Danmark vedtog den første udlændingelov i 1983, og den blev med stolthed præsenteret som meget human. Under vedtagelsen udtalte en politiker fra partiet Venstre, at man hermed havde sikret sig, at udlændingepolitikken ikke skulle blive en politisk slagmark. Intet kunne desværre have været mere forkert. Stramninger begyndte allerede i 1990'erne og tog for alvor fart fra 2001. I dag er Danmark kendt ude i verden for sin hårde politik overfor flygtninge og indvandrere.
Denne artikel er en oversigt over de vigtigste lovændringer gennem de seneste 25 år. Den er ikke udtømmende, da vi har prioriteret overskuelighed fremfor detaljer. Man kan finde flere oplysninger i bogen "Udlændingeret" og på retsinformation.dk. Gældende regler finder man på nyidanmark.dk. Vi har også selv beskrevet adskillige lovændringer siden 2015 her på siden, dem finder du kronologisk under Aktuelt og i vores høringssvar. Se også vores faktaside om dansk statsborgerskab. Bemærk, at de fleste af de omtalte stramninger for familiesammenføring har undtagelser for flygtninge.
____________________________________
2001
VK-REGERINGEN
• Ledet af Anders Fogh Rasmussen med støtte fra Dansk Folkeparti 2001-2009
• Ledet af Lars Løkke Rasmussen 2009-2011
2002
Asyl:
• De Facto status ændres til beskyttelsesstatus
• Flygtningenævnet skæres ned fra 5 til 3 medlemmer
• Carrier sanctions + stop for at søge asyl på danske ambassader
Familiesammenføring:
• Stop for forældre til voksne
• Indførelse af 24-årsreglen
• Skærpelse af tilknytningskravet
• Forsørgelsesgaranti indføres
Permanent ophold:
• Opholdskrav sættes op fra 3 til 7 år
******
Under overskriften ’En ny udlændingepolitik’ annonceres i regeringsgrundlaget, at tilstrømningen af udlændinge til Danmark skal begrænses, især på asyl- og familiesammenføringsområdet, og det skal være sværere at blive dansk statsborger.
På asylområdet erstatter beskyttelsesstatus, eller B-status, den tidligere De Facto-status, og vil kun udløse asyl, hvis ansøger risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling i hjemlandet.
Flygtningenævnet reduceres igen. I 1995 var nævnet blevet skåret fra 7 medlemmer til 5, og lander nu på 3.
Fly- og færgeselskaber pålægges store bøder for at bringe passager til Danmark uden gyldigt pas og visum (carrier sanctions), og man kan ikke længere indgive ansøgning om asyl på danske ambassader.
Retskravet på familiesammenføring er allerede blevet svækket med indførelsen af tilknytningskravet og boligkravet i år 2000.
Den nye 24-årsregel betyder, at ægtefæller begge skal være fyldt 24 år for at blive familiesammenført i Danmark. En ny forsørgelsesgaranti kræver, at den herboende stiller med en sikkerhed på 50.000 kr. og man må ikke have modtaget offentlig hjælp det seneste år.
Tilknytningskravet skærpes, så parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end til noget andet land. Kravet udvides til også at omfatte danske statsborgere, der ønsker deres udenlandske partner til landet.
Permanent ophold kræver nu 7 års ophold, hvor det førhen havde været 3 år.
Dansk statsborgerskab kan nu først gives efter et års permanent ophold, og der stilles et nyt krav om, at ansøgeren ikke må have begået visse former for kriminalitet. Desuden skal man bestå en prøve i dansk sprog og samfundsforståelse samt underskrive en erklæring om, at man vil overholde dansk lovgivning.
Kontanthjælpen reduceres til noget nær det halve, hvis man ikke har opholdt sig i Danmark i 7 af de seneste 8 år og får navnet "Starthjælp".
2003
Familiesammenføring:
• 28-årsreglen indføres
2004-2005
Statsborgerskab:
• Unges mulighed for at søge med erklæring afskaffes
• Indfødsretsprøven indføres for første gang
********
Udvidelsen af tilknytningskravet møder kritik, fordi det forhindrer danskere, der bor i udlandet, i at kan vende tilbage til Danmark med deres familier. Derfor indfører man 28-årsreglen, som betyder, at man kan se bort fra tilknytningskravet, hvis ansøgeren har været dansk statsborger eller har haft lovligt ophold i Danmark i en periode på mindst 28 år. Det er især etniske danskere, der nyder godt af regelændringen.
