Bedsteforældre for Asyl opstod i 2007 på initiativ fra Else Lidegaard. I alle disse år har en gruppe ældre medborgere stået stædigt foran Sandholms indgang for at protestere mod den måde, asylansøgere mødes i Danmark. Isolation i fjerne centre, lange ventetider, fængslinger, manglende humanitære hensyn.
Der har været et særligt fokus på børnene og dem, der ender med at opholde sig mange år i centrene. Og mange af gruppens medlemmer er blevet trofaste kontaktpersoner og erstatningsfamilier for familier i centrene.
RW har samarbejdet med BfA lige fra begyndelsen. Vi har bidraget med opklaring af juridiske problematikker og opdatering om nye love og regler.
BfA henvendt sig sammen med og på vegne af mange asylansøgere for at få hjælp til deres sager, og vi har bedt gruppen om social støtte flere gange til sårbare personer.
Der har altid hersket en gensidig respekt for vores forskellige måde at arbejde med det samme problem.