Barnets tarv og §9c, stk. 1

Tilknytning
RW har gennem mere end et årti kæmpet en særlig kamp for at få de danske myndigheder til at anerkende børns tilknytning til Danmark – uanset, om opholdet har været lovligt, som afvist i et asylcenter eller under jorden. Vores første sejr var sagen om den somaliske pige Sahro Osman, som vi sendte til den London-baserede juridiske NGO ”Aire Centre”. De vandt sagen, og den blev et referencepunkt for alle fremtidige sager om børns lovlige eller ulovlige ophold. Sahro havde dog haft en periode med lovligt ophold, og havde derefter mistet det og levet under jorden.

Danmark er forpligtet til at tage hensyn til barnets bedste, også når det gælder asylsøgende børn. I de sager, hvor afviste børn har boet mange år i asylsystemet, er det næsten altid oplagt, at en opholdstilladelse i Danmark er den eneste måde at sikre barnets bedste. Deres tilknytning til Danmark er blevet stærk, når de har tilbragt hele deres barndom her.

Barnets tarv
RW har haft fokus på dette i mange år, og vi har været medvirkende til at der blev indført en åbning i lovgivningen i 2014. På den baggrund ansøgte vi for en række børn (se nedenfor), og det lykkedes at få ophold til en del af dem. Men praksis er stadig alt for hård. Vi mener, at ingen børn skal tilbringe mere end 4 år i asylsystemet.

I maj 2023 kom der en opsigtvækkende afgørelse fra Udlændingenævnet, som kan få stor betydning fremover. For første gang nogensinde fik en familie opholdstilladelse alene på baggrund af børnenes stærke tilknytning til Danmark efter henholdsvis 15 og 12 års opholdstid, på trods af at hele opholdet har været som asylansøgere og afviste. Tidligere er der givet afslag i tilsvarende sager, og RW ansøgte faktisk for netop den familie både i 2014 og i 2017.

Mere om indsatsen…
I 2013 udgav RW rapporten "Undtagelsens Karakter" om humanitært ophold (§9b), hvor vi bl.a. lavede en manuel gennemgang af i alt 80 tilladelser. Kun i én af de 80 sager var tilladelsen givet med et barn som hovedperson, på trods af at der optrådte 72 børn i sagerne. 37 af børnene kom fra familier med mere end 600 dages ophold efter endeligt afslag på asyl – dvs. typisk med en samlet opholdstid i Danmark på mere end 3 år. Det ene barn, som fik tilladelse, fik det pga. diagnosen nyresvigt; en sygdom, der meget sjældent optræder hos børn. Man tog således intet hensyn til barnets tarv i ansøgninger om humanitært ophold.

Dagbladet Information skrev i 2014 en lang række artikler om barnets tarv og asylsøgende børn, bl.a. på baggrund af vores dokumentation, og det endte med en forside, hvor avisen bragte en efterlysning af en sag, hvor der var givet ophold pga. barnets tarv. Det kunne myndighederne ikke fremvise. Læs artiklerne i Information.

Sagen blev rejst i Folketinget som følge af artiklerne, og daværende justitsminister Karen Hækkerup skrev en tilføjelse ind i §9c, stk. 1 (som dækker ganske særlige grunde) om at barnets tarv skulle vurderes. Samtidig indførtes en procedure, hvorefter alle familier med børn, som fik afslag på humanitært ophold, automatisk skulle vurderes under §9c, stk 1.

RW, et par advokater og Dansk Flygtningehjælp sendte straks en række ansøgninger med henvisning til barnets tarv. Men der skulle mere til end en stærk tilknytning til Danmark. De børn, der fik ophold, havde enten forældre, som ikke kunne tage sig af dem (anbragt eller med massiv støtte i hjemmet), eller de havde haft en kortere periode med lovligt ophold på et tidspunkt. Desuden var der psykisk sygdom i de fleste af familierne, men det var heller ikke nok i sig selv.