Hidtil har unge udlændinge, der er født eller opvokset i Danmark, kunnet få dansk statsborgerskab ved erklæring uden at skulle opfylde de almindelige krav, men dette afskaffes.
Indfødsretsprøven for statsborgerskab er en ny idé, og den indeholder 40 spørgsmål om dansk kultur og historie, hvoraf 28 skal besvares korrekt inden for 1 time.
2006-2007
Permanent opholdstilladelse:
• Beskæftigelseskrav indføres
Ydelser:
• Beskæftigelseskrav for ret til kontanthjælp indføres
2008-2009
Udvisning:
• Personer på Tålt Ophold får opholdspligt og daglig meldepligt på Center Sandholm
********
Det bliver et krav for at få permanent opholdstilladelse, at man har haft fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år. Et tilsvarende krav indføres for at få ret til kontanthjælp. Har man ikke har haft 2,5 års beskæftigelse, får man den lavere starthjælp i stedet, også selvom man opfylder kravet om 7 års ophold, der blev indført 5 år tidligere.
I 2008 bliver der indført daglig meldepligt for personer på Tålt Ophold. Samtidig bliver de pålagt at opholde sig på Center Sandholm. Straffen for at overtræde pligterne hæves til op til 1 års fængsel.
2010-2011
Asyl:
• Krav til humanitært ophold skærpes markant
Permanent opholdstilladelse:
• Pointsystemet indføres
• Medborgerskabsprøven indføres
• Hurtigere adgang for personer, som opfylder alle betingelser
Familiesammenføring:
• Pointsystemet indføres
• Skærpet tilknytningskrav, selvforsørgelsespligt og forsørgelsesgaranti
• Gebyr for ansøgning indføres
Udvisning:
• Skærpede indrejseforbud og udvisningsregler
Valgret:
• Opholdskrav skærpes fra 3 til 4 år
Ydelser:
• Optjeningsprincip indføres for pension og børneydelse
********
Afviste asylansøgere har hidtil kunnet få ophold, hvis de var alvorligt syge og ikke havde "reel adgang" til den nødvendlige behandling i hjemlandet. Et praksisnotat i 2010 fjerner det lille ord "reel", og dermed bliver det i praksis umuligt at opnå humanitær opholdstilladelse.
Der indføres et pointsystem for at få permanent ophold. Det indeholder en række ufravigelige betingelser samt nogle supplerende kriterier. Man skal kunne tale dansk, bidrage til samfundet og må ikke have begået kriminalitet. Der etableres en ”medborgerskabsprøve,” som omhandler danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Det bliver generelt sværere at opfylde kravene, men dem, der opfylder samtlige betingelser, kan opnå den hurtigere end tidligere, nemlig efter 4 år i stedet for 7 år.
På familiesammenføringsområdet indføres også et pointsystem, som understøtter 24-årsreglen. Der gives point for uddannelse, erhvervserfaring og sproglige færdigheder. Familiesammenføring betinges nu af, at man kan samle nok point. Personer under 24 år skal samle dobbelt så mange point som personer over 24 år. Desuden skal ansøgere nu betale et ansøgningsgebyr.
Tilknytningskravet bliver skærpet, så parrets samlede tilknytning til Danmark skal være ”væsentligt større” end til noget andet land. Forsørgelsesgarantien fordobles, så den herboende ægtefælle nu skal stille med 100.000 kr. Og selvforsørgelsespligten bliver skærpet, så den herboende ikke må have modtaget ydelser fra det offentlige i 3 år.
En ubetinget fængselsstraf vil nu føre til udvisning, medmindre det ”med sikkerhed” vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Med lovændringen påtager regeringen sig ”procesrisiko” – altså en accept af, at lovgivningen kan være i strid med menneskerettighederne. Indrejseforbud mod at genindrejse i Danmark efter en udvisning forlænges samtidig.
Valgretten begrænses, så man først må stemme til kommunal- og regionalvalg efter 4 års uafbrudt, lovligt ophold i Danmark.
Med et nyt optjeningsprincip skal man fremover have opholdt sig et vist antal år i Danmark for at opnå ret til fuld folkepension, førtidspension og børneydelser.
