Hvor mange tager Danmark imod forholdsmæssigt?

Danmark og Europa

Antallet af nye asylansøgere i hele Europa var svagt stigende henimod et pludseligt peak i 2014-16. Asylaftalen mellem EU og Tyrkiet førte til et lige så brat fald, og senere satte Covid 19-restriktioner ankomsterne næsten i stå. Siden er tallet steget igen, og i 2025 søgte 670.000 om asyl i EU, hvilket dog var mindre end året før. Det svarer til ca. halvanden person per 1.000 indbyggere. De reelle tal for Europa er dog lavere end de officielle bruttotal, da mange er registreret i flere lande. 

Ansøgningerne fordeler sig meget ujævnt i Europa. Landene ved de ydre grænser tager i første omgang imod mange (især Italien, Grækenland og Spanien), men en del rejser videre og kan ikke altid sendes retur til første ankomstland. Det lykkes relativt mange at få deres sag behandlet i et land, hvor de har familie eller hvor de har hørt, at flygtninge bliver taget godt imod. 

Desuden ankommer en del lovligt til EU, med besøgsvisum eller en studie- eller opholdstilladelse og søger efterfølgende asyl. Cirka hver fjerde asylansøger i Danmark bliver sendt den ene eller den anden vej pga. fingeraftryk eller visum. Det har hidtil heddet Dublin-proceduren, men under EU's nye asylpagt er det blevet til AM-forordningen. 

FØRSTEGANGS-ASYLANSØGERE PR. 1.000 INDBYGGERE, EU, 2025

Danmark har aldrig ligget højt på asylansøgernes ønskeliste, og mange har egentlig været på vej til Sverige. Sverige lukkede dog sin grænse i en periode 2015-2016 og indførte meget restriktive asylregler, og fortsatte med skarp grænsekontrol frem til 2017. Det medførte et brat fald i ankomster til Danmark.

Skiftende regeringer i Danmark har de seneste 25 år sendt et klart signal om at vi ikke ønsker flygtninge. De seneste ti år har Danmark haft de laveste tal nogensinde. Desuden har en stor del af ansøgerne i Danmark allerede en anden opholdstilladelse (det kaldes fjernregistrerede) – et fænomen, som ikke er nær så udbredt i andre lande.

Danmarks befolkning udgør 1 procent af Europas, og da den såkaldte 'flygtningekrise' toppede i 2015, modtog vi lidt flere end vores andel, nemlig 1,6%. Siden da har vi modtaget langt færre end vores andel, udregnet i forhold til befolkning. Vi ligger i den allerlaveste ende i EU+ målt per indbygger – i 2025 på en 19. plads, kun Østeuropa og de baltiske lande ligger lavere. Desuden hører Danmark blandt de rigeste og mest velfungerende lande i Europa med lav arbejdsløshed, så vi burde med rimelighed tage imod langt flere. Danmark har altid ledig kapacitet i asylcentrene, hvorimod mange andre lande slet ikke kan tilbyde indkvartering og har en stor pukkel af verserende sager.

NYE FLYGTNINGE PR. 10.000 INDBYGGERE, UDVALGTE LANDE I EUROPA, 2025
(positive afgørelser i 1. og 2. instans)

Vores to nabolande på begge sider, Sverige og Tyskland, har i årtier været blandt de lande i Europa, som har taget imod en uforholdsmæssigt stor del af flygtningene i Europa. Desto mere bemærkelsesværdigt er det, at Danmark befinder sig blandt de lande, der har modtaget færrest. 

Grafen herunder viser, at tallene for Danmark fulgte tendensen i det samlede Europa, uanset skiftende danske regeringer og politikker, frem til 2015. Det pludselige dyk i december 2015 var en direkte konsekvens af Sveriges midlertidige grænsekontrol. Kort efter kom der et fald i hele Europa, som skyldtes aftalen med Tyrkiet samt den øgede kontrol af EUs ydre grænser. 

Antallet af asylansøgninger i Danmark har dog holdt sig ekstremt lavt siden 2016. Det skyldes en blanding af den klare besked, som Danmark har udsendt om at flygtninge ikke er velkomne, og at det er blevet meget svært at bevæge sig nordpå i Europa pga. intern grænsekontrol. Den lille stigning 2021-2022 skyldes gruppen af evakuerede afghanere.

Bemærk, at fordrevne fra Ukraine ikke er med i denne graf. Ukrainere opholder sig ofte kort efter ankomsten i et asylcenter, men går ikke gennem den almindelige asylprocedure og har ikke status som flygtninge. 

ASYLANSØGERE I DANMARK OG EU 2010-2025
Bruttoansøgninger (bemærk målestoksforhold)

OPHOLDSTILLADELSER TIL FLYGTNINGE  I DANMARK 2010-2025 + UKRAINERE UNDER SÆRLOVEN 

Fordeling og forskelle i de europæiske lande

Der er store forskelle på alle parametre i Europa, når det gælder flygtninge.

