Debatindlæg af Ahmed, flygtning fra Sudan
Vi flygtede fra én uretfærdighed til en anden uretfærdighed, bare i en anderledes form. Tag for eksempel den politiske diskrimination: Man bliver opdelt i en bestemt kasse og tilhører en bestemt gruppe mennesker, ikke-vestlig, flygtning, muslim og afrikaner.
Siden jeg kom til Danmark som flygtning i 2009, har jeg følt mig som om jeg var Danmarks eneste problem, da alle taler om flygtninge, og de bliver ved... Jeg kæmper altid imod fornemmelsen af at være uvelkommen i Danmark. Det giver mig et konstant, forhøjet stressniveau.
Hvert eneste år bliver vi bombarderet med nye stramninger og regler, der gør vores liv i Danmark sværere. Man prøver at omlægge sit liv igen og igen, forsøger at tilpasse sig de uoverskuelige regler, selv om man har knoklet helt vildt for at integrere sig i samfundet. Jeg var i gang med en universitetsuddannelse i mit hjemland, og nu arbejder jeg som chauffør. Hvis jeg fortsætter min uddannelse, kan jeg ikke få permanent ophold. Siden jeg kom, er reglerne blevet ændret mange gange.
Jeg kalder det at man bliver slået ihjel langsomt psykisk, og det er værre end den fysiske måde. Ufrivilligt kommer jeg tit til at tænke på Hitler, når jeg kigger på Danmarks nuværende retning i udlændingepolitik. Den eneste forskel er, at han endte med at slå jøderne ihjel hurtigt, dvs. at han brugte den fysiske straf.
Hvad nu? Skal man vente på det næste forslag om at man skal sige farvel til selve livet, bare fordi man er flygtning i Danmark? Det virker som en forseelse at være flygtning, og det har meget alvorlige konsekvenser. Som om det ikke var slemt nok at måtte flygte fra sit hjemland.
De fleste flygtninge, som jeg kender, bidrager faktisk til samfundet og knokler for at blive accepteret. Men man forventer bare en lille smule respekt og lidt stabile regler. Vi ødelægger ikke Danmark, tværtimod. Det er meget sundt at have et multikulturelt samfund, vi mangler bare at sprede kærlighed og positiv energi mellem borgerne i stedet for at sprede had, angst, splittelse og fordom. Integrationen har fået succes i Danmark, og det negative billede af flygtninge og indvandrere, der er blevet tegnet af racister, er fuldstændig pjat. Folk kan sagtens leve sammen i fred, hvis man bare ikke hører på politikerne.
“Enten eller metoden” er en god løsning i denne situation. Enten fører man en reel udlændingepolitik, eller også ophæver man Dublin-aftalen, så vi kan flytte til et andet land. Enten respekterer man menneskerettighederne, eller også holder man op med at kalde landet for et demokratisk land. Enten behandler man flygtninge ordentligt, eller også stopper man med at bombe andres lande.