Hvor mange kommer til Danmark, og hvorfra?

Aktuelt

Asyltilstrømningen har været ekstremt lav lige siden foråret 2016, og de seneste år har tallene været de laveste i 40 år. 

I 2025 blev der registreret 1.961 nye asylansøgninger, hvoraf de 210 var "fjernregistreret", dvs. at de allerede havde en opholdstilladelse af andre grunde, så der var reelt kun 1.628 nyankomne.

875 fik tildelt asyl, men heraf havde de 210 allerede ophold af andre grunde, og 358 ankom som kvoteflygtninge og havde asyl på forhånd. I alt blev kun 689 nye flygtninge sendt ud i kommunerne.

Oven i disse tal fik 13.705 ukrainere ophold under særloven, alene i oktober 2025 ankom der over 2.000. Ukrainere indgår ikke i tallene for asylansøgere, selvom mange indkvarteres i en kort periode i et asylcenter. 

Der er lige nu ca. 2.500 verserende asylsager, herunder ca. 500 syriske sager, som har været sat i bero siden Assads fald, men nu behandles.

De danske tal er meget lave sammenholdt med resten af Europa, hvor det samlede tal dog også er faldende med 30% færre ankomster i 2025 end i 2024. Danmark ligger på en 23. plads i EU når det gælder antal asylansøgere pr. indbygger. Tyskland har modtaget en stor andel, og har haft svært ved at følge med presset. Dertil er der kommet over 4 mio. ukrainere til Europa, hvor Danmark igen har modtaget færre pr. indbygger end fx Sverige og Norge.

I 2022 var bruttotallet lidt højere: 4.591 nye asylansøgere i Danmark, men kun 1.007 blev realitetsbehandlet. Næsten halvdelen var ukrainere, hvoraf mange har frafaldet ansøgningen igen, og lidt over 100 var evakuerede afghanere. I 2021-22 blev der givet knap 900 tilladelser under særloven for afghanere. Mindst 270 af de evakuerede afghanere har dog forladt Danmark igen og fået ophold i USA eller Storbritannien. De resterende søgte asyl, da deres tilladelser udløb, og fik det.

Der er behandlet 62.000 sager under særloven for ukrainere. Næsten alle har fået ophold, og senere forlængelse. Ca. 20.000 har dog forladt Danmark igen. En stor del har ikke været indkvarteret i asylcentrene, men boet privat eller flyttet direkte ud i kommunerne. Cirka 1.300 har fået afslag på ophold under særloven og 800 er blvet afvist, og nogle få ukrainske asylsager verserer. 600 er sat i bero, fordi de samtidig har ophold under særloven. Ukrainere får generelt afslag på asyl.

Der er i dag 15 asylcentre i alt, men tallet var oppe på 98 i 2015. Der er i øjeblikket ca. 3.900 indkvarterede i asylcentrene, hvoraf 450 bor i  udrejsecentrene. 

Samlet set var der lige så mange flygtninge og deres familiemedlemmer (med opholdstilladelse) der forlod Danmark, som nye der fik ophold i 2024. Se tallene her. Det skyldes især, at mange syrere tager imod økonomisk støtte til repatriering.

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK 2002-2025 (bruttotallet)

Man bruger næsten altid bruttotallet, selvom det omfatter en hel del personer, som aldrig får deres sag behandlet i Danmark, og kun opholder sig kort tid i landet. Registreringstallet er dog mere retvisende, da det er tallet for, hvor mange sager der rent faktisk åbnes i Danmark, efter Dublin-forhandlinger o.l. Læs mere om Dublin-aftalen. Hvis alle bruttotal for Europa lægges sammen, får man et meget højere tal end det faktiske.

Desuden har cirka hver fjerde ansøger allerede en opholdstilladelse, typisk som familiesammenført fra Syrien og Eritrea (de fjernregistrerede), hvilket har påvirket tallene meget de seneste 6-7 år.

Cirka 25% af asylansøgerne er børn under 18 år, og en del af dem er uledsagede mindreårige. I 2025 ankom 123 uledsagede mindreårige, hvoraf de 29 var fra Eritrea. Langt de fleste er drenge på 15-16 år. De samme unge drenge optræder også i flere europæiske oversigter, fordi de ikke overføres efter Dublin-reglerne.

Udviklingen over tid

I lyset af den massive omtale af flygtninge og den konstante diskussion om at sende dem retur, vil det nok overraske mange, at flygtninge kun har udgjort 1% af alle de udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark i mange år. Mennesker med asyl som opholdsgrundlag udgør kun 1,9% af befolkningen.

De seneste 10 år er der sket flere store ændringer i ankomsten af asylansøgere til Danmark: Antallet peakede i slutningen af 2015 med 21.000 nyankomne – men faldt kort efter til et meget lavt niveau, hvor det stadig ligger. På det seneste har de evakuerede afghanere og ukrainske fordrevne fået hver sin særlov, og har domineret asylsystemet.

