Udrejsecenter Kærshovedgård

af Nikolaj Kristensen, fotos Michala Clante Bendixen

Forholdene på Kærshovedgård begrænser beboernes muligheder for livsudfoldelse og skal presse dem til at rejse ud af landet, selvom det for de fleste beboere slet ikke er en mulighed. 

Beboerne skal overholde strenge og meningsløse kontrolforpligtelser, som i praksis berøver dem deres frihed, selvom de enten aldrig har begået kriminalitet eller allerede har afsonet deres straf. 

De bliver tit omtalt som hærdede kriminelle, men kun lidt over halvdelen af beboerne har begået kriminalitet, efter de blev indkvarteret på Kærshovedgård, og 88% af den kriminalitet er brud på kontrolforpligtelserne. 99% af kriminaliteten kan ikke betegnes som personfarlig, og tal fra politiet viser, at der ikke har været en stigning i kriminalitet i området, efter at udrejsecentret åbnede i 2016.

Om beboerne og deres levevilkår

Udrejsecenter Kærshovedgård er et tidligere fængsel og ligger i en skov i Ikast-Brande Kommune. Der er 7 km til nærmeste togstation i Bording, og eneste offentlige transport dertil er at bestille Flextaxa.

Der bor som regel mellem 200 og 300 beboere på udrejsecentret. Fælles for dem er, at de ikke har lovligt ophold i Danmark. Centret er forbeholdt enlige uden børn, der ikke frivilligt vil eller kan forlade landet, og der er næsten kun mænd. Nogle af dem har boet der, siden udrejsecentret åbnede i 2016. Tidligere blev også enlige kvinder indkvarteret her (beskrevet i rapporten "De ved ikke, hvor meget stress, vi har" fra 2023), men siden 2024 er de flyttet til Udrejsecenter Avnstrup, der også huser familier og kvinder med børn. 

Beboerne på Kærshovedgård falder som udgangspunkt i én af tre kategorier. 

• Afviste asylansøgere, der har søgt beskyttelse i Danmark, men som de danske myndigheder har vurderet ikke har et beskyttelsesbehov, og som ikke vurderes at samarbejde aktivt om deres udrejse.
  
  
• Udvisningsdømte, der har mistet deres opholdstilladelse, fordi de har begået kriminalitet. De afsoner dommen i fængsel og kommer først på Kærshovedgård efter endt afsoning. Det kan være svært eller umuligt at effektuere en udvisning i praksis.
  
  
• Personer på tålt ophold, der har fået en udvisningsdom for kriminalitet, men som ikke kan udsendes uden fare for deres liv, fordi de risikerer forfølgelse, tortur eller dødsstraf i deres hjemland, ifølge danske myndigheders vurdering. 
  
  

Det er altså personer, som ikke er fængslede, og dem, der har været det, har afsonet deres straffe. Dømmes de for ny kriminalitet ryger de tilbage i fængsel. 

En del beboere har en åben, verserende sag, enten en klagesag om selve udvisningen eller en uafgjort asylsag, og har faktisk lov til at opholde sig i Danmark imens. Læs mere om disse grupper i noten sidst i artiklen. Artiklen "Velkommen til Kærshovedgård" fra 2025 er skrevet af en beboer med en åben sag.

Kærshovedgård åbnede som udrejsecenter i 2016 under daværende Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg med det formål at “tilskynde udlændinge uden lovligt ophold i Danmark til at udrejse.” Stedet drives af Danmarks Fængsler (tidl. Kriminalforsorgen) og er omringet af hegn. Inden da boede de tre persongrupper på almindelige asylcentre, de fleste i Center Sandholm.

Selvom Kærshovedgård ikke er et fængsel, og beboerne ikke officielt er frihedsberøvede, har de i praksis ringe mulighed for at forlade stedet pga. centrets afsides placering, og fordi beboerne har daglig opholdspligt og meldepligt på centret og ikke må føre bil.

Eksperter har beskrevet Kærshoved som et ‘åbent fængsel’, hvor beboerne reelt har ringere forhold end indsatte i faktiske åbne fængsler og ikke har nogen idé om, hvor langt deres ophold vil blive. Hvor opholdet i et fængsel har fokus på resocialisering og en hverdag med indhold og fremtid, så er sigtet det modsatte i et udrejsecenter – at gøre livet så utåleligt som muligt. 