For det første har landenes geografiske beliggenhed stor betydning pga. rejseruterne ind i Europa – man skal nemlig registreres i det første land, man ankommer til, og som udgangspunkt er ankomstlandet ansvarligt for sagen. Landene ved EU's ydre grænse modtager derfor uforholdsmæssigt mange. Da der ikke findes en fair fordelingsnøgle efterfølgende, yder disse lande en form for passiv modstand ved ikke at tage fingeraftryk konsekvent, ikke sørge for ordentlige modtageforhold og gøre det vanskeligt at indgive ansøgning om asyl. Det fører til, at mange alligevel får deres sag behandlet i et andet land end ankomstlandet.

For det andet er der stor forskel på, hvilke lande, flygtningene ønsker at være i – hvor har man familie, taler man sproget, er der en chance for at finde arbejde, hvad har man hørt om landet? Som det ses i tabellen herunder, er der stor forskel på, hvor de forskellige nationaliteter ansøger. For Frankrig og Spanien spiller tidligere kolonisering og sprog en tydelig rolle. 

Den tredje faktor, som ikke vejer nær så tungt, handler om chancen for at få asyl, ventetid, indkvarteringsforhold, rettigheder osv. Procedurer, praktiske forhold og efterfølgende muligheder for integration varierer meget fra land til land. Det er denne faktor, som skiftende danske regeringer især forsøger at påvirke i en afskrækkende retning for at gøre sig mindre attraktiv, ofte i konflikt med love og konventioner.

Læs mere om, hvor mange der tildeles asyl procentvis i Danmark sammenlignet med resten af EU under "Hvor stor er chancen for at få asyl i Danmark?"

Landenes rygte er ikke altid udtryk for de reelle forhold. For eksempel står Storbritannien højt på manges ønskeliste, men har et af de hårdeste og mest brutale asylsystemer i Europa, og usle arbejdsforhold med lave lønninger. Ikke engang truslen om at blive sendt til Rwanda kunne afskrække folk fra drømmen om et godt liv i London.

TOP-5 NATIONALITETER AF ANERKENDTE FLYGTNINGE, UDVALGTE LANDE 2025

*) Ukrainere behandles normalt ikke under asyllovgivningen

Danmark og verden

På verdensplan var der ved udgangen af 2025 41,6 millioner mennesker, som blev anset for flygtninge af FN, men ikke havde opnået beskyttelse i et værtsland. Desuden var der 9 millioner asylansøgere og 68,7 millioner internt fordrevne. 5,4 millioner var tvunget til at forlade deres hjemland og søge beskyttelse alene i 2025, og 4,4 millioner vendte hjem – ikke altid frivilligt.

I 2025 kom de fleste nye flygtninge fra Sudan, Ukraine, Venezuela, Sydsudan, Burkina Faso, Afghanistan, Mali og Myanmar. De fleste søgte beskyttelse i Colombia, Tyskland, Tyrkiet, Uganda, Iran, Tchad og Pakistan.

39% af verdens flygtninge er børn, og 68% opholder sig i et lav- eller mellemindkomstland. 

3 ud af 5 flygtninge (65%) befinder sig i et naboland. Således befinder langt de fleste syriske flygtninge sig i Tyrkiet, Jordan og Libanon, mens de fleste afghanske flygtninge er i Pakistan og Iran. Colombia og Peru huser mange flygtninge fra Venezuela. 

70% befinder sig i en langvarig situation, hvor de flygtede for mindst 5 år siden og ikke umiddelbart har udsigt til nogen varig løsning. Det lægger et enormt pres på lande, som i forvejen har rigeligt problemer med egne konflikter og med at brødføde deres egen befolkning. Verdenssamfundet bidrager langt fra nok til de fattigste værtsnationer, og nødhjælpen er blevet beskåret voldsomt, især fra USA's side.

En del lande er værtslande, samtidig med at en del af deres befolkninger selv søger om asyl i andre lande – fx Colombia, Iran, Tyrkiet og Sudan. Læs mere i UNHCR Global Trends 2025.

2,6 millioner blev tildelt asyl i et værtsland på verdensplan i 2025. I Danmark fik 875 tildelt asyl, men heraf havde de 210 allerede ophold af andre grunde, og 358 ankom som kvoteflygtninge.

FNs kvoteflygtningesystem (også kaldet genbosætning) er helt utilstrækkeligt i forhold til behovet. Ud af de 2,5 millioner, som stod på listerne i 2025, blev kun 35.000 genbosat i sikre lande, heraf de fleste i Canada. Det var mindre end halvdelen af antallet for året før. Danmark er et af de kun 14 lande, som aftager kvoteflygtninge, men antallet er meget lavt. Frem til 2015 aftog vi fast 500 hvert år, men efter et totalt stop 2015-2019 har vi kun taget imod 635 i alt, hvilket svarer til 70 om året. 

LANDE MED STØRSTE ANTAL FLYGTNINGE PR. 1.000 INDBYGGERE 2025 + DANMARK

Grafen viser de lande, som huser flest flygtninge i forhold til befolkningens størrelse, samt Danmark. Kun en lille håndfuld af landene ligger i Europa. Mange flygtninge bor under usle forhold og har meget begrænsede rettigheder i værtslandene, og der er derfor sjældent tale om bæredygtige og holdbare løsninger.