Antallet af nye asylansøgere har været historisk lavt de senere år. I 2020 satte grænselukningen pga. Covid-19 ankomsterne helt i stå: der blev kun registreret 1.515 nye asylansøgere i alt (bruttotallet), hvilket var det laveste tal målt nogensinde.

Desuden stoppede Danmark i 2015 med at tage imod de 500 årlige kvoteflygtninge, som vi ellers havde en fast aftale med FN om gennem 38 år. Over de næste 7 år ankom der kun 235 kvoteflygtninge i alt. Siden 2020 har man accepteret et mindre årligt antal fra flygtningelejre i Rwanda, Etiopien og Pakistan, især enlige kvinder. 

"Flygtningekrisen" 2014-16

Den stigning, som Danmark oplevede i 2014-2016, var endnu større andre steder i Europa, og den skyldtes bl.a. at der opstod en ny og mindre farlig adgangsvej via de græske øer og op gennem Balkanlandene. I 2015 kom der mere end 1 mio til Europa, hvilket var dobbelt så mange som året før. Både den ydre og den indre grænsekontrol blev derefter skærpet, og indrejsetallet faldt kraftigt i hele Europa, men er steget igen siden.

Rekorden for indrejsetal i Danmark nogensinde var i oktober 2015 med 3.694 nye ansøgninger på én måned.

I alt fik 80.000 opholdstilladelse i Danmark i 2016, men heraf var kun hver niende flygtning, nemlig 10.800. Resten fik ophold pga. arbejde, studier eller familiesammenføring. Og siden er andelen af flygtninge faldet yderligere, til mindre end 1 ud af 100.

Hvor kommer de fra?

I 2025 var top 5 nationaliteter: Eritrea, Afghanistan, Syrien, Statsløse og Tyrkiet. I 2024 var det Syrien, Eritrea, Tyrkiet, Afghanistan, Iran. Det er noget helt nyt at se Tyrkiet på listen. Efter 2015 har ansøgerne generelt fordelt sig på flere lande med færre fra hvert enkelt land.

Ansøgernes profil har ændret sig en del de seneste 10 år, hvilket påvirker antallet af opholdstilladelser, herunder det nye fænomen "fjernregistrerede", som udgør en ret stor del i Danmark.

Sammensætningen af nationaliteter, som har søgt asyl i Danmark, har ændret sig meget fra 2015 til 2023. Fra 2013-2020 har syrere udgjort den største gruppe, men ellers har afghanere ofte ligget i top. I 2014 lå Eritrea lige pludselig nr. 2 på listen, faldt til nr. 8 i 2016, men i 2019 på en næsten delt førsteplads med syrere – dette skyldes dog mest de fjernregistrerede.

TOP 5 NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2021-2025

NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2015 + 2025

Hvordan kommer man til Danmark?

Læs mere om adgangsvejene og rejsen i kapitlet "Rejsen til Danmark".

Næsten alle, der kommer som asylansøgere til Danmark, ankommer "spontant" og illegalt – med en smugler eller med falske papirer. Nogle få udvælges som kvoteflygtninge og får en indrejsetilladelse på forhånd. Det er umuligt at få visum til Europa, hvis man kommer fra f.eks. Syrien, Eritrea eller Afghanistan. Også selvom man har familie her.

Antallet af asylansøgere i Europa faldt drastisk pga. grænsekontrol og push-backs både på ydre og indre grænser efter 2016, men er steget igen siden 2021. I Danmark stoppede indrejserne næsten, og er ikke steget siden.

De to hovedruter er fra Mellemøsten via Tyrkiet til Grækenland, eller fra Afrika via Libyen og Tunesien. Den sidste er en meget farligere rute end den første. Tusinder dør i Saharas ørken og drukner i Middelhavet. Øget patruljering og kriminalisering af redningsarbejdet har betydet en større procentdel af druknede.

UNHCR har en interaktiv side, hvor du kan følge antallet af druknede og reddede løbende, og de skiftende rejseruter.

Rejsen er ikke slut, når man når til Europas grænse – vold fra grænsevagter og ulovlige push-backs bliver mere og mere almindelige. Dublin-aftalen udgør en særlig forhindring, og fører til at mange er nødt til at blive i et land, som de ikke ønsker at være i. Hele vejen gennem Europa er der nu opsat hegn og kontrol, så det er blevet meget svært at komme helt op til Skandinavien. Tusinder sidder fast på Lesbos og i Bosnien, under helt umenneskelige forhold. I Grækenland eller Italien har man som udlænding meget svært ved at overleve, og har udsigt til et liv som hjemløs.

Læs en personlig beretning om et flygtningepar og deres rejse i 2014 fra Eritrea til Danmark: Vejen til frihed går gennem Helvede.