Praksisændringer for familiesammenføring

RW har hjulpet mange flygtninge med familiesammenføring. Særligt sagerne fra Eritrea er vi blevet eksperter i, og det er lykkedes os at få ændret praksis på adskillige punkter og fået genforenet mange familier. Herunder en gennemgang med de seneste først:

Etableret familieliv
Den seneste sejr er fra maj 2023, som var en gentagelse af en lignende afgørelse fra december 2022, som vi meget overraskende vandt i Udlændingenævnet. For første gang har vi i de to sager fået medhold i at familien havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, selvom deres vielsesattest ikke blev anerkendt, og parret ikke havde boet sammen i de 18 mdr. som normalt kræves som samlevende. Nævnet vurderede, at vielsesceremonien, et fælles barn, som var planlagt, og fælles forsørgelse af barnet var tilstrækkeligt – faktorer, som RW adskillige gange har fremhævet i andre sager siden 2014, men alligevel fået afslag. Parret i den seneste sag blev gift i Sudan i 2018 og fik et barn samme år. Den herboende far har besøgt sin kone og sin søn mange gange siden, og vi indgav klagen i august 2020.

Godkendelse af vielsesattester fra Etiopien
Igen i 2021 fik vi omgjort en sag, som var principiel. Det skete med sagen om Robel og Kisanet, hvor Udlændingestyrelsen pludselig ikke længere anerkendte de vielsesattester, som par fra Eritrea fremviste, når de var blevet gift i Etiopien. Efter en stædig indsats fra os blev afgørelsen ændret, og den fik betydning for efterfølgende sager.

Militærtjeneste skyld i adskillelse
I 2019 fik vi endnu en principiel afgørelse i Berekets sag. Udlændingenævnet gav os medhold i at den årelange adskillelse mellem to partnere skyldtes at manden var indkaldt til tvungen militærtjeneste, og derfor ikke kunne bo sammen med sin kæreste i den anden ende af landet – og heller ikke kunne få orlov til at blive gift med hende, selvom parret havde et barn. Sagen var præcis 4 år undervejs, og familien var adskilt i 7 år.

Børn forhindret i udrejse
I efteråret 2018 lykkedes det RW at få genåbnet en hel række sager for eritreiske børn, som var strandet i Etiopien. Deres herboende forældre havde ansøgt om familiesammenføring, men havde fået afslag, fordi børnene ikke kunne komme ud af Eritrea. Da grænsen pludselig var åben i en periode, kom mange af børnene til Etiopien, men Udlændingestyrelsen svarede, at der skulle ansøges forfra, med 10 mdr ventetid. Efter en samlet henvendelse fra RW for 12 familier genåbnede styrelsen næsten alle sagerne.

Søn, som fyldte 18 efter ansøgningen
RW klagede i 2017 over et afslag til en eritreisk mor, som havde søgt om at få sine to sønner herop. Den yngste fik tilladelse, den ældste afslag – med begrundelsen, at han nu var over 18, og at familien selv havde valgt at adskille sig. Udlændingenævnet gav os medhold og omstødte afgørelsen i 2018 med henvisning til at begge drenge var under 18 på ansøgningstidspunktet.

Dokumentation af fortsat kontakt
En sudanesisk familiesammenføringssag endte med at få stor betydning i en række andre sager, og ændre praksis fremover på et vigtigt punkt, navnlig for de eritreiske sager. Læs mere om Waleeds sag fra 2017. Grunden til, at afgørelsen blev ændret, var at styrelsen havde vurderet parrets samliv som frivilligt afbrudt – uden at stille spørgsmål eller bede om dokumentation for løbende kontakt. Afbrydelsen af samlivet var imidlertid en direkte konsekvens af flugten, og familien var i daglig kontakt og fortvivlede over adskillelsen. Dette kunne dokumenteres med skærmbilleder af internetkommunikation.

Som en direkte konsekvens af Waleeds sag fik vi Udlændingestyrelsen til at genåbne 4 af 8 afviste sager, som havde nogle af de samme elementer, og kort efter fik 3 af dem tilladelse.

Folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen stillede spørgsmål til ministeren i Waleeds sag, og vi bad om aktindsigt. I svaret indrømmer Udlændingestyrelsen direkte, at de ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger, at de af egen drift har forsøgt at finde frem til lignende sager, og at de fremover vil sørge for at belyse sagerne bedre.

I de eritreiske familiesammenføringssager er det også lykkedes os at få Udlændingestyrelsen til at inddrage sekundær dokumentation for ægteskaber og for kontakt mellem parterne under adskillelsen – ofte i form af fotos og skærmbilleder fra internetkorrespondance.

Der er dog stadig mange problemer med de eritreiske familiesammenføringer, og de kræver ofte en særlig indsats. Læs mere i vores Fokusartikel fra 2017 på REFUGEES.DK om emnet.