RW anbefaler, at Danmark bør:
• Respektere Flygtningekonventionen og andre menneskerettighedskonventioner fuldt ud
– herunder sikre en uafhængig og fagligt kompetent sammensætning af Flygtningenævnet og klageadgang til domstole, samt i højere grad følge UNHCRs anbefalinger, bl.a. tage bedre hensyn til kønsaspekter og stoppe tvivlsomme inddragelser.
Læs mere.
• Sørge for en mere fair og ensartet asylprocedure
– bl.a. ved at uddanne og eksaminere tolkene, gemme lydoptagelser af interviews, indføre aftale kort efter ankomst med en uafhængig rådgiver (fx fra Dansk Flygtningehjælp), følge sagsbehandlingsmål i faserne i asylsagen og informere ansøger bedre, hvis sagen trækker ud. Læs mere.
• Anerkende, at flygtninge har behov for en sikker fremtid og ikke blot et kort ophold
– ved at give permanent ophold straks, og lette adgang til familiesammenføring og statsborgerskab.
Læs mere.
• Invitere asylansøgere ind som aktive i samfundet fra første dag
– bl.a. ved at nedlægge de store asylcentre og give adgang til privat indkvartering med diæter samt give adgang til arbejde/uddannelse. Dermed kan man vedligeholde og udvikle sine kompetencer, uanset om man skal fortsætte integrationen eller rejse hjem.
Læs mere.
• Sikre asylsøgende børns rettigheder i alle forhold
– herunder anerkende børns eget asylmotiv og deres tilknytning til Danmark efter lang tids ophold.
Læs mere.
• Behandle mennesker med respekt, uanset opholdsgrundlag
– herunder nedlægge udrejsecentrene og stoppe al fængsling af asylansøgere, som ikke har begået kriminalitet
. Læs mere.
• Sikre, at flygtninge ikke ender som en fattig og isoleret underklasse
– ved at give dem samme ydelser som andre herboende og samtidig gøre en aktiv indsats for opkvalificering, uddannelse, jobtræning og jobskabelse. Læs mere.
• Sikre lige adgang til sundhed for flygtninge
– ved at indføre grundigt sundhedstjek og indføring i sundhedssystemet ved ankomsten til kommunen, og sikre hurtig traumebehandling i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Desuden skal egenbetaling for tolk efter 3 år afskaffes. Læs mere.
• Ny tilgang til afviste asylansøgere
– 40 års fejlslagen politik bygger på to præmisser, som begge er forkerte: at der kommer flere nye, hvis man indfører en mere pragmatisk politik overfor de afviste, og at man kan presse folk til at udrejse gennem elendige levevilkår. Læs mere.
• Arbejde aktivt for et mere retfærdigt asylsystem på internationalt og europæisk plan
– tage imod flere kvoteflygtninge, styrke UNHCR og støtten i nærområderne, stoppe alle planer om eksternalisering, udstede humanitære visa, arbejde for en mere ensartet modtagelse og asylvurdering i EU og på internationalt plan, støtte en ny fordelingsnøgle i EU frem for den uhensigtsmæssige Dublin-aftale. Læs mere.