somalia eller Congo.
RW har arbejdet vedholdende for at gøre opmærksom på, at asylsøgende børn også er beskyttet af Børnekonventionen. De skal behandles som subjekter med egne rettigheder, ikke som bagage i deres forældres sag. Myndighederne skal undersøge, om barnet selv har et asylmotiv (fx kvindelig omskæring, tvangsrekruttering som soldat, tvangsægteskab), og om barnets sikkerhed, udvikling og overlevelse kan sikres i hjemlandet. I rapporten Undtagelsens Karakter påviste vi, at loven om humanitært ophold aldrig anvendes for børn.
Vi har været med til at opnå visse forbedringer for børnene, selvom der stadig er lang vej. Der er langt større fokus på dem fra resten af civilsamfundets side, barnets tarv er blevet skrevet ind i lovgivningen, og giver i nogle få tilfælde ret til ophold.
