Lilit, Armenien
Lilit blev gift, da hun var 16 år, imod sine forældres vilje. Hun ankom til Danmark i 2005 med sin mand, efter at han var flygtet fra fængsel og tortur.
Italien og Danmark forhandlede i årevis om, hvor sagen skulle behandles – og til sidst fik manden afslag på asyl i Sverige og blev deporteret til Armenien.
I mellemtiden havde de fået datteren Nana. De mistede kontakten til far og turde ikke vende tilbage, så de levede under jorden i Sverige og Danmark i et år.
Pludselig dukkede faren op i Sandholm – helt forandret og med hukommelsestab. Han havde været i fængsel igen og var kommet ud via Rusland. RW fik forenet familien igen og genåbnet asylsagen.
Med RWs hjælp og en dygtig advokat lykkedes det at få asyl til familien i 2012. I dag arbejder Lilit på et plejehjem og har fået et godt dansk netværk. Nana er en af de dygtigste i sin klasse, og hendes lillebror Michael har altid nægtet at tale andre sprog end dansk.