2011
S-SF-R-REGERINGEN
Ledet af Helle Thorning-Schmidt med støtte fra Enhedslisten
2012
Asyl:
• Ret til at bo og arbejde uden for asylcentre
• Centre opdelt efter asylfase
• Flygtningenævnet udvides fra 3 til 5 medlemmer
Udlændingenævnet oprettes:
• Klageinstans vedr. familiesammenføring og permanent ophold
Familiesammenføring:
• Pointsystemet afskaffes
• 28-årsreglen erstattes med 26-årsreglen
• Tilknytningskrav lempes
• Gebyr afskaffes
Permanent ophold:
• Pointsystemet afskaffes
• Uddannelse sidestilles med arbejde
• Lempet adgang for flygtninge indføres
Ydelser:
• Starthjælpen afskaffes
Udvisning:
• Formuleringen "med sikkerhed" fjernes
******
Flygtningenævnet udvides med 2 medlemmer hvilket bringer det tilbage til 5 i alt som tidligere, og man opretter et tilsvarende klageorgan til andre udlændingesager, hvor man dog kun undtagelsesvis kræver personligt fremmøde.
Asylansøgere får lov til at bo uden for asylcentrene efter seks måneder, og de kan søge om tilladelse til at arbejde. Til gengæld besluttes det at opdele asylcentrene i ankomst-, opholds- og udrejsecentre.
Pointsystemet på familiesammenføringsområdet bliver afskaffet, men 24-årsreglen opretholdes. Der bliver indført en 26-årsregel, som er en lempeligere udgave af den tidligere 28-årsregel. Man afskaffer gebyret ved ansøgning, og formuleringen i tilknytningskravet om, at der skal være ”væsentlig” større tilknytning til Danmark end til et andet land, bliver ændret, så tilknytningen nu igen blot skal være større.
Man gør også op med pointsystemet for permanente opholdstilladelser. Der bliver stadig stillet betingelser om danskkundskaber, selvforsørgelse og beskæftigelse, men uddannelse indgår på lige fod med arbejde i beskæftigelseskravet. Opholdskravet bliver til gengæld sat op fra 4 år til 5 år. Flygtninge får mulighed for permanent ophold efter 8 år, hvis de har vist vilje til integration, og de får samme ret til kontanthjælp som andre.
På udvisningsområdet fjerner man den kritiserede formulering om, at man kan udvise, medmindre det ”med sikkerhed” strider mod Danmarks internationale forpligtelser.
2013
Statsborgerskab:
• Sprog- og selvforsørgelseskrav lempes
• Indfødsretsprøven erstattes med statsborgerskabsprøve
• Mulighed for dobbelt statsborgerskab indføres
• Erklæringsadgang genindføres
• Automatisk statsborgerskab for børn født til dansk forælder
2014
Ydelser:
• Flygtninge får igen fuld ret til folkepension
Asyl:
• "Integrationspotentiale" afskaffes for kvoteflygtninge
• Midlertidig beskyttelsesstatus §7,3 vedtages
********
I 2013 vedtages en indfødsretsaftale, der skal lette adgangen til dansk statsborgerskab. Sprogkravet lempes, så ansøgere kan nøjes med en bestået ’Prøve i Dansk 2’ fremfor ’Prøve i Dansk 3’. Selvforsørgelseskravet bliver ændret, så ansøgeren kun skal have været selvforsøgende i 2,5 år i løbet af de seneste 5 år. Indfødsretsprøven bliver erstattet af ”statsborgerskabsprøven”, der fokuserer på nutidigt hverdagsliv og politik fremfor kultur og historie. Prøven har 30 spørgsmål, og mindst 22 skal være besvaret korrekt.
Der bliver givet mulighed for dobbelt statsborgerskab, så man ikke længere skal opgive sit tidligere statsborgerskab for at blive dansk statsborger. Børn med en dansk forælder får fremover automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, mens udlændinge, der er født i Danmark, under visse betingelser får mulighed for at få statsborgerskab ved erklæring.
SF træder ud af regeringen. Som reaktion på asyltilstrømningen fra Syrien vedtager SR-regeringen sammen med Venstre, DF, LA og Konservative en ny, meget midlertidig opholdstilladelse for personer, der ikke er personligt forfulgte (§7,3), altså en begrænsning af asylretten. Opholdstilladelsen skal kun gives for 1 år og forlænges med 2 år ad gangen, og flygtninge med den nye status får ikke ret til familiesammenføring de første 3 år. Samtidig strammes kriterier for tilknytning, så det bliver lettere at inddrage en opholdstilladelse.
