Gå til sidens indhold
Skærmbillede 2025-01-29 kl. 10.00.30.png

Mohammed, Egypten

Mohammed kom til Danmark i 2014, da han var 40 år, som familiesammenført til en herboende kvinde. Parret fik ingen børn, men han var glad for sin kones børn fra et tidligere ægteskab. Han blev ret god til dansk, og fik efter et års tid fast job, og i sin fritid hjalp han til i en NGO.  

Ægteskabet var ikke lykkeligt, og Mohammed oplevede, at hans kone pressede ham psykisk på forskellige måder. Han havde det dårligt og var deprimeret. Hans kone indgav skilsmissebegæring, og han flyttede ind på et mandecenter.

Som familiesammenført betød det, at han nu ikke længere opfyldte betingelserne for sit ophold i Danmark. Derfor kontaktede Mohammeds arbejdsgiver Refugees Welcome, da de var meget nervøse for at miste en af deres allermest skattede medarbejdere gennem 6 år. Vi hjalp med en ansøgning om at få forlænget hans ophold til en anden status pga. vellykket integration og den stærke tilknytning, som Mohammed havde opnået efter 8 år i landet. Det lykkedes, og to år senere fik han også hjælp fra os til at indgive ansøgning om permanent ophold.