Dokumentarfilmen ‘Mon de kommer om natten?’, som blev vist på CPH:DOX og på DR2 i marts 2017, skildrer 2 år i den unge pige Rokhsars liv. To måneder efter filmens premiere fik hun og hendes familie opholdstilladelse, efter 6 år i asylsystemet. RWs formand Michala Bendixen deltog i pressearbejdet i forbindelse med filmen, og blev inviteret til Europa Parlamentet i Bruxelles for at svare på spørgsmål ved visning af filmen i parlamentet.

På baggrund af den sag indgav vi en ny håndfuld ansøgninger, men fik afslag. Det virkede som om man havde gjort en undtagelse i Rokhsars sag pga. filmen, for disse børn havde længere opholdstid end hende.

Ansøgninger indgivet af RW 2017:

• Armensk familie med to børn, mor psykisk syg (på det tidspunkt 11 og 8 år), havde været 9 år i DK (AFVIST igen, men fik ophold i 2023)

• Enlig mor med søn på 9 år fra Congo, havde dengang været 7 år i DK, politiet havde forsøgt udsendelse, mor havde samarbejdet siden 2014, sønnen gik på specialskole (AFVIST igen, men fik asyl af andre grunde i 2021)

• Irakisk familie med to børn, som på det tidspunkt var 13 og 11 år, begge født i Danmark (AFVIST igen) - læs mere om familien i Politikens artikler

Sag, som RW ikke havde ansvar for, men kontakt til:

• Afghansk familie med 5 børn, havde været i DK i 6 år, mor PTSD, 16-årig datter selvmordsforsøg, dokumentarfilm “Mon de kommer om natten” og stor debat i medierne (TILLADELSE 2017).

Ansøgninger indgivet af RW 2014:

• Irakisk/palæstinensisk familie med to børn (dengang 13 og 7 år), havde været i DK 13 år, mor psykisk syg (TILLADELSE, med begrundelse at familien havde haft et kort, lovligt ophold og i øvrigt var velintegreret) - læs mere om Malak.

• Enlig mor fra Pakistan med tre mindre børn, heraf en multihandicappet, havde været 4 år i DK (TILLADELSE, men samtidig beslutning om at tvangsfjerne det ene barn).

• Familie fra Azerbadjan/Bosnien, havde været 7 år i DK, havde haft 4 års humanitært ophold pga. fars psykiske sygdom, mor forsørger familien, har bestået Dansk 2 + taget uddannelse, 2 børn født i DK, på det tidspunkt 6 + 4 år gamle (TILLADELSE).

• Armensk familie med to børn, havde været 5 år i DK, næsten 3 års humanitært ophold pga. fars psykiske sygdom, begge forældre selvforsørgende, 2 børn født i DK, dengang 3 + 5 år gamle (TILLADELSE).

• Indisk mor med to børn (15 og 6 år), havde været i DK i 7 år, faren døde her (TILLADELSE med begrundelsen at moren fik så meget støtte i hjemmet, at det kunne sidestilles med en anbringelse, og at hun havde samarbejdet om udrejse - sagen var i samarbejde med advokat).

• Afghansk familie med 3 børn (17, 14 og 3 år), havde været i DK i 4 år, far voldsomt psykisk syg (AFSLAG, men endte med at få asyl fordi familien var konverteret til kristendom).

• Afghansk familie med 4 børn (13, 8 + 8, 1 år), havde været i DK i 5 år, mor psykisk syg (AFSLAG, men endte med at få asyl fordi den 16-årige søn var konverteret til kristendom).

• Armensk familie fra Azerbaidjan med to børn (dengang 12 og 11 år), havde været i DK i 9 år, far i kørestol (AFSLAG).

• Familie med to børn, mor psykisk syg (dengang 8 og 5 år), havde været i DK i 6,5 år (AFSLAG, men RW ansøgte igen i 2017, og en advokat fra Arhus søgte senere igen, og denne gang fik familien TILLADELSE i 2023, se ovenfor).

• Romafamilie fra Kosovo, 4 børn, havde været 3 år i DK, børn aldrig gået i skole i hjemlandet, men klarede sig godt i danske skoler, begge forældre psykisk syg (AFSLAG, hjemsendt 2015).