Dette var i virkeligheden første skridt i det såkaldte "paradigmeskifte", som blev slået yderligere fast i 2018.
2015
V-REGERINGEN
Ledet af Lars Løkke Rasmussen med støtte fra Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti
'Asylpakken' gennemføres.
Asyl:
• Midlertidig beskyttelsesstatus §7,3 indføres
• Smykkeloven vedtages
• Integrationspotentiale-kriteriet genindføres
Familiesammenføring:
• §7,3-flygtninge har ingen ret til familiesammenføring de første 3 år
• Betaling for transport til flygtninge afskaffes
Permanent ophold:
• Opholds-, vandels-, sprog- og beskæftigelseskrav skærpes
• Supplerende betingelser indføres
• Uddannelse sidestilles ikke længere med arbejde
• Flygtninges lempeligere adgang fjernes
• Gebyr på ansøgninger genindføres
Statsborgerskab:
• Sprog-, selvforsørgelses- og vandelskrav skærpes
• Indfødsretsprøven genindføres
• Erklæringsadgang afskaffes igen
Afviste og udviste:
• Der indføres opholds- og meldepligt for alle på udrejsecentre
******
Den nye Venstre-regering lancerer i november 2015 en asylpakke med en lang række skærpelser på udlændingeområdet. Den nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gør stramninger til et selvstændigt mål og får installeret en tæller øverst på ministeriets hjemmeside, som viser, hvor mange hun har fået gennemført. Hun fejrer stramning nummer 50 med othellolagkage, og når senere op over 100.
Den nye midlertidige beskyttelsesstatus (§7,3) træder i kraft, og den giver ikke ret til familiesammenføring de første 3 år. Den giver heller ikke ret til gratis uddannelse og skilsmisse, men disse begrænsninger fjernes dog efter nogle år.
Staten betaler ikke længere for, at familiesammenførte til flygtninge transporteres til Danmark.
Den såkaldte ’smykkelov’ bliver vedtaget, så politiet nu kan konfiskere værdigenstande fra flygtninge, som kan bruges til at dække udgifter til deres ophold. Den har mest symbolsk betydning.
Regeringen indrykker annoncer i udenlandske aviser for at afskrække potentielle asylansøgere fra at søge hertil. Ombudsmanden går ind i sagen og udtaler kritik, fordi teksten i annoncen ikke er retvisende.
Opholdskravet for permanent opholdstilladelse bliver sat op fra 5 til 6 år, dog kun 4 år, hvis man opfylder en række nye supplerende betingelser. Grænsen for, hvornår kriminalitet udelukker sættes ned til 1 års ubetinget fængsel, og karensperioder forlænges. Sprogkravet sættes op til bestået ’Prøve i Dansk 2’. Beskæftigelseskravet hæves til 2,5 års arbejde inden for de seneste 3 år. Deltidsbeskæftigelse og uddannelse medregnes ikke længere. Flygtninges lempelige adgang til permanent ophold efter 8 år afskaffes. Der genindføres gebyr ved ansøgninger.
Der bliver også indført nye krav til dansk statsborgerskab. Sprogkravet skærpes, så man nu skal have bestået ’Prøve i Dansk 3’. Statsborgerskabsprøven erstattes af en indfødsretsprøve med 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal besvares korrekt. Ansøgere skal nu have været selvforsørgende i 4,5 ud af de seneste 5 år, og kriminalitetskriteriet strammes. Den lempeligere adgang til statsborgerskab for børn og unge, der er født og opvokset i Danmark fjernes, så de ikke længere kan få indfødsret ved erklæring.
Afviste asylansøgere og udvisningsdømte, som ikke samarbejder om deres udrejse, pålægges opholdspligt og meldepligt i et udrejsecenter.
2016
VLAK-REGERINGEN
Ledet af Lars Løkke Rasmussen med støtte fra Dansk Folkeparti
Asyl:
• Asylpar adskilles
• Flygtningenævnet skæres igen ned til 3 medlemmer
Familiesammenføring:
• 26-årsreglen afskaffes
Permanent ophold:
• Opholdskrav hæves til 8 år
• Beskæftgelseskrav hæves til 3,5 år indefor seneste 4 år
• Kriterier for kriminalitet strammes
Ydelser:
• Ydelser til asylansøgere sænkes
• Integrationsydelsen indføres
• Optjeningsprincip for pension og børneydelse genindføres
• 225-timersreglen indføres
Udvisning:
• Udrejsecenter Kærshovedgård åbner
• Formuleringen "med sikkerhed" genindføres
• Opholds- og meldepligt skærpes
• Underretningspligt indføres
******
Flere pakker af stramninger lanceres i 2016, og den nye linje om, at asyl ikke nødvendigvis forlænges, rammer de første somaliere.
