Milad og Freshta, Afghanistan
Refugees Welcome blev bedt om hjælp til en sag af to unge, veluddannede kvinder, som begge er danske statsborgere med afghansk baggrund. Gennem mere end 20 år havde deres 75-årige far været forhindret i at leve sammen med sin kone og sine 10 nu voksne børn, hvoraf de 9 undervejs var blevet danske statsborgere, og havde i alt fået 18 børnebørn. Hele familien var nu danskere, men den gamle bedstefar skulle bo i et asylcenter.
Sagen startede tilbage i 1998, hvor deres mor Freshta kom alene til Danmark fra Afghanistan med sine to ældste børn og søgte om asyl, men fik afslag. Året efter blev deres far Milad taget til fange af Taliban, som tilbageholdt ham i to år. Det udløste en humanitær opholdstilladelse som enlig kvinde til Freshta, og asyl til hendes børn, som på det tidspunkt var blevet voksne. Senere fik hun familiesammenført sine mindre børn hertil.
Da hun fik kontakt til sin mand igen, søgte de om familiesammenføring til ham, men fik afslag. Det lykkedes Milad at komme til Europa, hvor han søgte om asyl i Sverige – og fik det. Men han fik stadig ikke lov at komme til Danmark og bo sammen med sin kone og sine børn. De mistede kontakten i flere år og blev skilt i en periode, men gift igen. I 2011 kom Milad tilbage til Danmark, hvor han endnu engang fik afslag på både asyl og familiesammenføring.
Sagen kørte frem og tilbage mellem udlændingemyndighedernes afdelinger frem til 2023, hvor Udlændingenævnet bad Milad om partshøring og dokumentation vedrørende sin sygdom. Her kom Refugees Welcome ind i sagen, da hans døtre bad os om hjælp til dette.
Freshta var på det tidspunkt 62 år gammel, havde PTSD, lavt stofskifte og modtog førtidspension, var analfabet og havde ikke kunnet bestå Prøve i Dansk 1. Milad var 75 år gammel og havde diabetes med insulinbehandling og var også traumatiseret.
Det slog os, at ingen havde fået løst sagen tidligere. Den advokat, som familien havde betalt masser af penge, havde ikke engang opfordret Freshta til at søge om asyl, da der året inden var indført en ny praksis for at give asyl til alle kvinder og piger fra Afghanistan. Det ville have udløst familiesammenføring, eftersom parret ikke ville kunne tage ophold andre steder end i Danmark. Dokumentation af parrets sygdomme ville derimod ikke gøre nogen forskel.
Vi overtog sagen og indsendte svar på partshøringen, hvor vi argumenterede for, at Freshta uden tvivl ville få asyl, hvis hun søgte, og at parret dermed havde krav på familiesammenføring. Efter halvanden måned fik vi medhold fra Udlændingenævnet, og Udlændingestyrelsen gav Milad opholdstilladelse få måneder senere.