Pension

Tekst og grafer: Nikolaj Kristensen. Fotos: Michala Clante Bendixen

Som flygtning i Danmark har man ret til folkepension. Men folkepensionen er indrettet sådan, at man skal have boet mange år i Danmark for at få det fulde beløb. Det kaldes optjeningsprincippet, og det fungerer på den måde, at man får udbetalt mere i pension, jo flere år man har boet i Danmark – og det gælder også for ældrechecken. Reglerne for optjening er blevet strammet pr. 1. juli 2025.

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. I 2025 er det fulde grundbeløb 7.198 kr. om måneden før skat, mens pensionstillægget er 8.329 kr. om måneden for enlige og 4.262 kr. om måneden, hvis man er gift eller samlevende. Flygtninge kan også få ældrecheck, der i 2025 er på 25.700 kr. om året. Pensionstillægget afhænger desuden af, om man har indtægter ved siden af pensionen. Man kan dog godt have arbejde, uden at tillægget bliver reduceret. 

For at få fuld folkepension skal man have boet i Danmark mindst 9/10-dele af tiden, fra man fylder 15 år, til man når folkepensionsalderen. Flygtninge, der når folkepensionsalderen i 2025, skal være kommet hertil i 1978 eller tidligere for at få den fulde pension. 

En 67-årig skal altså have boet i Danmark i 9/10-dele af de 52 år, der er gået, fra hun blev 15 år til hun fyldte 67 år. Det svarer til ca. 47 år. 

De fleste flygtninge har ikke har boet så lang tid i Danmark, derfor får de reduceret deres pension. Det kalder man brøkpension, fordi man så får en brøkdel af det fulde beløb alt efter, hvor længe man har boet i landet. 

Hvis du f.eks. lige har nået pensionsalderen på 67 år og kom til Danmark i år 2002, så har du boet ca. halvdelen — 23 år — af de 47 år, der skal til for at udløse den fulde pension. Derfor får du halvdelen af det fulde beløb i pension. 

HVORNÅR SKAL DU SENEST VÆRE KOMMET TIL DANMARK FOR AT FÅ...

Både grundbeløbet, pensionstillægget og ældrechecken bliver nedsat, hvis man ikke lever op til kravet om bopælstid. Hvis ældrechecken bliver nedsat så meget, at den udgør mindre end 200 kr., bliver den slet ikke udbetalt. 

En brøkpension kan suppleres op med forskellige tillæg. Kommuner kan nemlig tildele personlige tillæg til økonomisk vanskeligt stillede folkepensionister, hvis kommunen vurderer, der er brug for det. Det kan være som supplement til ens løbende forsørgelse eller til enkeltudgifter som flytning, betaling af briller, forhøjede el- og varmeudgifter eller højskoleophold. De vanskeligst stillede kan i øvrigt have ret til et såkaldt behovsbestemt tillæg.

Da brøkpensionen kan suppleres op til kontanthjælpen, betyder de nye kontanthjælpssatser, der blev indført 1. juli 2025, at borgere på brøkpension i nogle tilfælde vil få en lavere supplerende hjælp. 

Flygtninge kan desuden få flere økonomiske tilskud, som helbredstillæg, varmetillæg og boligydelse. Hverken de personlige tillæg eller de øvrige tilskud bliver nedsat, selvom man får brøkpension. 

Som flygtning kan man desuden have ret til førtidspension, hvis kommunen vurderer, at man ikke er i stand til at arbejde. Det kan f.eks. være på grund af de mange fysiske og psykiske omkostninger, der er forbundet med at flygte. Det er dog et krav, at man har boet mindst 3 år i Danmark, inden man tilkendes førtidspension. Hvor meget, man kan få udbetalt i førtidspension, bestemmes ud fra det samme optjeningsprincip som folkepensionen, og mange flygtninge vil derfor kun få en brøkførtidspension.

Hvis man ansøger om frivillig repatriering til ens oprindelige hjemland, kan man få sin beskedne pension med sig i en årrække. Læs mere om det på hjemmesiden atvendehjem.dk. 

Forringelse af pensionsreglerne

Reglerne om, at man skal have opholdt sig 9/10-dele af tiden mellem 15-årsalderen og folkepensionsalderen for at få fuld pension, blev indført 1. juli 2025. Før i tiden var reglen, at man skulle have boet 40 år i Danmark fra man fyldte 15 år til man nåede folkepensionsalderen. Med ændringen skal man fremover have boet endnu længere tid i Danmark for at få den samme pension. De nye regler vil betyde, at flere flygtninge fremover vil få en lavere pension end under de gamle regler. 

F.eks. skulle man førhen have boet 20 år i landet inden pensionsalderen for at få halvdelen af folkepensionen. I dag skal man have boet her i 23 år. Det tal vil stige i takt med, at pensionsalderen stiger. 

Tidligere var det også sådan, at de år, som flygtninge havde boet i deres oprindelsesland eller i et andet land, hvor de blev anset som flygtninge, blev talt med i regnestykket. Det var for at beskytte flygtninge mod fattigdom i alderdommen, da man ikke selv kan vælge, hvor gammel man er, når man bliver tvunget på flugt. 