Daværende Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) giver instruks til, at asylansøgere under 18 år ikke må bo med deres ægtefælle eller samlever på asylcentre. De skal adskilles uden undtagelse. Instruksen er ulovlig og fører sidenhen til, at Støjberg i december 2021 bliver dømt skyldig i Rigsretten for at have brudt ministeransvarsloven ved ikke at have givet mulighed for individuelle vurderinger i de enkelte sager.
Flygtningenævnet indskrænkes igen til 3 medlemmer: Dansk Flygtningehælp og Udenrigsministeriet kan ikke længere udpege medlemmer.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkender 26-årsreglen for at være diskriminerende, og reglen fjernes.
Adgangen til permanent opholdstilladelse skærpes igen. Grænsen for, hvor lange fængselsstraffe, man må have modtaget, nedsættes fra 12 til 6 måneders fængsel. Selvforsørgelseskravet skærpes, så man ikke må have modtaget offentlige ydelser i 4 år, og beskæftigelseskravet øges til 3,5 års beskæftigelse inden for de seneste 4 år. Opholdskravet hæves fra 6 til 8 år.
Kontante ydelser til asylansøgere nedsættes med 10 procent. Der indføres en reduceret "integrationsydelse" til personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i 7 af de seneste 8 år, samt et beskæftigelseskrav på 2,5 års arbejde. Optjeningsprincippet til pension genindføres, og optjeningsperioden for børne- og ungeydelser forlænges tilmed fra 2 til 6 år.
Der indføres et kontanthjælpsloft samt 225-timers-reglen, der betyder, at ens ydelser bliver sænket, hvis man ikke har arbejdet 225 timer på et år.
Kærshovedgård åbner som udrejsecenter. Udvisning for kriminalitet skal nu igen ske medmindre det ”med sikkerhed” strider mod Danmarks internationale forpligtelser. Straffen for at overtræde opholds- og meldepligten bliver skærpet, og der bliver indført underretningspligt for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
2017-2019
'Paradigmeskiftet' vedtages
Asyl:
• Opholdstilladelser forkortes, og bliver med henblik på midlertidigt ophold
• Ret til undervisning og aktivering i asylcentre afskaffes
• Antal kvoteflygtninge bestemmes år for år
• Retskrav på permanent bolig i kommunerne afskaffes
• Runder med inddragelser starter for somaliere og syrere
Familiesammenføring:
• Forbud mod familiesammenføring for personer i udsatte boligområder
• Tilknytningskrav erstattes med integrationskrav
• Ansøgninger pålægges atter gebyr
Permanent opholdstilladelse:
• Vandels-, selvforsørgelses- og opholdskrav skærpes igen
Statsborgerskab:
• Vandels- og selvforsørgelseskrav skærpes
• Gebyr for ansøgning forhøjes
Ydelser:
• Integrationsydelse reduceres og skifter navn
• Opholdskrav for at opnå kontanthjælp skærpes
Andet:
• Egenbetaling for tolk indføres
• Tildækningsforbud vedtages.
********
Asylansøgeres ret til undervisning og aktivering samt deres mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentre afskaffes. Flygtninges retskrav på, at kommunerne skal sikre dem permanente boliger, afskaffes.
Udlændinge- og Integrationsministeren kan fremover fra år til år bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage (hidtil var det 500 om året). I årene 2016-2019 vælger man ikke at modtage nogen.
I 2018 vedtages ’paradigmeskiftet’ med stemmer fra DF og Socialdemokratiet – det første skridt blev dog taget i 2015. Alle opholdstilladelser ændres til "med henblik på midlertidigt ophold" og forkortes – fokus bliver på hjemrejse fremfor integration. Konventionsstatus gives nu kun for 2 år i første omgang og individuel beskyttelsesstatus kun for 1 år. Begge forlænges med 2 år ad gangen.