*****

> Se undersiden til denne artikel, hvor to frivillige, som har haft deres faste gang i centret i mange år, har samlet deres mest udtalte bekymringer over beboernes levevilkår, samt fotos fra stedet.

*****

Beboernes muligheder for livsudfoldelse er stærkt begrænsede. De fælles køkkener blev nedlagt, da det overgik fra åbent fængsel til udrejsecenter, og madlavning er forbudt på værelserne. Man må ikke eje køkkenudstyr, ikke engang en kaffemaskine eller en elkedel, så man kan lave kaffe eller te. Der serveres mad i kantinen tre gange dagligt på faste tidspunkter, og maden bliver leveret udefra.

Beboerne må med enkelte undtagelser ikke arbejde eller deltage i ulønnet praktik, og kun få har adgang til den interne skole i centret. De må ikke have en indkomst, og med undtagelse af personer på tålt ophold og dem med en åben asylsag, der får en smule “lommepenge", får de ingen ydelser overhovedet. De har dermed ingen penge til f.eks. transport eller telefon. De har heller ikke adgang til det offentlige sundhedssystem. I stedet driver Røde Kors en sundhedsklinik på centret. Beboerne er desuden underlagt en række kontrolforpligtelser.

Kontrolforpligtelser

Beboerne på Kærshovedgård har daglig opholdspligt og meldepligt. Det betyder, at de skal overnatte på centret (opholde sig der mellem kl. 23 og 6), og at de hver dag mellem kl. 9 og 15 skal tjekke deres kort ind hos Hjemrejsestyrelsen på centret. Beboerne har også underretningspligt, som betyder, at de skal give Hjemrejsestyrelsen besked, hvis de har lovlige grunde til fravær.

Førhen var det kun personer på tålt ophold, som skulle melde sig dagligt, mens udvisningsdømte og afviste asylansøgere skulle gøre det tre gange om ugen. Men med de seneste stramninger, der trådte i kraft i 2026, gælder den daglige meldepligt for alle beboere. Stramningerne betød også, at beboerne mistede retten til at føre bil. Beboerne skulle nemlig “i videst muligt omfang forhindres i at tage del i samfundet,” som Udlændinge- og Integrationsministeriet skrev på deres hjemmeside. Daværende udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund sagde i forbindelse med stramningerne, at “deres [beboernes] tilværelse skal være så trist og kedelig som overhovedet muligt, og vi skal have kontrol med, hvor de befinder sig hver dag.”

Det er en voldsom indskrænkning af den personlige frihed, selvom beboerne enten slet ikke har begået kriminalitet eller har afsonet deres dom. For alle andre borgere gælder det, at tavlen er visket ren, når man har udstået sin straf. Men for beboerne på Kærshovedgård fortsætter frihedsberøvelse på ubestemt tid. Det begrænser beboernes mulighed for at udøve deres familieliv, og ifølge eksperter balancerer Danmark på kanten af menneskerettighedskonventionen.

Mange beboere har børn og partnere, som har lovligt ophold i Danmark. Men de skal have forhåndstilladelse for at besøge deres familie, og man må maksimalt være ude to nætter i træk og fire nætter i alt over en kalendermåned.

Hvis beboerne ikke overholder opholds-, underretnings- og meldepligten, f.eks. hvis deres bus eller tog er aflyst eller forsinket, risikerer de fængsel. Straffen eskaleres jo flere gange, man overtræder kontrolforpligtelserne – fra en uges fængsel i førstegangstilfælde til, i gentagelsestilfælde, helt op til fire år. Det svarer til, at du får en højere og højere bøde for hver gang, du bliver taget i at cykle uden lygter. De hårde straffe for overtrædelse af melde- og opholdspligten belaster domstole og fængsler unødigt.

