Hvor mange rejser hjem igen?

Frivilligt eller med tvang

Der er to måder at rejse tilbage: helt frivilligt og under mere eller mindre tvang.

Den helt frivillige kaldes repatriering, og det er et tilbud til mennesker, som har en gyldig opholdstilladelse. De kan få et betragteligt økonomisk tilskud til at etablere sig i hjemlandet igen og personlig vejledning. En betingelse for dette er at man opgiver sin opholdstilladelse i Danmark for evigt. Det er Dansk Flygtningehjælp, som står for rådgivningen, og det er personens bopælskommune, som står for beregning af beløbet og selve udbetalingen. Hjemmesiden At vende hjem er til dem, der overvejer at gøre det, og man kan læse mere om tilbudet her.

Den anden måde handler handler om mennesker, som har fået afslag på opholdstilladelse. Der er sjældent tale om frivillighed, men om hvorvidt man giver efter for presset og rejser tilbage, selvom man måske er både bange og ikke har noget at vende tilbage til. Dette opføres i politiets statistikker som henholdsvis 'rejst selv', 'påset udrejst' eller 'ledsaget udrejst'. Det sidste er et pænt ord for tvang, som kan indebære en flytur iført strips om håndled og ankler, ble og plastbeskyttelse for munden. I mindst et tilfælde døde den afviste under en sådan hårdhændet transport. Hvis man derimod samarbejder pænt om at rejse tilbage, kan man i nogle perioder og til visse lande også søge om en portion penge, som udbetales ved ankomsten, men det er dog meget mindre end ved repatriering.

Hvor mange rejser?

Uden opholdstilladelse:
Der er aktuelt ca. 300 personer i "udrejseposition", dvs. afvist og uden en verserende klagesag, hvilket er et historisk lavt tal. Det skyldes dog ikke en stor succes med hjemsendelser, men at de fleste forlader de utålelige udrejsecentre og forsvinder, ofte til andre lande i Europa. I 2022 var der 548 i udrejseposition, og i alt 222 udrejste, heraf 79 ledsaget/med tvang og 142 påset, dvs. at politiet sætter dem ombord på et fly men ikke rejser med. De fleste kan ikke sendes ud med tvang af forskellige grunde, selvom Hjemrejsestyrelsen prøver. De fleste, der får afslag på asyl, forsvinder ud af systemet på et tidspunkt – for at prøve i andre lande eller leve under jorden. Kun meget få rejser tilbage til hjemlandet. Læs mere om afslag og udrejse i vores rapport 'En fast hånd i ryggen'.

DRC Dansk Flygtningehjælp har spurgt en række af de afviste asylansøgere om deres oplevelser med at vende tilbage til Irak, det kan man læse om her.

Med opholdstilladelse:
Antallet af repatrierede har som regel ligget på ca. 300 om året. I alt er ca. 5.800 flygtninge vendt hjem mellem 2000 og 2020, næsten halvdelen var bosniere. Men interessen for repatriering er steget, især blandt syrere. Og efter Assads fald har DRC oplevet en storm af henvendelser. Der er dog store problemer med at få udbetalt anden rate af beløbet i lande som Syrien, Afghanistan og Somalia, og en del fortryder også deres beslutning og ønsker at vende tilbage til Danmark.

Flygtninge får nu kun opholdstilladelse 1 eller 2 år ad gangen, og der lægges stor vægt på midlertidigheden efter 'paradigmeskiftet'. Oplysning om repatriering er blevet en fast opgave for kommunerne – hvilket mange flygtninge med rette opfatter som en spand koldt vand i hovedet, når de har fået asyl for nylig og absolut ikke kan vende tilbage.

Tidligere skete repatriering altid først efter mange år, men den usikre fremtid i Danmark efter paradigmeskiftet har fået flere til at opgive og vende tilbage. Grunden til at så relativt få trods alt vender tilbage må nok findes i en kombination af, at forholdene sjældent forbedres hurtigt i hjemlandet, og at flygtninge typisk etablerer sig her og efter en årrække føler sig halvt danske. Desuden vokser børnene op uden en stærk tilknytning til forældrenes hjemland.