Familie på 5 fra Congo
Ægteparret ankom i 2009 og søgte om asyl, men fik afslag. De kunne dog ikke udsendes med tvang og turde ikke rejse frivilligt. Undervejs fik de 3 børn, og den usikre tilværelse som afvist asylansøger påvirkede især den ældste datter voldsomt. Hun blev meget deprimeret og var selvmordstruet.
Vi fik første gang kontakt til familien i 2024 og samarbejdede om den med advokat Marianne Vølund, som indsendte ansøgning om ophold af hensyn til børnenes tarv, med henvisning til den meget lange opholdstid, børnenes mentale problemer og det usikre hjemland.
Da Marianne Vølund meget trist afgik ved døden, var det naturligt at vi overtog sagen, hvor der var givet afslag og indsendt klage. Vi indsendte aktuel dokumentation og rykkede for klagens afgørelse.
I marts 2026 fik vi så medhold fra Udlændingenævnet, og familien fik ophold – efter 16 år.
Det er tankevækkende, at styrelsen har brugt nævnets udtalelser til at give afslag – som nævnet så omgjorde et år efter ud fra samme omstændigheder. Opholdstilladelsen, som nævnet tvang styrelsen til at lave, er underskrevet af den samme medarbejder, som havde givet afslaget.
Uddrag fra Udlændingestyrelsens afslag januar 2025:
”[Udlændingenævnets] Koordinationsudvalg var enige om, at der var tale om en konkret vurdering og understregede, at der i sagen var lagt særlig vægt på den mindreåriges 15 år lange ophold i Danmark, hvor hun har haft alle sine formative år. Det måtte derfor antages, at hun var beskyttet af EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatliv på trods af, at hun aldrig havde haft lovligt ophold i Danmark.
Koordinationsudvalget tilkendegav, at der ved ophold i Danmark af så lang varighed, på trods af, at opholdet ikke på noget tidspunkt har været lovligt, skal ske en konkret vurdering, hvor bl.a. hensynet til barnets tilknytning skal indgå, og hvor hensynet til den effektive immigrationskontrol skal veje tungt. Det bør i vurderingen også indgå, hvorvidt barnet som konsekvens af et afslag vil skulle udrejse af landet med sin familie som en familiær enhed”.
Udlændingestyrelsens vurdering
Vi vurderer på baggrund af sagens samlede oplysninger, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og hensynet til barnets tarv, som taler for, at dine klienter og deres tre børn kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Vores afgørelse er truffet på baggrund af en konkret og individuel vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen."
Uddrag fra Udlændingenævnets tilladelse marts 2026:
"Udlændingenævnet har i forlængelse heraf også lagt vægt på, at EMD pålægger stater at foretage en konkret afvejning (proportionalitetsafvejning) af alle sagens omstændigheder, hvor bl.a. Børnekonventionen indgår, uanset om udlændingen eksempelvis har haft et egentligt opholdsgrundlag i staten, såfremt udlændingen har opholdt sig på landets territorium i en længere periode, jf. bl.a. EMD-dommen Jeunesse mod Holland af 3. oktober 2014, app. no. 12738/10, para. 103.
På baggrund af en konkret og individuel vurdering af familiens samlede forhold, jf. ovenstående gennemgang, finder Udlændingenævnet, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, herunder hensynet til børnenes tarv og privatliv, som vægter tungere end Danmarks interesse i og ret til at opretholde en effektiv immigrationskontrol.
Et afslag på opholdstilladelse til (XX) vil således være et disproportionalt indgreb i særligt børnenes privatliv og derved en krænkelse af EMRK artikel 8 samt Børne- og Handicapkonventionen. Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen meddeler (XX) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af deres egen tilknytning til Danmark."
Læs mere om vores arbejde gennem mange år for at få hensynet til barnets tarv til at indgå i vurderingerne af børn i afviste familier.