Men i 2015 besluttede Folketinget, at bopæl i oprindelseslandet ikke længere skulle være sidestillet med bopæl i Danmark. Dermed blev flygtninge omfattet af reglerne om brøkpension. 

Sender mange ud i fattigdom

En analyse, som VIVE foretog i 2022, viste, at mellem 17-25% af ældre med flygtningebaggrund allerede inden lovændringen levede under fattigdomsgrænsen. Det samme gjorde sig gældende for 1% af ældre etniske danskere, hvilket i høj grad skyldes folkepensionen. Den fulde pension med pensionstillæg er nemlig nok til at hæve en pensionist over fattigdomsgrænsen.

17-25% af ældre med flygtningebaggrund levede allerede inden lovændringen under fattigdomsgrænsen. Det samme gjorde sig kun gældende for 1% af ældre etniske danskere.

Ældre flygtninge har i mange tilfælde ikke haft mulighed for at betale ind til arbejdsmarkedspensioner eller private pensioner, fordi de som regel ikke har lige så mange år til at gøre det, som etniske danskere har. De har også typisk haft en svagere og mere ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet samt en lavere løn. Det skyldes både, at deres kvalifikationer fra hjemlandet ofte ikke kan bruges her samt de mange udfordringer, som flugt kan føre med sig.

Desuden viste VIVEs analyse, at halvdelen af ældre med flygtningebaggrund havde boet 25 år eller mindre i Danmark. 
De ældre flygtninge har altså kun folkepensionen, som bliver beskåret, fordi de ikke har levet i Danmark hele deres liv. Det tvinger dem ud i fattigdom. 

VIVE konkluderede, at de høje fattigdomsrater for flygtninge måtte forventes at stige "markant" som følge af, at flygtninge blev omfattet af brøkpensionen. Resultatet vil formentlig være, at ældre flygtninge må spare på mad, varme, el og medicin, og i mange tilfælde vil være nødt til at søge deres kommuner om særlige ydelser for at opretholde et tåleligt livsgrundlag.

De ældre flygtninge vil nok også i højere grad være meget afhængige af hjælp fra deres voksne børn. Men for nogle flygtninge har flugten betydet, at de slet ikke har familie her i landet. Og selv hvis de har børn, kan de være mindre tilbøjelige til at hjælpe i samme grad, som der er tradition for i oprindelseslandene, fordi de er vokset op med kulturen i Danmark, hvor pleje- og omsorgsarbejdet oftere anses som et anliggende for det offentlige. 

Kvinder rammes særlig hårdt

Reglerne om brøkpension rammer altså ældre flygtninge hårdt. Og kvinderne er særlig hårdt ramt. 

VIVEs analyse viser, at ældre flygtningekvinder oftere er fattige end mændene. Det skyldes bl.a., at de har boet kortere tid i Danmark, fordi mange er kommet til landet som familiesammenførte med deres mænd. De har som regel også haft en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mange ældre kvinder ender desuden med at leve alene, fordi de lever længere end deres mænd. 

Især den kortere opholdstid har betydning for deres pension. Mange ældre flygtninge kom først til Danmark, da de var i fyrrerne eller ældre, og mere end en femtedel af kvinderne boede slet ikke i Danmark, da de var 55 år, viser VIVEs tal. 

For dem bliver brøkpensionen altså særligt lav.

I vores rapport ”De ved ikke, hvor meget stress, vi har” har vi beskrevet, hvordan kvinderne generelt er dårligere stillet end mændene, også når det gælder økonomi og helbred.

Forringer flygtninges sundhed

Den økonomisk vanskelige situation, som brøkpensionen tvinger ældre flygtninge ud i, går ud over deres trivsel og sundhed. 

De kan have svært ved at anvende kommunale tilbud til ældre, hvor der er egenbetaling, f.eks. at betale for en plejehjemsplads. Og økonomien kan stå i vejen for, at de kan deltage i aktiviteter med andre ældre, som mange ellers ønsker at gøre. 

De risikerer dermed at blive isolerede og ensomme. 

En undersøgelse fra 2012 viser, at næsten halvdelen af ældre med minoritetsbaggrund over 65 år oplever at føle sig ensomme. Dansk Flygtninghjælp har vist, at mange minorietetsetniske ældre er meget alene i deres dagligdag og er uden familie eller netværk i Danmark. Følelsen af ensomhed forværres i mange tilfælde af, at de føler sig fremmede i Danmark, og har svært ved at indgå i nye relationer, fordi de har dårligt helbred eller taler et mangelfuldt dansk. 

Ensomhed forringer menneskers livskvalitet og har en negativ påvirkning på både mentalt og fysisk sundhed. Forskning har vist, at personer med flygtningebaggrund generelt er mere plaget af langvarig sygdom og har dårligere mental sundhed end etniske danskere.

Manglende økonomi og danskkundskaber gør også de ældre flygtninge særligt udsatte for fejlbehandling, bl.a. fordi de ikke selv kan betale for en tolk i sundhedsvæsenet, som man skal, når man har boet i Danmark i mere end 3 år. 