Som konsekvens af at man i 2015 gjorde det lettere at inddrage en opholdstilladelse pga. forbedret sikkerhed i hjemlandet, mister mange hundrede somaliske flygtninge deres opholdstilladelse 2017-2018, og i 2019 tager man fat på at inddrage syriske flygtninges ophold, men næsten alle ender med at blive underkendt af Flygtningenævnet.
Regeringen fremlægger en plan for ’et Danmark uden parallelsamfund’, og vedtager en lov, der indeholder et etnisk kriterium for, hvornår et boligområde kan karakteriseres som ghetto, den såkaldte ghettolov.
Familiesammenføring bliver umulig for personer, der bor i et område som mindst 2 år i træk har været på regeringens ”ghettoliste”. Tilknytningskravet erstattes med et integrationskrav. Parterne skal nu opfylde mindst 4 ud af 6 kriterier om fuldtidsbeskæftigelse, uddannelse og sprogkundskaber, den herboende skal have bestået ’Prøve i Dansk 3’, og ansøgeren skal have haft mindst ét lovligt besøg i Danmark. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse bliver hævet fra 50.000 til 100.000 kr. Ansøgeren skal have bestået en danskprøve inden for 9 måneder efter ankomsten.
Regeringen, DF og Socialdemokratiet vedtager en ny indfødsretsaftale. Visse typer af kriminalitet betyder nu udelukkelse for evigt fra dansk statsborgerskab. Selvforsørgelseskravet skærpes. Et nyt krav indføres: ansøgere skal give hånd til en ”myndighedsrepræsentant” ved en grundlovsceremoni.
Integrationsydelsen bliver beskåret kraftigt og ændrer navn til Selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse. Der indføres egenbetaling ved behov for tolk, hvis man har boet i Danmark i over 3 år.
Opholdskravet for at få kontanthjælp skærpes, så man nu skal have boet i Danmark i 9 af de seneste 10 år for at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det besluttes at oprette et udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt, men planerne bliver siden droppet.
Endelig bliver der vedtaget et tildækningsforbud, som især skal ramme kvinder, der bærer burka eller niqab.
2019-2022
S-REGERINGEN
Ledet af Mette Frederiksen med støtte fra SF, Radikale Venstre og Enhedslisten
Asyl:
• Mulighed for asylbehandling i tredjeland indføres
• Særlov for evakuerede fra Afghanistan indføres
• Særlov for fordrevne fra Ukraine indføres
Statsborgerskab:
• Skærpede krav for børn af danske fremmedkrigere
• Mulighed for frakendelse af fremmedkrigeres og bandekriminelles statsborgerskab indføres
• Værdispørgsmål indføres i indfødsretsprøven
• Vandels-, opholds-, beskæftigelses- og selvforsørgelseskrav skærpes
Familiesammenføring:
• Flygtninge med 7.3-status kan søge efter 2 år
• Kortere ansøgningsfrist for børn
• Integrationsvurdering fjernes for børn
Ydelser:
• Opholdskravet for dagpenge afskaffes
Udvisning:
• Hjemrejseloven vedtages, og Hjemrejsestyrelsen oprettes
******
Reglerne for familiesammenføring ændres, så børn ikke længere skal have vurderet deres integrationspotentiale. Til gengæld skal der for børn under 15 år søges senest 3 måneder efter barnets forælder har fået opholdstilladelse. Tidligere var det inden for 2 år.
I 2021 finder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol det ulovligt, at flygtninge med §7,3-status først kan søge familiesammenføring efter 3 års ophold i Danmark. Venteperioden fjernes ikke, men sættes ned til 2 år.
En ny lov tillader danske myndigheder at flytte asylansøgere til et tredjeland uden for EU og behandle deres sag der. Det er første skridt i det, som kaldes Socialdemokratiets Rwanda-plan fra 2018.
Da Taliban overtager magten i Afghanistan, evakueres ca. 1.000 afghanere med fly til Danmark. Efterfølgende vedtager Folketinget en særlov, der giver afghanere, som har hjulpet de danske myndigheder, 2 års opholdstilladelse i Danmark. Efterfølgende må de søge om asyl.
I 2022 aktiverer EU det midlertidige beskyttelsesdirektiv pga. Ruslands invasion af Ukraine. Kort efter vedtager Folketinget en særlov, der giver fordrevne fra Ukraine en tidsbegrænset opholdstilladelse.
