Dansk statsborgerskab

Som udlænding i Danmark kan man kun få dansk statsborgerskab, hvis Folketinget stemmer for, at man skal have det. Det gøres ved, at der fremsættes et lovforslag om tildeling af statsborgerskab med listen af navne på dem, der opfylder betingelserne eller har fået dispensation. Sådan et lovforslag bliver fremsat to gange om året.

For at få sit navn på lovforslaget, skal man sende en ansøgning til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som så tjekker igennem, om de gældende krav er opfyldt. Det er muligt at søge om dispensation fra nogle af de mange krav, der stilles for at få statsborgerskab, men der gives generelt meget få dispensationer. Se statistikker længere nede i artiklen, som beskriver forskellige aspekter af statsborgerskabsproceduren.

Det koster et gebyr på 6.000 kr. (2025) første gang man ansøger om statsborgerskab, og man kan ikke få pengene tilbage igen, uanset udfaldet af ens ansøgning. For nogle unge er gebyret lavere. Gebyrerne bliver reguleret hvert år.

Krav

For at få dansk statsborgerskab som flygtning skal man opfylde 10 krav.

Man skal:

1) erklære troskab og loyalitet overfor Danmark, grundloven, danske værdier, retsprincipper og demokratiet,

2) have permanent opholdstilladelse i Danmark, og have haft det i mindst 1 år,

3) have boet i Danmark uafbrudt i 8 år,

4) ikke have begået kriminalitet, der har ført til en fængselsdom, eller bøder der giver karenstid,

5) ikke have gæld til det offentlige,

6) forsørge sig selv, hvilket vil sige, at man ikke må have modtaget bestemte ydelser fra det offentlige,

7) have haft fuldtidsarbejde (mindst 30 timer om ugen) i 3 år og 6 måneder i løbet af de seneste 4 år, samt være i beskæftigelse på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse,

8) have bestået en danskprøve på tilstrækkeligt højt niveau,

9) have bestået Indfødsretsprøven,

10) deltage i en grundlovsceremoni.

Troskab og loyalitet
I forbindelse med sin ansøgning skal man skrive under på en erklæring om, at man lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund. Man skriver også under på, at man vil overholde dansk lov og respektere det danske demokrati.

Ophold 
Man skal normalt have haft permanent opholdstilladelse i Danmark i mindst 2 år for at kunne få dansk statsborgerskab. For flygtninge og statsløse er det dog kun 1 år.

Derudover skal man have haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark, eller 8 år, hvis man er flygtning eller statsløs.

Der er lidt lempeligere opholdskrav for  udlændinge, som er gift med en dansker, men i praksis vil det ikke have nogen betydning for de fleste, da man i udgangspunktet skal have opholdt sig 8 år i Danmark for at få den permanente opholdstilladelse, som er forudsætningen for statsborgerskab.

De fleste vil allerede have 8 års ophold, når de søger om permanent ophold. Men for statsborgerskab er det et krav, at opholdet er uden afbrud. Hvis man i løbet af perioden sammenlagt har været ude af Danmark i mere end et år, kan der kræves yderligere 3 års uafbrudt ophold fra den seneste ”indrejse.” Det er en nylig stramning, som kan ramme mange flygtninge.

Beregningen af opholdstid starter desuden forfra, hvis man rejser ud af Danmark i en længere periode. Som regel er det, hvis man er udrejst i mere end fire uger ad gangen. Korte rejser er normalt ikke et problem, men hvis man i løbet af et år har haft mere end 6 ugers sammenlagt udlandsophold, tæller alle udlandsophold for det år med i beregningen af sammenlagt "opholdsafbrydelse". Læs mere om udlandsophold her.

Reglerne betyder, at mange unge uden statsborgerskab fravælger at rejse i deres sabbatår eller tage på udvekslingsophold i udlandet under deres uddannelse af frygt for, hvilke konsekvenser det kan have for deres fremtidige muligheder for at opnå statsborgerskab. Lige netop udvekslingsophold kan dog undtages fra opholdsafbrydelser. Læs mere om kravene for at få permanent opholdstilladelse på vores side her.