Ifølge dansk lov skal udlændinge udvises ved alle ubetingede og visse betingede fængselsstraffe medmindre det med sikkerhed vil være i strid med internationale konventioner (f.eks. hvis den dømte har stærk tilknytning til Danmark eller nære herboende familiemedlemmer). En stor del af de udvisningsdømte på Kærshovedgård er afviste asylansøgere, der er røget over i kategorien udvisningsdømt, fordi de har fået en fængselsstraf for ikke at overholde opholds- eller meldepligten.

Det betyder altså, at personer, som ikke har gjort andet end at bede Danmark om beskyttelse og har fået et nej, bliver fængslet og kriminaliseret, alene fordi de ikke har meldt sig rettidigt hos de danske myndigheder. Hvis man bor i flere år i Kærshovedgård, er det i praksis umuligt at undgå at overtræde forpligtelserne, selvom man gør sit yderste for at følge reglerne. Desuden sker der påviseligt en hel del fejl i de elektroniske registreringer, og beboerne får ingen kvittering, som de ellers ville kunne bruge som bevis for at de har tjekket ind, ringet eller været til stede.

Formålet med de barske forhold på centret er at presse de mennesker, der bor der, til at forlade Danmark. Det er et inhumant pres, særligt i betragtning af at mange af beboerne – uanset hvad de danske myndigheder vurderer – er overbeviste om, at de er i livsfare i hjemlandet. Personer på tålt ophold har endda myndighedernes ord for, at de er det. Desuden er der en del beboere, som gerne vil rejse hjem eller til et tredje land, men som ikke har eller kan få de fornødne dokumenter. Læs f.eks. om Paul fra Liberia, som ingen lande vil tage imod. I rapporten "En fast hånd i ryggen" fra 2021 har vi beskrevet 11 forskellige cases fra udrejsecentrene. Presset gør beboerne syge, og fører til øget misbrug. Og mange af dem lider allerede under traumer efter deres flugt. 

Rent logisk giver kontrolforanstaltningerne ingen mening, og de koster mange penge. Hvis man opholder sig i Kærshovedgård, er det enten fordi familie binder én til Danmark, fordi man simpelthen ikke kan rejse andre steder hen, eller fordi man stadig har et håb om at få sin sag genoptaget og omgjort – hvilket sker i lige så mange tilfælde som tvangsudsendelser. Ellers havde man forladt stedet for længst for at leve under jorden et sted i Europa eller var rejst tilbage til sit hjemland. Det gælder for langt de fleste af dem, der bliver flyttet til Kærshovedgård, at de forsvinder hurtigt eller aldrig dukker op. Dermed har kontrolsystemet ingen funktion.

Den afgåede SVM-regering havde som led i deres såkaldte udvisningsreform planer om, at beboerne på Kærshovedgård skulle bære fodlænke, hvis de gentagne gange overtrådte kontrolforpligtelserne. Den nuværende regering har lagt op til at gennemføre reformen. Det vil efter alt at dømme føre til endnu flere beboere på Kærshovedgård, fordi man i mange tilfælde ikke vil kunne effektuere udrejsen.

Kriminalitet

Flere politikere har de seneste år talt for at “sætte lås” på Kærshovedgård, og dermed gøre det “åbne fængsel” til et lukket fængsel. Det har lydt fra blandt andre Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg, men også statsminister Mette Frederiksen har sagt, at hun gerne vil have lås på Kærshovedgård (dog med den tilføjelse, at det bliver nødt til at være inden for de internationale regler, hvilket dermed gør det umuligt).

Det sker ofte med henvisning til beboernes kriminalitet, selvom beboerne på Kærshovedgård enten aldrig har begået kriminalitet eller allerede har afsonet deres straf.

Ifølge en meget omtalt TV2-artikel fra marts 2026 har beboerne på Kærshovedgård gjort sig skyldige i knap 11.500 strafbare forhold. TV2’s artikel er baseret på et fortroligt dokument fra Rigsadvokaten, og det har ikke været muligt for Refugees Welcome at få adgang til dokumentet.

Artiklen giver dog et misvisende billede af beboernes kriminalitet.

De 11.483 lovbrud fra artiklen er sket over en 10-årig periode (fra oktober 2015 til oktober 2025) af de personer, som boede på Kærshovedgård i oktober 2025. Men artiklen siger ikke noget om, hvorvidt lovbruddene er sket før eller efter, at de pågældende beboere er blevet indkvarteret på Kærshovedgård. Det er altså ikke til at sige, hvor meget “ny” kriminalitet tallene dækker over.

