Gå til sidens indhold

Gennem årene har vi hjulpet et stigende antal flygtninge i det daglige, og svaret på et hav af spørgsmål.

I mange sager har vi søgt om at få genåbnet afviste asylsager og klaget over forkerte beslutninger. Vi har indsamlet dokumentation og ansøgt om opholdstilladelse pga. sygdom eller familieforhold. Mange er kommet til os i desperation og udmattelse efter en lang tur igennem systemet, når alle andre døre var lukkede.

Særlige sager har vi arbejdet på i årevis, og nogle gange har vi samarbejdet med advokater, journalister og kontaktpersoner. Og selvom første slag bliver vundet, fortsætter sagen ofte i en anden form: der skal søges forlængelse, loven bliver ændret, et gift par bliver skilt…

Nogle af dem, vi har hjulpet, er endt med at blive nære venner til den frivillige fra RW, som har haft deres sag. Vi har ikke noget princip om at man ikke må involvere sig personligt, for det er det menneskelige engagement, der driver vores organisation.

Her kommer et lille udpluk af sager, hvor vi har kunnet gøre en afgørende forskel – se også CASES:

Familie fra Sudan blev genforenet, og praksis blev ændret
RW klagede over ventetiden i 8 ansøgninger om familiesammenføring med forventede sagsbehandlingstider mellem 14 mdr og 2 år, og Waleed var en af dem. De fleste af sagerne blev afgjort få dage efter at vi fik sagen i avisen. Men Waleeds afgørelse var chokerende: han fik tilladelse til hans tre små børn, men afslag til deres mor! RW klagede til Udlændingestyrelsen og fik endnu engang medieomtale. Det fik styrelsen til at genåbne sagen, bede RW om mere dokumentation og endelig give tilladelse til moren. Sagen ændrede praksis for dokumentationskravet i mange fremtidige sager, idet styrelsen indrømmede, at man ikke havde belæg for at samlivet var afbrudt frivilligt. Vi fik 3 lignende sager omgjort kort efter, deriblandt Abrahams. Her kan du læse et afsnit af et svar fra minister Støjberg til et folketingsmedlem om sagen.

Gammel dame levede under jorden hos sin datter
En dement og syg dame på 74 år, født i Ukraine, havde boet under jorden hos sin datter i Danmark i mange år. Datteren var dansk statsborger, men født i Rusland. Til sidst var moren så syg, at datteren var bekymret for at have hende i hjemmet, og turde ikke lade hende være alene. Det lykkedes med hjælp fra RW at få en opholdstilladelse af ganske særlige grunde igennem, hvilket sker yderst sjældent i den slags sager.

Dreng vidste ikke, at han var adopteret
En afghansk dreng kom med sin familie til Danmark for mange år siden, og de fik asyl. Da han var 16 år kom det tilfældigt frem, at han ikke var biologisk søn, men i virkeligheden nevø til dem, som han troede var hans forældre, og som han havde boet hos siden han var 2 år. De danske myndigheder inddrog hans opholdstilladelse. RW brugte flere år på at få løst sagen, da vi mente at drengen hørte til i Danmark efter så mange år, at alle havde handlet i god tro, og vi kunne dokumentere, at man slet ikke udfærdiger adoptionspapirer i Afghanistan, sådan som Danmark krævede. Drengen var efterhånden en ung mand, og han boede flere år under jorden mens sagen kørte. Til sidst lykkedes det at få familiesammenføring til ham, fordi han i mellemtiden var blevet gift og havde fået barn med en pige, som var flygtning fra et andet land.

Nyresygdom gav ophold til bedsteforældre
Et ældre ægtepar fra Afghanistan var kommet på visum for at besøge deres datter og to voksne børnebørn, men kunne ikke tage tilbage igen. De havde boet hos deres søn i Afghanistan, som nu var død, og faren på 70 år havde en kronisk nyresygdom, som ville kræve dialyse inden længe. RW indhentede dokumentation for parrets mange, alvorlige sygdomme og fik efter flere års sagsbehandling en humanitær opholdstilladelse igennem. Hvert andet år hjælper vi med at søge forlængelse, hvor vi hver gang skal starte forfra, på trods af at sygdommenes kroniske karakter og parrets alder burde tale for sig selv.

Ældre dame ventede 11 år i asylcentrene
Tilbage i 2010 kom RW i kontakt med en ældre kvinde fra Eritrea, som havde fået afslag på asyl. Vi søgte om genoptagelse og om humanitært ophold, da hun efter de mange år i asylcenter havde fået en række sygdomme og var stærkt deprimeret i perioder. Vi fik afslag på humanitært ophold, fordi hver sygdom i sig selv ikke var livstruende. Men ingen kunne sendes tilbage til Eritrea, og nogle år senere ændrede de danske myndigheder også praksis, så alle fra Eritrea fik asyl. Til sidst genoptog Flygtningenævnet så også hendes sag, og hun fik asyl – uden at der var tilført noget som helst væsentligt til hendes sag. Hun ventede i asylcentrene i 11 år.

14-årig dreng fandt selv frem til RW 
Den ældste dreng i en afghansk familie fandt selv frem til os og skrev en e-mail, hvor han bad om hjælp. Vi besøgte ham og hans familie i Sandholm og fik alle papirerne i sagen. De havde været afvist i 4 år, og hans mor var alvorligt psykisk syg. Både drengen og hans små søskende havde det også dårligt psykisk og gik til psykolog. Det fremgik af notaterne, at han ofte tænkte på at begå selvmord og ikke kunne de nogen mening med livet. Vi ansøgte om ophold pga. børnenes tilknytning til Danmark, morens sygdom og at familien havde levet mange år som flygtninge i Iran efter at de forlod Afghanistan. Vi fik afslag, men i mellemtiden blev asylsagen genoptaget fordi familien var konverteret til kristendom. Ret enestående var det drengen, som på det tidspunkt var blevet 16 år, som fik asyl til hele sin familie fordi hans kristne tro var så stærk og overbevisende.

15-årig pige måtte ikke komme i skole
Et ægtepar fra Armenien havde fået asyl, og kort efter kom kvindens 15-årlige datter fra et tidligere ægteskab hertil. Hendes far ville ikke længere have hende boende. De ansøgte straks om familiesammenføring, men fik brev om at sagens behandling ville tage ca. 10 måneder. I den periode kunne pigen godt få lov at bo hos sin mor og stedfar, men da de henvendte sig til kommunen for at hun kunne begynde i skole, blev de afvist. RW henvendte sig til kommunen og fik overtalt dem til at lade pigen komme i den lokale folkeskole. Vi rejste spørgsmålet overfor Udlændingestyrelsens direktør, men det viste sig at være en slags hul i loven – asylsøgende børn har ret til skole fra første dag, men børn der afventer familiesammenføring har først adgang til skole efter 6 mdr.

Læs mere under Cases:

Asif fra Afghanistan

Lilit fra Armenien

Abraham fra Eritrea

Malak fra Irak/Vestbredden

Bliv medlem

For at kunne fortsætte vores løbende arbejde, som du ser beskrevet her, har vi brug for en fast indtægt fra vores dedikerede medlemmer. Meld dig ind nu!