Asia, Afghanistan
 
I august 2021 blev Omaid evakueret af den danske stat, da Taliban tog magten i Kabul. Som mange afghanere havde han en stor familie, som han forsørgede med sit arbejde for de vestlige styrker. Retningslinjerne for evakueringen var uklare, og det var farligt at tage til lufthavnen. Han blev nervøs for, om han kunne få hele familien med sig, og besluttede derfor at efterlade sin ældste lillesøster, som dengang var 17 år, hos sin bror, og få hende til Danmark senere. Det viste sig at være en fatal fejltagelse, som det tog næsten 3 år at rette op på.
 
Som Refugees Welcome advarede om i vores høringssvar til særloven for afghanere, var der nemlig en helt urimelig forskel på, om et familiemedlem kom med på flyet i de kaotiske dage eller ej. Dem, der ikke kom med, skulle vente i årevis og leve op til helt andre kriterier.
 
Da Omaid og de andre evakuerede efter 8 lange måneders ventetid fik den tidsbegrænsede og dårlige beskyttelse, ansøgte han straks med vores hjælp om at få sin søster hertil. Men det blev det første af en række afslag, grundet i teknikaliteter omkring opholdsgrundlaget. Broren i Kabul var meget utilfreds med at have sin niece boende, og unge kvinder fik det tiltagende værre under Talibans regime. Omaid og hans mor blev mere og mere desperate og ulykkelige over situationen, og Berlingske skrev om sagen.
 
Da Omaid fik en rigtig opholdstilladelse som konventionsflygtning, ansøgte vi igen, men fik endnu et afslag begrundet med at Asia under ventetiden og sagsbehandlingen var blevet 19 år gammel. Vi indgav en klage på 3 sider plus bilag til Udlændingenævnet – og fik medhold i februar 2024, kort efter Asias 20-års fødselsdag! Nævnet var enig med os i at der skulle tages hensyn til familiens enhed, uanset om hun var fyldt 18 i mellemtiden. Sagen blev sendt retur til Udlændingestyrelsen, og der kom en opholdstilladelse i maj.
 
Men Asia var i Kabul, og det var blevet meget svært for afghanere at indrejse i Pakistan, hvor hun skulle hente sine rejsedokumenter personligt for at komme til Danmark. Det lykkedes for Omaid at få et dyrt business-visum til hende. Men på den danske ambassade i Pakistan fik hun at vide, at man ikke havde modtaget noget fra Udlændingestyrelsen. Det varede så lang tid, før brevet kom, at hendes visum udløb og hun måtte tage tilbage til Afghanistan, og søge om et nyt visum, da brevet endelig kom – hver gang måtte Omaid overtale sin bror til at rejse med hende.
 
I juli 2024 ankom Asia endelig til Danmark og blev genforenet med sin mor og sine søskende. Det, som de havde troet ville være et par ugers adskillelse, blev til næsten 3 år. Omaid har forsørget sin familie i Danmark plus Asia i Kabul gennem det job, som han heldigvis fik kort efter ankomsten. Asia har som familiesammenført i Danmark ikke ret til ydelser, og må bo hos sin storebror og leve af hans indkomst. Hun vil søge om asyl, hvilket hun er berettiget til, og vil derefter kunne starte et selvstændigt liv i Danmark.