Afslag på asyl – hvad så?
Kan sagen genåbnes i Flygtningenævnet?
Hvis man har fået afslag hos Udlændingestyrelsen i Åbenbar Grundløs procedure eller i Flygtningenævnet i Normal procedure, er sagen endeligt afgjort og kan ikke ankes.
Man vil så blive overflyttet til hjemrejsecenter Avnstrup og vejledt om frivillig hjemrejse, hvis man skriver under på en hjemrejsekontrakt. Hvis man nægter det, bliver man enten boende i Avnstrup men under mere restriktive forhold (familier) eller sendt videre til udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland (enlige). Adgangen til lommepenge, praktik, job osv. stopper. Hjemrejsestyrelsen vil forsøge at overtale én til at samarbejde, og i sidste ende sende én hjem med tvang, hvis det er muligt.
Læs mere om problematikken med afviste asylansøgere og hjemrejse i rapporten "En fast hånd i ryggen" af Michala Clante Bendixen.
For at genåbne sagen i Flygtningenævnet (ofte et års ventetid) kræves mindst en af følgende ting:
1) Nye, vigtige oplysninger, som ikke var tilgængelige, da man fik afslag, og som nævnet ikke har set før
2) Beviser for noget, som nævnet ikke har troet på
3) Radikal ændring af situationen i hjemlandet
4) Ændring af praksis i nævnet for sager, der ligner denne
5) Nyt asylmotiv, opstået efter afslaget.
Det er ikke mange sager, der bliver genoptaget, og endnu færre der bliver omgjort. De fleste får afslag pga. manglende troværdighed, og det er meget svært at ændre på efterfølgende.
Andre muligheder:
Klage til FN's menneskerettighedskomiteer eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (tager ofte flere år):
Hvis en advokat eller en organisation, der yder rådgivning, mener at sagen er forkert afgjort og har en chance i en sådan procedure, er det en mulighed for at få stoppet udsendelsen ad denne vej. Men det er et stort arbejde, og det tager lang tid før sagen afgøres. Udfaldet kan blive endnu et afslag.
Humanitær opholdstilladelse:
Kun for meget syge mennesker, der ikke kan få behandling i deres hjemland. Der kræves lægelig dokumentation. Meget få personer får ophold hvert år. Læs mere om humanitær opholdstilladelse.
Ægteskab:
Asylansøgere har ikke ret til at gifte sig i Danmark. Der findes dog dispensationsmuligheder, som forvaltes stramt. Normalt vil der kræves et gyldigt pas og et længerevarende forhold. Der er meget skrappe krav til familiesammenføring i Danmark, og man skal normalt ansøge fra sit hjemland. Hvis man kan udnytte EUs regler er de dog nemmere at leve op til. Søg rådgivning i den konkrete sag hos en advokat eller en organisation, der yder juridisk rådgivning.
Hvis intet af dette er muligt:
Det bedste valg er som regel at skrive under på frivillig hjemrejse og lægge en plan B for hjemrejsen. Der er i perioder mulighed for at få et større beløb udbetalt i hjemlandet, hvis man udrejser frivilligt. Hvis man ikke gør det, risikerer man at blive fængslet og deporteret. Det er som regel ikke muligt at søge asyl i andre EU-lande, da man blot vil blive sendt tilbage til Danmark ifølge Dublin-forordningen.
Hvorfor kan man ikke deportere alle afviste?
Hjemrejsestyrelsen vil forsøge at overtale den afviste til at skrive under på en Hjemrejsekontrakt og arbejde aktivt på at udrejse frivilligt. Det er dog de færreste, der kan overtales. Når man søger asyl, er man som regel overbevist om, at man er i livsfare i sit hjemland – uanset, om de danske myndigheder er enige eller ej. De fleste skriver derfor ikke under, og får så stemplet "medvirker ikke".
Der er som regel ca. 1.000 i "udrejseposition", og dette tal dækker både over personer, som netop har fået afslag og personer, som har opholdt sig 10-20 år i asylsystemet. Den største gruppe er iranere. I 2019 blev 449 sendt ud af Danmark, hvoraf 23 selv rejste, 333 blev sat på et fly af politiet (”påset”) og 93 blev deporteret med ledsagelse af det danske politi.
Et endnu større antal forsvinder selv efter afslag, hvoraf de fleste rejser til andre lande i Europa og en mindre del lever i Danmark under jorden.
Den mindre gruppe, som bliver tilbage i udrejsecentrene, ender i nogle tilfælde med at tilbringe mange år i centrene, uden ret til at arbejde eller studere, og uden nogen form for ydelser. De får daglig opholdspligt og meldepligt tre gange om ugen hos Hjemrejsestyrelsen, og de kan når som helst blive fængslet på mistanke om at ville gå under jorden.
Langt de fleste asylansøgere ankommer uden et pas. Når det danske politi vil sætte dem på et fly, skal man enten skaffe/forny et pas fra hjemlandets myndigheder, eller hjemlandet skal acceptere en tilbagetagelse og udstede et midlertidigt rejsedokument, kaldet Laissez Passer. Det kan ofte volde store problemer: manglende svar på forespørgsel, tvivl om identiteten, modvilje fra hjemlandet, krav fra hjemlandet om at hjemrejsen skal være frivillig. Som regel kan det løses efter nogen tid, hvis den afviste oprigtigt ønsker at vende hjem, men det gør de færreste naturligt nok.
I perioder har man haft held med at overtale en vis portion afviste gennem tilbud om økonomisk støtte ved hjemkomsten. Men det er et faktum, at lige meget hvor meget, man har forsøgt at presse de aviste gennem hårde livsbetingelser, har det blot medført mere mental sygdom og frustration. En lille del af de afviste ender også med at få deres sag genoptaget, eller de får familiesammenføring igennem‚ hvilket holder et håb i live hos de andre – men det beviser også, at der sker fejl og forkerte beslutninger i asylsagsbehandlingen. Tidligere fik en vis del af de afviste humanitært ophold, typisk pga. psykisk sygdom efter mange års ventetid, men praksis for dette er nu så stram, at det næsten er umuligt.
Læs en kort beskrivelse af udrejsecentre og fængsel her, og find en mere udførlig gennemgang af hele problematikken i den nye rapport "En fast hånd i ryggen" og den lidt ældre rapport "Asylcenter Limbo", begge af Michala Clante Bendixen.