Gå til sidens indhold
Malak

Barnets tarv i § 9c,1

Danmark er forpligtet til at tage hensyn til barnets bedste, også når det gælder asylsøgende børn. I en del sager er helt oplagt, at en opholdstilladelse i Danmark er den eneste måde at sikre dette. 

I 2013 udgav RW rapporten Undtagelsens Karakter, hvor vi bl.a. lavede en manuel gennemgang af de 42 seneste tilladelser (og senere optalte vi yderligere 38 sager). Kun i én af de 80 sager var tilladelsen givet pga. med et barn som hovedperson, på trods af at der optrådte 72 børn. 37 af børnene kom fra familier med mere end 600 dages ophold efter endeligt afslag på asyl – dvs. typisk med en samlet opholdstid i Danmark på mere end 3 år. Det ene barn, som fik tilladelse, fik det pga. diagnosen nyresvigt; en sygdom, der meget sjældent optræder hos børn.

Dagbladet Information skrev i 2014 en lang række artikler om barnets tarv og asylsøgende børn, bl.a. på baggrund af vores dokumentation, og det endte med en forside, hvor avisen bragte en efterlysning af en sag, hvor der var givet ophold pga. barnets tarv. Det kunne myndighederne ikke fremvise. Læs artiklerne i Information.

Sagen blev rejst i Folketinget, og daværende justitsminister Karen Hækkerup skrev en tilføjelse ind i §9 c stk 1 om at tage hensyn til barnets tarv. Samtidig indførtes en procedure, hvorefter alle familier med børn, som fik afslag på humanitært ophold, automatisk skulle vurderes under §9 c stk 1.

RW, et par advokater og Dansk Flygtningehjælp sendte straks en række ansøgninger med henvisning til barnets tarv. Men der skulle mere til end en stærk tilknytning til Danmark gennem de mindst 5 års opholdstid, som vi havde sat som grænse. De børn, der fik ophold, havde enten forældre, som ikke kunne tage sig af dem (anbragt eller med massiv støtte i hjemmet), eller de havde haft en kortere periode med lovligt ophold på et tidspunkt. Desuden var der tale om psykisk sygdom i de fleste af familierne, men det var ikke nok i sig selv.

RW fik ophold til Malak og hendes familie, en pakistansk mor med tre børn hvoraf det ene var multihandicappet, og et armensk/bosnisk par med to børn hvor moren havde været 14 år i Danmark.

En afghansk pige på 14, som var født i Iran og havde boet i Danmark i 5 år, fik afslag selvom hendes far var meget alvorligt psykisk syg og hendes mor analfabet. To armenske drenge med 9 års ophold i Danmark, en far i kørestol og en depressiv mor, fik også afslag.

I 2017 kom emnet igen på banen gennem dokumentarfilmen om Rokhsar, som endte med, at hun fik ophold. Vejen var heldigvis banet gennem alle de andre sager og den fokus, som ikke mindst Information har sat på emnet gennem tiden.

bliv medlem

– støt vores indsats for at asylsøgende børns rettigheder anerkendes som andre børns