Strafbare forhold
Man må ikke have begået kriminalitet, som har ført til, at man er blevet idømt en fængselsstraf. Det gælder uanset, om straffen er betinget eller ubetinget, og uanset om forbrydelsen er begået i Danmark eller i udlandet. Hvis man har begået kriminalitet i udlandet, vil det blive vurderet, hvilken straf forseelsen havde ført til i Danmark. Se liste over, hvilke domme, der fører til udelukkelse her.

Hvis man er blevet straffet med bøde på over 3.000 kr., udløser det en midlertidig udelukkelse, en såkaldt karensperiode, på 4,5 år. Det betyder, at der skal gå 4,5 år, efter man betalte bøden, før man kan blive statsborger. Bøder bliver lagt oven i hinanden, så flere forskellige trafikforseelser f.eks. kan komme op på 9 års karensperiode.

Selvom en dom bliver slettet på politiets officielle straffeattest efter en årrække, vil den aldrig slettes i forbindelse med statsborgerskab. Hvis myndighederne finder ud af, at man i forbindelse med sin ansøgning har undladt at fortælle om kriminalitet, man har begået, eller om karenstidsgivende bøder, risikerer man at blive straffet med en bøde eller op mod 2 års fængsel for svig. Med en sådan dom vil ens statsborgerskab kunne blive frakendt, og man vil blive udelukket fra at søge igen. 2 år efter, at man har fået sit statsborgerskab, foretager ministeriet en kontrol af strafferetlige forhold, mens sagen var under behandling.

Gæld
Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Det vil sige, at man ikke må have gæld til stat eller kommune, som ikke er blevet betalt inden for betalingsfristen, heller ikke selvom man har indgået en aftale om at betale gælden på et senere tidspunkt eller gennem en afdragsordning.

Det kan dreje sig om bøder, skatter og afgifter eller ydelser, man skal betale tilbage, f.eks. hvis man har fået udbetalt for meget i kontanthjælp eller boligstøtte. Gæld til banker eller kreditforeninger har ingen betydning. Se liste over, hvilke typer gæld, man ikke må have her.

Selvforsørgelse
Der er nogle bestemte typer offentlig hjælp, som man ikke må have modtaget i 2 år, inden man får tildelt statsborgerskab. Det gælder bl.a. kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Se de forbudte ydelser her.

Det er desuden at krav, at man ikke har modtaget nogen af disse ydelser i mere end sammenlagt 4 måneder over de seneste 5 år.

Det er imidlertid ikke en hindring for at leve op til kravet, at man modtager SU eller førtids- eller folkepension. Man må også godt få dagpenge, men hvis man modtager dagpenge i mere end 4 måneder, forlænges den periode, hvor man ikke må have modtaget offentlig hjælp. 

Man kan få dispensation for perioder, hvor man har modtaget ydelser under graviditet eller barsel.

Beskæftigelse
Der gælder 2 krav for beskæftigelse. Det første er, at man skal have arbejdet fuld tid i 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.

Man skal arbejde mindst 120 timer om måneden. Har man en måned arbejdet under 120 timer, tæller måneden ikke med i beregningen.

Uddannelse tæller normalt ikke med i forhold til kravet om beskæftigelse. En undtagelse er, hvis man er elev på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, hvor man er ansat i praktik med elevløn, og hvor der er en uddannelsesaftale mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdsgiveren. Den slags lønnet praktik tæller dog IKKE med senere i forløbet, hvor der er et krav om at ansøgeren er i arbejde på det tidspunkt, hvor det relevante lovforslag skal fremsættes i Folketinget.

Det betyder, at unge i nogle tilfælde fravælger uddannelse for at kunne opfylde kravet, mens andre, som prioriterer uddannelse, må vente mange år på et statsborgerskab, selvom de har boet i Danmark det meste af deres liv.

Det andet krav er, at man skal være i arbejde på det tidspunkt, hvor lovforslaget om ens statsborgerskab fremsættes i Folketinget. Her behøver ikke være tale om fuldtidsarbejde, så længe det som minimum er 15 timer om ugen.

Man opfylder ikke kravet, hvis man er i job med løntilskud, er i almindelig praktik under uddannelse (også lønnet), eller er i ulønnet arbejde. Man må godt være i en tidsbegrænset stilling, så længe der ikke er tale om arbejde som vikar i et vikarbureau. Det kan dog blive et problem, hvis den tidsbegrænsede stilling ophører inden lovforslaget skal behandles.

