Hvor stor er chancen for at få asyl i Danmark?

Anerkendelsesprocenten, dvs. antallet af positive beslutninger hos Udlændingestyrelsen (første instans) er gået meget op og ned gennem årene. I 2015 var den oppe på rekordhøje 85%, i 2020 faldt den til 44%, og i 2022 var den på 59%. Ofte er Danmarks samlede procent højere end gennemsnittet i EU, hvilket mest skyldes at meget få grundløse ansøgere kommer herop.

I 2025 var den samlede anerkendelsesprocent på 38%. For de største nationaliteter: Afghanistan: 91%, Eritrea: 96%, Iran: 33%.

Tallet dækker dog også ansøgere, som allerede har ophold af andre grunde. Familiesammenførte eritreere og kvinder fra Afghanistan er næsten sikre på at få asyl, hvilket giver dem en række fordele. De kaldes 'fjernregistrerede'. Hvis man sorterer dem fra, kommer anerkendelsesprocenten længere ned.

'Fjernregistrerede' har de senere år udgjort en stor del af alle asylansøgere i Danmark: 2018: 30%. 2019: 35%. 2020: 26%. 2021: 25%. 2022: 7%. 2023: 24%. 2024: 16%. 2025: 17%.

I 2023 fik 72% tilkendt asyl. Så godt som alle de evakuerede fra Afghanistan søgte og fik asyl det år. De udgjorde næsten halvdelen af sagerne og påvirkede således den samlede anerkendelsesprocent i første instans voldsomt. 

Hvert år får cirka 40 flygtninge inddraget deres opholdstilladelse af forskellige grunde.

OPHOLDSTILLADELSER GIVET PÅ BAGGRUND AF ASYL 2008-2025 (inkl. humanitært ophold, kvoteflygtninge og fjernregistrerede)

Efter et afslag fra Udlændingestyrelsen (første instans) kan Flygtningenævnet (klageinstansen) omgøre sagen og alligevel give asyl. Det sker som regel i ca. 20-30% af sagerne, men de syriske inddragelsessager i 2023 fik procenten meget højere op. Tallene fra de to instanser kan ikke lægges sammen, da ikke alle afslag kommer til Flygtningenævnet, og årene er ofte forskudt. 

Tallene afspejler mere end noget andet, hvor ansøgerne kommer fra. Stort set alle fra Syrien og Eritrea har fået asyl i hele Europa de seneste 10 år, og der har traditionelt været meget få ansøgninger i Danmark fra sikre lande. Den samlede anerkendelsesprocent for Danmark kan derfor virke høj sammenlignet med EU samlet set. I hele EU (3. kvartal 2025) fik 49% tildelt asyl, 30% fik beskyttelsesstatus og 21% fik humanitært ophold. Humanitært ophold anvendes så godt som aldrig i Danmark.

ANERKENDELSES- OG OMGØRELSESPROCENTER I DANMARK 2001-2025

Efter 2016 blev det sværere at få asyl for den enkelte afghaner, iraner, iraker og somalier. Det var en generel tendens indenfor Europa, men Danmark vurderede disse nationaliteter langt hårdere end resten af EU, se længere nede på siden. I 2021 fik kun 3% af afghanerne og 19% af iranerne asyl i Danmark. Efter Talibans magtovertagelse er anerkendelsesprocenten for afghanere steget til over 90%, men de fleste ansøgere i Danmark blev evakueret, og har derfor en særlig høj risikoprofil. Danmark besluttede desuden at give asyl til alle afghanske kvinder og piger, hvilket naturligvis har sat procenten i vejret. 

ANERKENDENDELSESPROCENT FØRSTE INSTANS 2013-2023, STØRSTE NATIONALITETER

Som det fremgår af nedenstående grafer, har der været stor uoverensstemmelse mellem Danmarks vurderinger og andre lande i Europa. Ofte har Danmark givet asyl til færre procentvis, men til gengæld tildelt flere konventionsstatus (se mere om status længere nede).

Tallene i denne graf er fra Eurostat. De stemmer ikke helt overens med tal fra Udlændingestyrelsen pga. forskellige opgørelsesmetoder.

Se også: 'Asylafgørelser er politisk påvirkelige' (fra 2017).

ANERKENDELSESPROCENTER I DANMARK OG EU 2020
Udvalgte nationaliteter

ASYLAFGØRELSER 2015 + 2018, eksempler

Lagkagerne til venstre viser, at Danmark har ændret sin vurdering af situationen i Syrien. De to rækker til højre viser, at Danmark og Tyskland var ekstremt uenige om, hvor farlig situationen var for tre af de største flygtningegrupper. At flere eritreere får afslag i Tyskland kan hænge sammen med første og anden instans. Tyskland sender ingen eritreere tilbage.

Chancen for at få en familiesammenføring godkendt efterfølgende afhænger også meget af, hvilket land, man kommer fra – selvom flygtninge er undtaget fra mange af kriterierne. Det hænger mest sammen med kravene til dokumentation, som kan være svære at leve op til for mange flygtninge. Andelen af tilladelser varierede fx voldsomt i 2018, afhængigt af land: Eritrea 36%, Somalia 37%, Syrien 54%, Iran 73%, Thailand 82%.

Hvilken status får man?

Siden 2015 har der været 3 forskellige typer asylstatus: §7,1(konventionsstatus, refererer til Flygtningekonventionen), §7,2(individuel beskyttelsesstatus, refererer til diverse andre menneskerettighedskonventioner og forbuddet mod tortur) samt §7,3 (midlertidig beskyttelse mod generel risiko). Kvoteflygtninge, humanitært ophold og familiesammenførte hører under andre paragraffer i Udlændingeloven. Ukrainere hører under en særlov og er ikke med her.

På det tidspunkt, hvor den nye 7,3-status blev indført, var det cirka hver tredje flygtning, som fik den – kun syriske flygtninge uden individuelt asylmotiv. Den giver ikke adgang til at søge om familiesammenføring de første 2 år. Der er en forholdsmæssig overvægt af kvinder, ældre og uledsagede mindreårige, som har fået denne status.

Alle former for asylstatus er midlertidige, gives kun for 1-2 år ad gangen og kan inddrages igen, hvis der sker forbedringer i hjemlandet. Konventionsstatus er dog sværere at inddrage, og kræver en stabil forbedring.