I dag førstebehandler Folketinget regeringens forslag om, at udlændinge, der har begået grov kriminalitet, skal udvises selv i sager, hvor udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser – en ny praksis, som sandsynligvis vil blive underkendt ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det vil i mellemtiden ikke vil have nogen betydelig effekt på kriminaliteten, men til gengæld fylde udrejsecentrene op med personer, som ikke kan udvises.
Lovforslaget vil også indføre fodlænke til beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård, der gentagne gange bryder kontrolforpligtelserne – et dyrt og unødvendigt tiltag.
Læs Refugees Welcomes høringssvar her.
Praksisændring er ønsketænkning
Ifølge regeringens lovforslag skal udlændinge, der idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel for grov vold, seksuelt overgreb, organiseret kriminalitet, menneskesmugling, narkotikakriminalitet eller lignende, udvises – medmindre ”ganske særlige hensyn” taler afgørende imod. Den dømtes tilknytning til Danmark og ret til bl.a. familieliv skal altså tillægges mindre betydning end hidtil.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har tidligere stået i vejen for udvisning, hvis personens rettigheder har vægtet højere end statens ønske om at udvise. Den afvejning vil regeringen nu bede de danske domstole om ikke længere at foretage.
Regeringen forventer nemlig, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i fremtiden vil ændre praksis, så tilknytning og retten til familieliv tillægges mindre betydning i udvisningssager. Det skyldes, at landene bag den Europæiske Menneskerettighedskonvention tidligere i år gik sammen om en fælleserklæring, som opfordrer domstolen til netop en sådan praksisændring.
Men det er yderst tvivlsomt – for ikke at sige helt usandsynligt – at domstolen vil ændre praksis alene på baggrund af en erklæring, og uden at der sker faktiske ændringer af konventionen.
Det fremgår endda i bemærkningerne til lovforslaget, at der er ”betydelig risiko” for, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af menneskerettighedskonventionen, når udvisningssagerne kommer for menneskerettighedsdomstolen.
Hvis udvisningsreformen bliver vedtaget, vil Danmark altså med åbne øjne gå imod menneskerettighederne med rimelig forventning om at blive dømt for det.
Misbrug af menneskeskæbner og skattekroner
Fra regeringen lyder det, at man vil rette ind, hvis domstolen i Strasbourg ikke – som man drømmer om – ændrer praksis. Dermed risikerer lovændringen at blive helt overflødig, så snart en sag er kommet for domstolen. Men det vil tage adskillige år. I mellemtiden er man så villig til at skalte og valte med menneskers liv og skæbne.
Til den tid kan vi komme til at stå med flere hundrede udviste personer, som har krav på at komme tilbage til Danmark og måske få tilkendt erstatning (mellem 2021 og 2025 har 338 personer fået en advarsel om udvisning). Det er et misbrug af menneskeskæbner og skattekroner.
Retten til familieliv beskytter ikke kun den udvisningsdømte, men også vedkommendes familie. I mange tilfælde er der tale om personer, som har både mor, far, søskende, kone og ikke mindst børn her i landet. Man fratager således også kvinder deres berettigede samvær med deres mænd, og børn deres berettigede samvær med deres far.
Reformen vil føre til flere personer i udrejsecenter, fordi udvisningsdømte, der risikerer dødsstraf, tortur og umenneskelig behandling i deres hjemland, ikke kan udsendes. Det er allerede tilfældet for flere udvisningsdømte. Dermed kommer staten til at bruge skattekroner på ophold til personer, der kunne forsørge sig selv ude i samfundet, hvis de fik lov til det.
Lovændringen vil heller ikke have nogen betydelig effekt på kriminaliteten. Tal fra Rockwool Fonden viser, at der fra år 2000 til 2021 blev begået 4.257 straffelovsovertrædelser af personer, som ville have været udvist, hvis de foreslåede regler havde været gældende dengang. Det svarer til, at 0,4% af alle straffelovsovertrædelserne i perioden kunne have været undgået – en marginal effekt taget i betragtning, at regeringen er villig til at bryde med menneskerettighederne for at opnå den.
Dyrt og unødvendigt med fodlænke
Lovforslaget indeholder også påbud om, at beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård, der gentagne gange overtræder de kontrolforpligtelser, de er underlagt med daglig meldepligt og opholdspligt, skal bære fodlænke.
Kontrolforpligtelserne er blevet skærpet de senere år, og overtrædelse fører allerede i dag til fængsel. Der sker næsten en fordobling af straffen ved gentagen overtrædelse.
Forslaget er altså en udvidelse af de regler, som allerede er en betydelig indskrænkning af den personlige frihed for personer, som enten slet ikke har begået kriminalitet (afviste asylansøgere) eller som har afsonet deres dom.
Kontrolforpligtelserne er dyre at administrere og belaster domstole og fængsler, alt sammen noget, der må formodes at blive forværret med lovændringen.
Overvågningen er desuden langt hen ad vejen helt overflødig.
Hovedproblemet med at deportere folk består ikke i, at man ikke kan finde dem, men i at hjemlandene ikke vil tage imod dem, eller at en hjemsendelse udgør en krænkelse af menneskeretten. Beboerne i udrejsecentre har i udgangspunktet et ønske om at få deres sager behandlet og få lov til at blive i Danmark. Hvis ikke, var de allerede væk.
Læs vores høringssvar til lovforslaget her.
Læs mere om kontrolforpligtelserne og forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård her.