Folke- og førtidspensionister er undtaget arbejdskravene, men bemærk at førtidspensionister som oftest skal vente 4 år fra tilkendelse af pension for at komme fri af selvforsørgelseskravet, da de typisk har modtaget ydelser frem til da.

Sprog
Man skal have bestået Prøve i Dansk 3 eller noget tilsvarende, f.eks.  9. klasses afgangsprøve eller eksamen fra visse erhvervsuddannelser. Man kan også opfylde kravet ved at have en bestået studentereksamen, hhx, htx, hf, eller lignende. Se her, hvilke prøver, eksaminer eller uddannelser, som kan erstatte kravet om at have bestået med Prøve i Dansk 3.

Man kan nøjes med at have bestået Prøve i Dansk 2, hvis man samtidig ikke har modtaget hjælp fra det offentlige de seneste 2 år og ikke i mere end sammenlagt 3 måneder i løbet af de seneste 9 år.

Indfødsretsprøve
Det er et krav, at man består Indfødsretsprøven. Prøven handler om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Den består af 45 spørgsmål, hvor 35 af dem dækker et 235 sider langt læringsmateriale, man kan læse op på inden prøven. Materialet er også indtalt på lyd, så man kan lytte til det. Af de øvrige 10 spørgsmål handler 5 om aktuelle politiske, kulturelle, og samfundsmæssige forhold, mens de sidste 5 handler om værdier. For at bestå skal man svare rigtigt på mindst 36 spørgsmål, heraf 4 af de 5 værdispørgsmål. Find læringsmaterialet og tidligere prøver her.

Man kan tilmelde sig til prøven flere steder i landet, den afholdes to gange om året, og gebyret er på 946 kr. (i 2025). Læs mere om prøven her.

Vær opmærksom på hjemmesiden www.indfodsretsprove.dk, som ligner en officiel side for de danske indfødsretsprøver, men som kræver betaling for at tilgå prøver og spørgsmål. Det er ikke nødvendigt at betale for tilgå tidligere prøver. De ligger nemlig frit tilgængeligt på den officielle side danskogproever.dk.

Grundlovsceremoni
Når Folketinget har besluttet, at man kan få statsborgerskab, er det sidste krav, at man deltager i en grundlovsceremoni i den kommune, man bor i. Her skal man skrive under på, at man vil overholde grundloven og respektere danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Herefter skal man give hånd til borgmesteren eller rådmanden uden handske, og hvor håndfladerne rører hinanden. Til sidst får man udleveret sit statsborgerretsbevis.

Børn og statsløse født i Danmark skal ikke deltage i en grundlovsceremoni.

Den lange vej

Der går lang tid fra, at man har ansøgt, til at man kan kalde sig dansk statsborger – hvis det nogensinde lykkes. Sagsbehandlingen i Udlændinge- og Integrationsministeriet og behandlingen af lovforslaget i Folketinget tager lang tid. Samlet set må man altså regne med, at der går over 3 år, fra man har indsendt sin ansøgning, til man er dansk statsborger.

På grund af den lange sagsbehandlingstid når nogle børn ikke at få statsborgerskab samme med deres forældre, og bliver derfor selv nødt til at søge om det som voksen. Læs mere om børns vej til statsborgerskab nedenfor.  

De voksne indvandrere her i landet, der i dag lykkes med at få statsborgerskab, har i gennemsnit måttet vente 17 år. De efterkommere, der først får statsborgerskab, efter at de er fyldt 18 år, er i gennemsnit fyldt 25, når de bliver statsborgere. Det er altså personer, der er født og opvokset i Danmark, som må vente et kvart århundrede på officielt at "blive danskere." I dag er der 82.000 efterkommere i Danmark uden dansk statsborgerskab.

I 2025 havde kun ca. hver femte af de 750.000 indvandrere, der bor i Danmark, fået dansk statsborgerskab, mens færre end 2 ud af 3 efterkommerne, der er født og opvokset i Danmark, har det.

Over årene er kravene til at få dansk statsborgerskab blevet strammet mange gange. Uden et dansk statsborgerskab er man udelukket fra at rejse på dansk pas og stemme ved Folketingsvalg. Der er også en række jobs, man ikke kan have, og man kan ikke repræsentere Danmark ved internationale konkurrencer.