Vil gå ud over flere i fremtiden 

I dag har 18.188 personer i Danmark, som er 65 år eller ældre, oprindelse i et af ti lande, som Danmark gennem årene har modtaget mange flygtninge fra. Det er landene Bosnien-Hercegovina, Marokko, Somalia, Afghanistan, Irak, Iran, Libanon, Sri Lanka, Syrien og Vietnam.

Og ser man på dem, der står til at nå pensionsalderen i de kommende år, har hele 42.205 personer oprindelse i et af de ti lande. Gruppen af flygtninge i pensionsalderen ser altså ud til at vokse betragteligt de kommende år. 

ÆLDRE I DANMARK, FORDELT PÅ HERKOMST

Det er blandt andet flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, Irak, Libanon og Somalia, der kom til Danmark i 1990’erne og 2000’erne, samt syrere og iranere, som vil nå pensionsalderen. Eksempelvis vil en irakisk flygtning, der kom til Danmark som 45-årig i 2003, fylde 67 i 2025. Dertil er der de seneste år også kommet mange ældre hertil fra Ukraine. 

Den kønsmæssige sammensætning af gruppen vil også ændre sig. I dag er 44% af 65+-årige fra de ti flygtningelande kvinder, mens kvinderne udgør 47% af de 50-64-årige. 

I fremtiden vil der altså både være flere flygtninge i pensionsalderen og en større andel af dem vil være kvinder — grupper som vi ved bliver hårdt ramt af de danske pensionsregler. 

ÆLDRE I DANMARK MED OPRINDEL I DE 10 FLYGTNINGELANDE, FORDELT PÅ KØN

Pleje fra familie

Undersøgelser har vist, at ældre med minoritetsbaggrund ikke gør brug af pleje- og omsorgstilbud i samme grad som ældre etniske danskere, og at færre bor i plejeboliger. 

Nogle ældre med minoritetsbaggrund vælger at blive plejet af familien i eget hjem i stedet for at benytte hjemmehjælp eller komme på plejehjem. Det kan bunde i kulturelle traditioner, hvor der er en forventing om, at børn tager sig af deres forældre, når de bliver gamle. Traditionerne kan betyde, at det opleves som skamfuldt at "overlade" sine ældre til "fremmede" i hjemmeplejen eller ved at sende dem på plejehjem. For nogle skyldes det også, at de kun taler lidt eller intet dansk, og derfor har svært ved at kommunikere deres behov til personalet fra ældreplejen. 

En del ældre med minoritetsbaggrund benytter sig derfor af muligheden for at få en "selvudpeget hjælper" efter servicelovens §94. Ordningen tillader dem at udpege et familiemedlem — som regel en ægtefælle, en datter eller en svigerdatter — til at udføre det arbejde, som den kommunale hjemmepleje ellers ville stå for. 

Ordningen er dog ikke helt uden problemer. Den kan nemlig betyde, at den ældre ikke får den rette profesionelle pleje, og at hjælperen ikke får den nødvendige støtte og aflastning. 

Den selvudpegede hjælper kan komme til at føle sig bundet til hjemmet, bl.a. fordi det er svært at have et andet arbejde, når man skal yde pleje i løbet af dagen. Og fordi hjælperen typisk er i familie med den ældre, kan det være svært at afgøre, hvornår en opgave udføres som en del af arbejdet, og hvornår det er noget, man gør som familiemedlem. Hjælpere kan dermed komme til at bruge mere tid på plejen, end de får løn for. 

Tilbud for ældre flygtninge

Flygtninge og indvandrere har ofte en drøm om at vende tilbage til deres oprindelsesland, når de bliver gamle. Men med årene oplever mange at blive fremmede i forhold til deres oprindelsesland, samtidig med at deres tilknytning til Danmark vokser, og de gerne vil bo i samme land som deres børn og børnebørn.

For mange ældre har det derfor stor betydning at kunne være sammen med andre, der taler samme sprog og har samme kulturelle baggrund som dem selv.

Men kun få ældre med minoritetsbaggrund deltager i aktiviteter og fællesskaber, som kommuner og frivillige stiller til rådighed. Og dem, der deltager, er typisk de mest ressourcestærke. 

Der findes imidlertid en del tilbud, særligt for ældre kvinder med minoritetsbaggrund, såsom 'Bydelsmødre'. Et andet er 'Besøg på Modersmål', som er et tilbud til ældre, der på grund af sproglige og kulturelle barrierer ikke har så meget kontakt med andre i hverdagen. Gennem tilbuddet får den ældre besøg af én, der har samme sprog og samme kulturelle baggrund. I København tilbyder FAKTI samvær og støtte til de særligt udsatte kvinder.

Hos Dansk Flygtningehjælp forsøger man at forebygge ensomhed blandt ældre borgere med minoritetsbaggrund ved at involvere dem i inkluderende fællesskaber med andre, som har samme baggrund.  

Derudover findes der eksempelvis netværkshuse for både mænd og kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund drevet af kommuner og boligselskaber. Kirken kan også være et vigtigt mødested, hvor ældre kan indgå i et fællesskab med andre, som har samme baggrund som dem selv.