Abejds- eller studieophold
Opholdstilladelser under asyllovgivningen udgør ca. 1% af alle opholdstilladelser til udlændinge i Danmark. Langt de fleste får ophold, fordi de har fået et job eller er optaget på en videregående uddannelse. Der er også programmer for au pairs, religiøse forkyndere og meget andet. Andre får ophold pga. familietilknytning, og som EU-borger har man ret til at slå sig ned, hvis man vil. Alle disse sager behandles af SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration), men man kan søge oplysninger om dem på Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk.
Selvom der er stor forskel på at søge om beskyttelse som flygtning eller lov til at bo her som studerende eller arbejdstager, er der et vist overlap alligevel. En afvist asylansøger kan i visse tilfælde få ophold under EU-reglerne, hvis han bliver gift med en dansk statsborger eller får et barn, som er dansk statsborger. En flygtning, som får inddraget sin asylbeskyttelse kan i visse tilfælde skifte til en arbejdstilladelse. Og en person, som kom hertil for at studere, kan ende med at få asyl.
Der er typisk et par store forhindringer, når afviste asylansøgere prøver at få ophold af andre grunde. Den ene er, at der kræves et gyldigt pas, og ansøgningen skal normalt indgives fra hjemlandet, også for familiesammenføring. Arbejds- og studietilladelser kræver generelt ganske høje kvalifikationer – og beviser for dem.
En opholdstilladelse som arbejdstager eller studerende kan meget nemt mistes igen, og koster mange penge. Hvis man ikke lever helt præcis op til betingelserne, bliver den inddraget uden pardon.
Som studerende skal man først optages på et studie, og man skal selv betale for det, hvis man ikke har fået et scholarship, f.eks. under Erasmus. Man har ikke ret til at få anvist en bolig eller modtage ydelser (dog kan man få SU i nogle tilfælde), og man skal arbejde et vist antal timer om året. Efter endt uddannelse har man en frist til at finde et job, og så kan man måske blive boende på den måde.
Som arbejdstager er der to hovedveje: enten kan man få ophold på sine kvalifikationer (positivlisterne) og søge om job efter ankomsten, eller man kan på forhånd få en kontrakt med et firma i Danmark og få ophold af den grund (beløbsordningen, fast track, forsker osv.)
Generelt giver asyl flere rettigheder, og der skal mere til at miste opholdstilladelsen igen. En opholdstilladelse under EU-reglerne er til gengæld en genvej til permanent ophold – det får man efter 5 år uden at skulle opfylde andre krav end den oprindelige betingelse.
Læs mere:
Udlændingestyrelsen / nyidanmark.dk
SIRI / siri.dk
Study in Denmark / studyindenmark.dk