I dag er hele 11,5% af den voksne befolkning i Danmark afskåret fra at deltage i demokratiet, fordi de ikke har dansk statsborgerskab.

Med et dansk statsborgerskab bliver man desuden borger i EU, hvilket også giver særlige rettigheder.

INDVANDRERE I DANMARK MED OG UDEN DANSK STATSBORGERSKAB

Grafen viser antallet af indvandrere i Danmark med og uden statsborgerskab (orange søjler, venstre akse) i perioden 1980-2025, samt hvor stor en andel af indvandrere i Danmark ud af alle indvandrere i Danmark, der har dansk statsborgerskab (grå linje, højre akse).

EFTERKOMMERE I DANMARK MED OG UDEN DANSK STATSBORGERSKAB

Grafen viser antallet af efterkommere i Danmark med og uden statsborgerskab (orange søjler, venstre akse) i perioden 1980-2025, samt hvor stor en andel af efterkommere i Danmark, der har dansk statsborgerskab (grå linje, højre akse). En efterkommere er en person, der er født i Danmark, og hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.

OPHOLDSTID OG ALDER PÅ TIDSPUNKTET, HVOR DER GIVES STATSBORGERSKAB

Grafen viser, hvor lang tid indvandrere, der opnår dansk statsborgerskab i et år, i gennemsnit har opholdt sig i landet, når de får statsborgerskab, samt hvor gamle efterkommere, der er født i Danmark, er, når de får dansk statsborgerskab, i perioden 1992-2023. Begge grupper er opdelt på alder (over/under 18 år). Tallene er baseret på beregninger foretaget af Institut for Menneskerettigheder på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Børn

Udenlandske børn kan som udgangspunkt kun få dansk statsborgerskab sammen med en af deres forældre. Barnet er således helt afhængigt af forældrenes muligheder for at leve op til kravene. Det er et krav, at barnet er ugift, bor i Danmark på en gyldig opholdstilladelse og ikke er sigtet eller dømt for kriminalitet.

I nogle tilfælde kan børn søge om statsborgerskab uden forældrene, f.eks. hvis de er statsløse, eller hvis de ikke kan søge om statsborgerskab sammen men en forælder.

Hvis det ikke er muligt for et barn at søge sammen med en forælder, kan barnet søge som såkaldt hovedperson. Det er ikke nok, at forældrene ikke VIL søge dansk statsborgerskab. Det vil blive vurderet, om en forælder overhovedet har mulighed for at opfylde betingelserne inden for en forudseelig fremtid (dvs. de kommende 5 år). Kun hvis svaret på det spørgsmål er et "nej." vil barnet få lov til at søge som hovedperson. Barnet vil i så fald skulle opfylde alle de almindelige krav, men er fritaget kravet om permanent ophold og kan være fritaget kravet om fast bopæl i Danmark. 

Statsløse

Statsløse født i Danmark
Statsløse personer, som er født i Danmark, kan blive optaget på et lovforslag om statsborgerskab uden at skulle opfylde de almindelige krav. Det skyldes, at Danmark har tiltrådt flere internationale konventioner, som forpligter stater til at undgå statsløshed. 

Bemærk: Man er ikke statsløs, bare fordi man er født i Danmark af forældre, som har flygtningestatus. Børn får normalt deres forældres statsborgerskab, selvom de fødes i et andet land. Statsløs er en særlig definition, hvor palæstinensere og rohingyaer er de mest kendte.

Hvilke krav, der gælder, kommer an på alderen af den statsløse person, som er født i Danmark, når vedkommende ansøger om statsborgerskab.

Under 18 år: Optages på lovforslaget om statsborgerskab uden at opfylde de almindelige krav, så længe barnet har bopæl i Danmark. Der skal ikke betales gebyr for ansøgningen.

18-21 år: Optages på lovforslaget uden at opfylde de almindelige krav, hvis de har fast bopæl i Danmark, har boet i landet i 5 år op til ansøgningen eller 8 år i alt, og ikke har begået kriminalitet, som har medført fængselsstraf på 5 år eller mere.

Over 21 år: Skal opfylde de almindelige krav, medmindre de tidligere har fået forkert behandling eller vejledning i forbindelse med ansøgning om dansk statsborgerskab.