Da kriminalitet er en bidragende faktor til, at nogle af beboerne – udvisningsdømte og personer på tålt ophold – overhovedet havner på Kærshovedgård, er der ikke i sig selv noget opsigtsvækkende i at påvise, at beboerne har kriminalitet “i bagagen”.

Kun en lille del af lovbruddene (467 af dem, svarende til 4,1%) vedrører personfarlig kriminalitet som vold, røveri, drab, livsfarlig brand og sædelighedsforbrydelser. Størstedelen (ca. 7.100, altså 62%) vedrører særlove under udlændingeloven, særligt brud på den melde-, underretnings- og oplysningspligt, der er forbundet med indkvartering på Kærshovedgård.

De resterende ca. 3.900 lovbrud bliver ikke specificeret nærmere i artiklen. 

TV2’s OPGØRELSE OVER STRAFBARE FORHOLD BEGÅET AF BEBOERE PÅ KÆRSHOVEDGÅRD OVER 10 ÅR

En lignende opgørelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet lavede i september 2025 giver et bedre indblik i, hvilke øvrige lovbrud, der er begået. Den dækker imidlertid kun de 45 beboere, som på daværende tidspunkt var på tålt ophold.

Igen ses det, at langt størstedelen (85,6%) af lovbruddene gælder melde-, underretnings- og opholdspligten.

Heller ikke denne opgørelse siger noget om, hvorvidt lovbruddene er sket før eller efter personerne kom på Kærshovedgård.

STRAFBARE FORHOLD BEGÅET AF PERSONER PÅ TÅLT OPHOLD PÅ KÆRSHOVEDGÅRD OVER 10 ÅR

Ser man alene på den kriminalitet, beboerne har begået, efter de blev indkvarteret på udrejsecenteret – og dermed ikke tæller de lovbrud med, som beboerne evt. måtte have begået inden, og som de har afsonet for – er det 58%, der har begået en eller anden form for kriminalitet. Også her er der i overvældende grad tale om manglende overholdelse af melde-, underretnings- og opholdspligten, idet de udgør 87,8% af lovbruddene. Og det er altså inden den stramning af meldepligten, som trådte i kraft ved årsskiftet 2026.

Kun 1,2% af lovbruddene omhandler personfarlig kriminalitet. Dermed kan 98,8% af beboernes kriminalitet kan altså ikke betegnes som personfarlig.

Halvdelen af straffelovsovertrædelserne er for forskellige former for butikstyveri, særligt i dagligvareforretninger eller supermarkeder. Det er måske ikke så overraskende set i lyset af, at beboerne ikke må tjene penge, og at den eneste mad, de får, er den, der serveres i kantinen på bestemte tidspunkter tre gange dagligt. Indsatte i fængslerne (inklusive Ellebæk) har adgang til at arbejde og tjene lidt til cigaretter, telefonkort, slik, parfume osv. Det har beboerne i Kærshovedgård ikke.

STRAFBARE FORHOLD BEGÅET AF PERSONER MED OPHOLD PÅ KÆRSHOVEDGÅRD EFTER FØRSTE INDKVARTERING

Dækker samtlige 1.292 personer, som har været indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård fra 21. marts 2016 til 19. maj 2022. Kun lovovertrædelser begået efter første indkvartering på centeret er talt med. Tilsammen er begået 22.012 strafbare forhold.  

Tal fra Midt- og Vestjyllands Politi viser, at der ikke generelt er anmeldt mere kriminalitet i området omkring udrejsecenteret, efter det åbnede i 2016. Tværtimod har der været et stabilt niveau af anmeldte straffelovsovertrædelser. 

Der har været stigninger inden for bestemte typer kriminalitet, særligt butiks- og cykeltyverier, hvilket igen er en logisk konsekvens af de forhold, man har besluttet, der skal gælde på udrejsecentret. Politiets tal viser desuden, at der er sket en markant stigning i politiets registreringer af såkaldte hændelser og undersøgelser. Det er f.eks. tilfælde, hvor politiet er blevet tilkaldt, har foretaget visitation, eller hvor en person er udeblevet. Stigningen skyldes et måske øget fokus på kriminalitet i området, men altså uden at der er kommet flere straffesager.

