Hjælp os med at genforene flygtningefamilier

Prøv at forestille dig at være adskilt fra dine nærmeste i flere år, og kun tale i telefon på en ustabil forbindelse en gang om ugen… og når de så endelig får lov at komme hertil, kan du ikke skaffe penge til flybilletten!

Mange flygtninge er kommet til Danmark alene og har derefter søgt om familiesammenføring med deres ægtefæller og børn. Den samlede tid, hvor de har været adskilt, er ofte 2-4 år.

Et flertal i Folketinget har besluttet, at flygtninge ikke længere kan få betalt flybilletterne, når de får tilladelse til familiesammenføring. Derfor har RW besluttet at give et tilskud på 2.000 kr. per familie, hvis den herboende er på integrationsydelse. Vi har foreløbig hjulpet 26 familier fra Syrien og Eritrea – men vi kan kun fortsætte, så længe søde mennesker bidrager. Send os 2-300 kr på MobilePay 50558011 eller netbank 1551-4563719, så vi kan hjælpe flere.

Familierne bor tit i usle flygtningelejre og kæmper for at overleve. Nogle børn nægter at tale i telefon med deres forælder i Danmark, fordi de har hørt “snart!” alt for mange gange. Selvom de får tilladelsen, er det tit umuligt at skrabe penge sammen til flybilletterne fra Tyrkiet, Jordan, Libanon, Sudan eller Etiopien.

De fleste herboende er nemlig stadig i ulønnet praktik og har ikke kunnet finde job endnu. På integrationsydelse har en enlig ofte kun 1.500 kr tilbage, når boligudgifter er betalt.

(indsamlingen er vores generelle, godkendte indsamling, som også bruges til andre udgifter, bla. juridisk rådgivning).

Gheb og 3 drenge lufthavn

Tilbage