Statsløse født uden for Danmark
Danmark har tiltrådt flere forskellige konventioner om statsborgerskab og statsløshed. Derfor har vi pligt til at lempe kravene for statsløse personer, der er kommet til landet som flygtninge eller immigranter. Danmark har dog kun lettet adgangen til statsborgerskab for statsløse ved at sænke opholdskravet for statsborgerskab fra 9 år til 8 år, hvilket FN har kritiseret. Det er også den eneste lempelse for statsløse, der er kommet til Danmark som børn. Udover denne minimale lempelse skal de altså leve op til alle øvrige, strenge krav.

Dispensation

Det er kun Folketingets Indfødsretsudvalg, der kan beslutte, om man skal have dispensation fra et eller flere af kravene for statsborgerskab. Dispensation kræver, at et flertal af udvalgets 17 folketingspolitikere stemmer for.

Opfylder man de betingelser for dispensation, der fremgår af den officielle skrivelse, som fastsætter kravene for statsborgerskab, bliver ens sag forelagt udvalget af ministeriet.

Hvis det gælder undtagelse fra f.eks. arbejds- eller sprogkrav, skal man selv bede om dispensation og vedlægge dokumentation for, at man ikke kan opfylde kravene.  

Et enkelt medlem af Indfødsretsudvalget kan også selv bede om at sagen behandles i udvalget. Som ansøger kan man altså forsøge at tage kontakt til et eller flere medlemmer af udvalget og forklare, hvorfor man mener, man skal have dispensation fra et krav. Det er op til det enkelte udvalgsmedlem, om han eller hun vil tage sagen op i udvalget. På Folketingets hjemmeside kan man se, hvem der sidder i Indfødsretsudvalget. Her kan man også finde deres kontaktoplysninger. I 2024 blev 25 sager forelagt udvalget på anmodning fra et af medlemmerne.

I dispensationssager skal udvalgets medlemmer læse sig igennem ansøgernes bunke af udtalelser fra læger, lærere, socialrådgivere og arbejdsgivere og på den baggrund stemme for eller imod dispensation bag en lukket dør. Selvom en ansøger f.eks. har fået tilkendt førtidspension pga. PTSD og dermed har fagpersoners ord for, at man ikke er i stand til at tage arbejde, er det altså op til politikernes luner, om man kan få dispensation.

Udvalget skal ikke begrunde deres afslag på dispensation, hvilket gør processen mere uigennemskuelig og uden retssikkerhed. Samtidig er det dybt bekymrende, at flere udvalgsmedlemmer har udtalt, at de konsekvent stemmer imod alle fra muslimske lande, og formanden for udvalget, Mikkel Bjørn (DF) har den holdning, at der tildeles alt for mange statsborgerskaber i forvejen.  

I 2024 behandlede Indfødsretsudvalget 477 dispensationssager. Der blev givet dispensation i under halvdelen af dem, og 150 tilladelser handlede om unge, som ikke opfyldte beskæftigelseskravet.

Gennem årene er det blevet sværere at få dispensation fra kravene til sprogkundskaber og Indfødsretsprøve på baggrund af lægeerklæringer. I 2024 blev 131 af den slags sager behandlet i Indfødsretsudvalget. Der blev kun givet dispensation i 15 af dem.

I 2024 var top 5 nationaliteter, som fik dansk statsborgerskab: Tyskland, Storbritannien, Iran, Ukraine, Indien.

DISPENSATIONSSAGER

Grafen viser antallet af dispensationssager, der er givet hhv. dispensation og afslag i, i 2024 fordelt på, hvilke(t) krav der er søgt dispensation fra, samt hvor stor en andel af det samlede antal sager for hvert krav, hvor der blev givet dispensation.

Sindelagssamtaler

I december 2024 indkaldte Indfødsretsudvalget for første gang nogensinde 3 personer, der stod på listen til et lovforslag samme måned, til en samtale i udvalget for at vurdere deres "demokratiske sindelag." Det skete på trods af, at ansøgerne opfyldte alle de formelle krav til statsborgerskab. En borger havde nemlig fundet frem til nogle (lovlige) opslag, som de 3 ansøgere havde lavet på sociale medier, og som faldt nogle af udvalgsmedlemmerne for brystet. Processen mødte kras kritik, og der blev sat spørgsmålstegn ved retssikkerheden i forløbet.