Kravene til at opnå dansk statsborgerskab strammes endnu engang. Der indføres 5 værdispørgsmål i indfødsretsprøven, bl.a. om ytringsfrihed, ligestilling og religion. Karenstiden ved begået kriminalitet, som ikke medfører udelukkelse, forlænges. Opholdskravet øges, så man skal have haft permanent opholdstilladelse i 2 år. For flygtninge og statsløse er kravet 1 år. Der stilles krav om, at man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3,5 år ud af de seneste 4 år.
Børn af 'fremmedkrigere' med dansk statsborgerskab får ikke længere automatisk dansk statsborgerskab. Danskere, der har handlet til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, kan fremover få frataget deres statsborgerskab, uden at de er blevet dømt ved en domstol. Bandekriminalitet kan nu også føre til frakendelse af dansk statsborgerskab.
Opholdskravet for retten til dagpenge afskaffes, så man ikke længere skal have opholdt sig i landet i 5 af de seneste 12 år for at kunne få dagpenge.
Der vedtages en hjemrejselov, som bl.a. sikrer økonomisk støtte til personer, som medvirker til deres udrejse, mens dem, der ikke medvirker, bliver sanktioneret, bl.a. ved at miste adgangen til at deltage i undervisning og aktivering. Den nye Hjemrejsestyrelse får til opgive at sende afviste tilbage til hjemlandet.
2023-2025
SVM-REGERINGEN
Ledet af Mette Frederiksen
Statsborgerskab:
• Indfødsretsudvalget indkalder til sindelagssamtaler og fjerner en ansøger
• Gebyr for gentagne ansøgninger indføres
Ydelser:
• Kontanthjælpsreform gennemføres
Udrejsecentre:
• Opholdstilladelse på baggrund af udsendelseshindringer afskaffes
• Daglig meldepligt indføres i udrejsecentre
• Beboere på udrejsecenter fratages retten til at føre bil
• Udvisningsregler og indrejseforbud ved fængselsdomme skærpes
******
En større reform af kontanthjælpssystemet afskaffer de tidligere selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelser. I stedet indføres der 3 forskellige kontanthjælpssatser, hvor den laveste er målrettet udlændinge. Der stilles nemlig et opholdskrav på 9 års ophold inden for de seneste 10 år samt et krav om 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse over de seneste 10 år for at have ret til den højere sats. Desuden indføres en arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene.
Folketingets Indfødsretsudvalg indkalder for første gang udvalgte personer, som har ansøgt om statsborgerskab og opfylder alle krav, til samtaler for at vurdere deres danske sindelag. I 2025 fjerner Indfødsretsudvalget en ansøger fra loven om indfødsret, selvom han lever op til alle formelle krav.
I 2024 afskaffer man muligheden for at give opholdstilladelse på baggrund af udsendelseshindringer. I praksis blev den meget sjældent anvendt. Der indføres daglig meldepligt for alle, der opholder sig på udrejsecenter. Samtidig fratages beboerne på udrejsecenter retten til at føre bil.
Udvisningsregler skærpes, så en udlænding altid skal udvises, medmindre det "med sikkerhed" vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Reglerne om indrejseforbud ændres, så alle udlændinge, der udvises på grund af en ubetinget fængselsstraf, får minimum 6 års indrejseforbud.
2026-
S-SF-R-M-REGERINGEN
Ledet af Mette Frederiksen med støtte fra Enhedslisten
Asyl:
• Start på implementering af EU-pagten
Udvisning:
• Udvisningsreformen vedtages
• Indførelse af fodlænke i udrejsecentre
******
Fra juni 2026 skal man implementere de dele af EUs nye asylpagt, som Danmark har tiltådt. AM-forordningen erstatter Dublin-forordningen, der indføres ny screeningperiode efter ankomsten, og diverse klagefrister bliver kortere. Det meste af proceduren fortsætter dig som hidtil.
Folketinget vedtager en udvisningsreform, som betyder, at udlændinge, der begår visse former for grov kriminalitet og idømmes fængsel af mindst 1 års varighed, skal udvises, selvom det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Regeringen regner med at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ændre sin hidtidige praksis på baggrund af en erklæring, som Danmark har underskrevet sammen med en række af Europarådets øvrige medlemmer.
Fodlænke skal fremover anvendes i udrejsecenter Kærshovedgård ved gentagne overtrædelser af opholdspligten.