Gå til sidens indhold
Malak

Barnets tarv i § 9c,1

Danmark er forpligtet til at tage hensyn til barnets bedste, også når det gælder asylsøgende børn. I de sager, hvor afviste børn har boet mange år i asylsystemet, er det næsten altid oplagt, at en opholdstilladelse i Danmark er den eneste måde at sikre dette. 

RW har haft fokus på dette i mange år, og vi har været medvirkende til at der blev indført en åbning i lovgivningen i 2014. På den baggrund har vi ansøgt for en række børn (se nedenfor) og det er lykkedes at få ophold til en del af dem. Men praksis er stadig alt for hård. Vi mener, at ingen børn skal tilbringe mere end 4 år i asylsystemet.

I 2013 udgav RW rapporten Undtagelsens Karakter, hvor vi bl.a. lavede en manuel gennemgang af i alt 80 tilladelser. Kun i én af de 80 sager var tilladelsen givet pga. med et barn som hovedperson, på trods af at der optrådte 72 børn i sagerne. 37 af børnene kom fra familier med mere end 600 dages ophold efter endeligt afslag på asyl – dvs. typisk med en samlet opholdstid i Danmark på mere end 3 år. Det ene barn, som fik tilladelse, fik det pga. diagnosen nyresvigt; en sygdom, der meget sjældent optræder hos børn.

Dagbladet Information skrev i 2014 en lang række artikler om barnets tarv og asylsøgende børn, bl.a. på baggrund af vores dokumentation, og det endte med en forside, hvor avisen bragte en efterlysning af en sag, hvor der var givet ophold pga. barnets tarv. Det kunne myndighederne ikke fremvise. Læs artiklerne i Information.

Sagen blev rejst i Folketinget, og daværende justitsminister Karen Hækkerup skrev en tilføjelse ind i §9 c stk 1 om at tage hensyn til barnets tarv. Samtidig indførtes en procedure, hvorefter alle familier med børn, som fik afslag på humanitært ophold, automatisk skulle vurderes under §9 c stk 1.

RW, et par advokater og Dansk Flygtningehjælp sendte straks en række ansøgninger med henvisning til barnets tarv. Men der skulle mere til end en stærk tilknytning til Danmark gennem de mindst 5 års opholdstid, som vi havde sat som grænse. De børn, der fik ophold, havde enten forældre, som ikke kunne tage sig af dem (anbragt eller med massiv støtte i hjemmet), eller de havde haft en kortere periode med lovligt ophold på et tidspunkt. Desuden var der tale om psykisk sygdom i de fleste af familierne, men det var ikke nok i sig selv.

I 2017 kom emnet igen på banen gennem dokumentarfilmen om Rokhsar, som endte med, at hun fik ophold. Vejen var heldigvis banet gennem alle de andre sager og den fokus, som ikke mindst Information har sat på emnet gennem tiden.

Ansøgninger fra RW 2017:

• Armensk familie med to børn, mor psykisk syg (nu 11 og 8 år), har været 9 år i DK (ansøgt igen, VERSERER) - læs mere om Herine og Smbat.

• Enlig mor med søn på 9 år fra Congo, har været 7 år i DK, politiet har forsøgt udsendelse, mor har samarbejdet siden 2014, mors forældreevne forringet, søn på specialskole (VERSERER) - læs mere om Taufiki.

Sag, som RW ikke havde ansvar for, men har kontakt til:

• Afghansk familie med 5 børn, havde været i DK i 6 år, mor PTSD, 16-årig datter selvmordsforsøg, dokumentarfilm “Mon de kommer om natten” og stor debat i medierne (TILLADELSE 2017).

Ansøgninger fra RW 2014:

• Irakisk/palæstinensisk familie med to børn (13 og 7 år), havde været i DK 13 år, mor psykisk syg (TILLADELSE, med begrundelse at familien havde haft et kort, lovligt ophold og i øvrigt var velintegreret) - læs mere om Malak.

• Enlig mor fra Pakistan med tre mindre børn, heraf en multihandicappet, havde været 4 år i DK (TILLADELSE, men samtidig beslutning om at tvangsfjerne det ene barn).

• Familie fra Azerbadjan/Bosnien, havde været 7 år i DK, havde haft 4 års humanitært ophold pga. fars psykiske sygdom, mor forsørger familien, har bestået Dansk 2 + taget uddannelse, 2 børn født i DK, på det tidspunkt 6 + 4 år gamle (TILLADELSE).

• Armensk familie med to børn, havde været 5 år i DK, næsten 3 års humanitært ophold pga. fars psykiske sygdom, begge forældre selvforsørgende, 2 børn født i DK, dengang 3 + 5 år gamle (TILLADELSE).

• Indisk mor med to børn (15 og 6 år), havde været i DK i 7 år, faren døde her (TILLADELSE med begrundelsen at moren fik så meget støtte i hjemmet, at det kunne sidestilles med en anbringelse, og at hun havde samarbejdet om udrejse - sagen var i samarbejde med advokat).

• Afghansk familie med 3 børn (17, 14 og 3 år), havde været i DK i 4 år, far voldsomt psykisk syg (AFSLAG, men endte med at få asyl fordi familien var konverteret til kristendom).

• Afghansk familie med 4 børn (13, 8 + 8, 1 år), havde været i DK i 5 år, mor psykisk syg (AFSLAG, men endte med at få asyl fordi den 16-årige søn var konverteret til kristendom).

• Armensk familie fra Azerbaidjan med to børn (12 og 11 år), havde været i DK i 9 år, far i kørestol (AFSLAG, er stadig i DK. Har nu været her i 11 år).

• Armensk familie med to børn, mor psykisk syg (8 og 5 år), havde været i DK i 6,5 år (AFSLAG, er stadig i DK - men RW har ansøgt igen, se ovenfor).

• Romafamilie fra Kosovo, 4 børn, havde været 3 år i DK, børn aldrig gået i skole i hjemlandet, men klarede sig godt i danske skoler, begge forældre psykisk syg (AFSLAG, hjemsendt 2015).

bliv medlem

Ved at støtte os giver du børnene en gratis advokat og et talerør!