Under samtalerne blev ansøgerne bl.a. spurgt, om de ville forbyde Muhammedtegningerne, hvis de selv kunne indrette loven, og hvordan de ville reagere ved synet af to mænd, der kysser hinanden på gaden.

De 3 ansøgere, der blev kaldt til sindelagssamtaler, endte med at opnå dansk statsborgerskab. Men under det næste lovforslags behandling blev en person taget af listen efter henvendelse fra en privatperson.

Dette har gjort potentielle ansøgere forsigtige med f.eks. at deltage i den offentlige debat og give udtryk for deres holdninger på sociale medier, fordi de ikke ved, om det på et tidspunkt kan blive brugt imod dem.  

Regeringen har siden nedsat et ekspertudvalg, der skal undersøge, om man kan "screene for antidemokratiske holdninger" blandt ansøgere, bl.a. på deres sociale medier. Flere eksperter takkede nej til at lede udvalget, fordi de fandt det arbejde, som udvalget skulle udføre, problematisk. I sidste ende faldt valget af formand på en embedsmand fra Udlændingestyrelsen. Liberal Alliance har meldt ud, at de vil stemme imod ALLE ansøgere, indtil proceduren for ”demokratisk sindelag” er på plads.

Frakendelse af statsborgerskab

Man kan risikere at få frakendt sit danske statsborgerskab igen, hvis man undervejs i ansøgningsprocessen har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har undladt at oplyse om f.eks. kriminalitet, man har begået eller modtagne bøder. Urigtige oplysninger kan føre til en dom, som for evigt kan udelukke en fra at få det igen.

Statsborgerskabet kan desuden blive frakendt, hvis man bliver dømt for bande- eller terrorrelateret kriminalitet.

I en periode fratog myndighederne desuden borgere deres danske statsborgerskab administrativt, hvis det viste sig, at statsborgerskabet, herunder dansk pas og cpr-nummer, var blevet givet ved en fejl. Men i september 2025 underkendte Højesteret den praksis i en dom, hvor der blev lagt vægt på, at borgere ikke uden videre kan fratages deres statsborgerskab, hvis de i god tro og gennem lang tid har indrettet deres liv efter at være danske statsborgere.  

Du er ikke alene

I Refugees Welcome arbejder vi for, at reglerne for statsborgerskab skal være retfærdige og mulige for alle at imødekomme. I vores rapport 'De ved ikke, hvor meget stress vi har', har vi f.eks. skrevet om, hvordan beskæftigelses- og sprogkravene rammer kvinder forholdsmæssigt hårdere end mænd.

Den kamp står vi heldigvis ikke alene med. Grupperne Os Udenfor og Unge for Statsborgerskab samler unge med udenlandsk baggrund, så man kan møde andre, der står i samme situation som en selv, og de arbejder på at få lempet reglerne. Mellemfolkeligt Samvirke har med Tidselruten sat fokus på, hvor svært det er for unge med udlændingebaggrund, som er vokset op i Danmark, at få dansk statsborgerskab. Institut for Menneskerettigheder har desuden udgivet rapporten 'Fremmed i eget land?' om den urimeligt svære vej til statsborgerskab for børn og unge, der er født og opvokset i Danmark.

Man kan få gratis svar på spørgsmål og hjælp til ansøgning hos Refugees Welcome, Dansk Flygtningehjælps lokale frivilliggrupper, og unge under 25 år kan søge hjælp og vejledning hos Foreningen Fisken. Flere advokater tilbyder også hjælp med ansøgning, men man risikerer at betale en masse penge uden at få korrekt vejledning. Vi anbefaler konsulent Miriam Thompson, som har rimelige priser og stor viden.

Læs mere

Når Folketinget giver en udlænding statsborgerskab ved lov, kaldes det statsborgerskab ved naturalisation. Kravene for naturalisation er fastsat i den såkaldte cirkulæreskrivelse om naturalisation. Cirkulæreskrivelsen fastsætter også, hvilke betingelser, man skal opfylde for at få dispensation for et eller flere af kravene.

Læs hele cirkulæreskrivelsen om naturalisation her.

Læs mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside her, hvor man også ansøger. Det er dog ikke alle detaljer, der fremgår af ministeriets hjemmeside.