Bereket, Senait og deres datter
Bereket og Senait voksede op i Eritrea, og de blev forelskede i 2009. Senait blev gravid i 2011, og Bereket påtog sig faderskabet. De kunne dog ikke blive gift og flytte sammen, fordi Bereket var udstationeret i tvungen militærtjeneste i den by, hvor Senait boede. Han kunne ikke få fri til at holde bryllup, og han fik heller ikke løn nok til at afholde udgiften. Så de måtte nøjes med en forlovelse, og de så hinanden næsten dagligt hos Senaits mor, hvor hun stadig boede, og alle betragtede dem som et par.
Kort før deres datter blev født i april 2012, fik Bereket chancen for at flygte – det er ofte den eneste vej til at slippe for livslang militærtjeneste i Eritrea. Efter en lang og hård rejse ankom han til Danmark og søgte om asyl i september 2014, og det fik han i juni 2015. Allerede under asylsamtalerne havde han nævnt sin kæreste og sin datter, og kort efter indgav han ansøgning om familiesammenføring for dem begge. De havde på det tidspunkt været adskilt i over 3 år, og Bereket havde aldrig set sin datter.
Et år og to måneder senere, i november 2016, fik han svar: tilladelse til sin datter, men afslag til hendes mor! Senait var i mellemtiden flygtet ud af Eritrea med datteren og boede i en flygtningelejr. De havde været nødt til at forlade Eritrea ulovligt for at kunne afgive DNA-test på en dansk ambassade.
Refugees Welcome indgav en ny ansøgning og bad om at få behandlet sagen ud fra datterens ret til samvær med begge sine forældre – hvordan skulle det kunne lade sig gøre, uanset om datteren blev hos sin mor i Etiopien eller fløj op til sin far i Danmark? Ingen af hendes forældre kunne få lov til at flytte hen til den anden. Bereket besluttede at lade datterens indrejsetilladelse til Danmark løbe ud, da han og Senait ikke kunne forestille sig, at datteren som 5-årig skulle bo alene med sin far, som hun aldrig havde mødt, måske for evigt adskilt fra sin mor. Vi indsendte vidneerklæringer, fotos, uddrag fra asylsamtalen, screenshots fra parrets ugentlige internetsamtaler...
I januar 2017 fik vi et nyt afslag: Udlændingestyrelsen mente ikke, at der var etableret et familieliv på trods af at de havde et barn sammen, og den tvungne militærtjeneste afviste man som grund til at der ikke havde været et normalt samliv gennem deres 4 års kæresteforhold.
Vi klagede sagen til Udlændingenævnet, som sendte sagen tilbage til Udlændingestyrelsen efter 10 måneders sagsbehandling. Styrelsen gav afslag igen i marts 2018, og vi klagede igen til nævnet.
Bereket fik visum til Etiopien og rejste ned for at besøge sin familie og se sin datter for første gang. Han måtte først arbejde et stykke tid for at kunne betale så dyr en rejse, og så optjene ferie. På billedet kan du se datteren, som nu er 7 år gammel.
I august 2019 indkaldtes Bereket til mundtligt nævnsmøde. Nævnet fandt ham troværdig, og afgjorde heldigvis, at der faktisk var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem de tre parter. Nævnet udtalte, at parret har været i et parforhold, har fået et fælles barn og alene har været forhindret i at bo sammen pga. den tvungne militærtjeneste, og gav derfor både mor og datter ophold efter ganske særlige grunde, §9c,1. Ganske som Refugees Welcome havde argumenteret med fra vores første henvendelse – og vi var endda i direkte kontakt med Udlændingestyrelsens kontorchef i denne sag.
1. oktober 2019 modtog mor og datter så deres opholdstilladelse og visa til Danmark. De danske myndigheder har været præcis 4 år om at sende denne sag frem og tilbage, og familien har nu været adskilt i 7 år og 7 måneder.
Det er helt uacceptabelt, og denne sag er ikke den eneste – vi har klaget over adskillelsen af børn fra deres forældre i en række lignende sager, og skrevet flere artikler om det. Vi har rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen og bedt dem indrette praksis, så den ikke adskiller familier på denne måde fremover.