ANMELDTE LOVOVERTRÆDELSER I OMRÅDET OMKRING KÆRSHOVEDGÅRD

Opgørelsen viser anmeldelser inden for straffeloven, loven om euforiserende stoffer, våbenloven og knivloven i en radius af seks kilometer fra Udrejsecenter Kærshovedgård, men hvor anmeldelser på selve udrejsecentret ikke blev talt med. Sager i omegnen af Kærshovedgård har ikke nødvendigvis nogen relation til Kærshovedgård.

Tilsammen tegner opgørelserne altså et billede af, at beboerne i mindre omfang begår personfarlig kriminalitet, efter de er blevet indkvarteret på udrejsecentret. Her er 9 ud af 10 forbrydelser brud på melde-, underretnings- eller opholdspligten, og 98,8% af den begåede kriminalitet er ikke personfarlig.

Desuden tyder tallene ikke på en generel stigning i kriminalitet i området omkring Kærshovedgård, efter at udrejsecentret åbnede i 2016. Alligevel har naboerne siden 2023 haft mulighed for at få en økonomisk kompensation på enten 50.000 kr. eller 150.000 kr., afhængigt af hvor tæt de bor på udrejsecentret.

Anbefalinger

I Refugees Welcome mener vi, at forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård udgør en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 (umenneskelig behandling), artikel 5 (frihedsberøvelse) og totalforbuddet mod tortur. Vi mener, at alle udrejsecentre skal afskaffes, da de ikke har nogen positive effekter.

Den gældende politik kriminaliserer ellers lovlydige afviste asylansøgere, og lægger en uproportionel ekstra straf ovenpå dem, der har afsonet deres domme for kriminalitet. Effekten er ikke flere udrejste, men flere forsvundne, samt urimelige menneskelige lidelser og høje udgfter for staten.

Forholdene i Kærshovedgård har mødt kritik fra en lang række organisationer og eksperter, f.eks. i en fælles udtalelse tilbage i 2019. Centret er også blevet kritiseret i flere rapporter om Danmark fra internationale organer som Europarådet og FN's menneskeretskomitéer. Det Danske Institut for Menneskerettigheder har flere gange gennem årene givet udtryk for alvorlige bekymringer, senest i et høringssvar fra 2025.

Læs mere om forholdene på udrejsecentret og om myndighedernes pres på beboerne i vores rapport fra 2021, 'En fast hånd i ryggen'. Den beskriver også, hvorfor det i mange tilfælde kan være umuligt at sende en person tilbage til ”hjemlandet”.

Læs en tidligere beboers beretning om livet i Kærshovedgård her. 

Note om beboere med verserende sager

Nogle personer er anbragt på Kærshovedgård, selvom de har en asylsag under behandling. Det kan f.eks. ske som følge af en dom for at indrejse med falsk eller en anden persons pas. Sidste år afgjorde Højesteret, at det er ulovligt at give flygtninge en dom for netop det. Men ingen beboere er blevet flyttet ud af Kærshovedgård efter dommen.

Andre beboere har verserende genoptagelses- eller klagesager. F.eks. har en beboer allerede ventet 3 år på at få sin sag afgjort ved Menneskerettighedsdomstolen. De har processuelt ophold og står ikke til udrejse, men skal alligevel leve under de strenge forhold på udrejsecentret.

Endelig skal man også være i Kærshovedgård mens en §50-sag er under behandling, dvs. at myndighederne stadig er i gang med at vurdere, om den udvisning, man er blevet idømt, er uproportionel i forhold til tilknytning til Danmark, retten til familieliv eller pga. mentale problemer. Det tager mellem 6 og 18 måneder at afklare.

I alle disse tilfælde er der tale om personer, hvor det endnu er uafklaret, om de rent faktisk skal udrejse. Alligevel skal de altså leve under forhold, der skal presse dem til at gøre lige netop det. I 2024 afskaffede man desuden muligheden for at få opholdstilladelse pga. udsendelseshindringer, den tidligere §9c, stk 2.