Gå til sidens indhold

Abraham, Eritrea

Da Abraham flygtede i 2012, måtte han efterlade sin unge kone Haben. Hun kom til at vente i 5 år, før hun endelige kunne blive genforenet med ham.

Abraham var meget tæt på at dø under rejsen gennem Sahara og opholdet i Libyen, hvor mange i hans gruppe af flygtninge døde af tørst og mishandling. De var bla. nødt til at drikke deres egen urin for at overleve.

Han fik asyl i 2015 efter mere end et års ventetid, og søgte familiesammenføring, så snart hans kone var blevet smuglet ud af Eritrea. De fik afslag efter mere end et års sagsbehandling. Vielsesattester fra Eritrea anerkendes ikke, og parret havde kun nået at bo sammen i 9 mdr. fordi Abraham både var i militærtjeneste og i fængsel. Læs mere under Emner.

Desuden tolkede styrelsen Abrahams ophold i Sudan 2012-2013 som et ‘frivilligt ophør af samliv.’ RW indsendte en klage og dokumentation for at parret havde været i kontakt hele tiden og var ulykkelige over adskillelsen, og sagen blev genoptaget og omgjort. Dette skete på baggrund af vores klage i en sag fra Sudan, læs mere under Resultater.

Under klagesagen fik Abraham fri fra sit job i to uger for at rejse til Etiopien og holde modet oppe hos Haben, som havde det meget dårligt. RW var med i lufthavnen og tage imod hende, da hun endelig kom til Danmark.