Gå til sidens indhold
Dansk pas.jpg

Kravene for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark er nu så høje, at meget få flygtninge og indvandrere opnår det, selv efter flere års ophold og arbejde i Danmark. Folk venter i årevis på at kunne søge, og ofte forgæves. For at opnå permanent opholdstilladelse skal man opfylde en række kriterier bl.a. vedrørende danskkundskaber, arbejde og kriminalitet. Særligt har den seneste omgang stramninger fra Regeringen i 2018 betydet, at kravene nu er så høje, at de er umulige at opfylde for mange flygtninge at leve op til dem.

Læs mere om de gældende regler for permanent ophold og statsborgerskab på REFUGEES.DK. Se også en analyse med statistikker her.

Med Finanslovsaftalen i 2018 blev det skåret ud i pap, at der er tale om en bevidst holdningsændring: flygtninge skal ikke finde sig for godt til rette, de skal kun være her på et kort besøg. Navnet ”integrationsydelse” blev ændret til ”selvforsørgelse- og hjemrejseydelse”, og formuleringen ”med mulighed for varigt ophold” på opholdstilladelsen ændres nu til ”med henblik på midlertidigt ophold”.

Den begrænsede mulighed for permanent ophold har en negativ konsekvens på en række områder, både for den enkelte og for samfundet. Det er et faktum, at de færreste flygtninge kan sendes tilbage efter få år, og hele integrationsarbejdet bliver umuligt, hvis der ikke er udsigt til en fremtid her i landet. RW mener, dette vil spænde ben for integrationen, som ellers var begyndt at bevæge sig i en rigtigt god retning.

De krav, som er sværest at imødegå for flygtninge, er kravene om, at man ikke må have modtaget offentlig hjælp indenfor de sidste 4 år, og at man skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig i minimum 3 år og 6 måneder indenfor de sidste 4 år. Flygtninge skal først lære sproget og derefter finde et arbejde – og her er der mange barrierer, bl.a. i form af manglende anerkendelse af uddannelsen fra hjemlandet, manglende netværk, psykiske problemer og generelle fordomme imod fremmede.

Også kravene til danskkundskaber volder problemer for flygtninge. Mens nogle kommer til landet med en lang uddannelse, kommer andre med meget lidt skolegang eller slet ingen. For den sidste gruppe kan der selvsagt være lang vej til at mestre det danske sprog. Derudover kan der være psykiske barrierer som begrænser indlæringen, fx som følge af traumatiske oplevelser fra hjemlandet, fra flugten eller fra opholdet i danske asylcentre. Forskning viser, at traumer har negativ effekt på indlæringsevnen, arbejdsevnen og evnen til at fungere i sociale sammenhænge. Manglende behandling af traumer kan derfor også have alvorlige konsekvenser for en lille familie af nye flygtninge, både for forældre og børn.

At en voksende gruppe i Danmark har begrænsede muligheder for at opnå permanent opholdstilladelse og statsborgerskab og de privilegier som hermed følger, skaber problemer for den enkeltes adgang til et godt liv. Man har ikke samme muligheder og rettigheder som andre borgere i det land, man bor i. Og usikkerheden for fremtiden udgør i sig selv en psykisk belastning for flygtninge.

Men det skaber også et stigende samfundsproblem. Et voksende antal borgere, som har boet i Danmark i mange år – mange er født her – har ikke de samme fundamentale rettigheder, som andre medlemmer af samfundet. De opfatter ofte selv de høje krav som en bevidst diskrimination og udelukkelse. Dette skaber stor risiko for radikalisering og isolation, og det har konsekvenser for den sociale sammenhængskraft og for den sociale mobilitet. Desuden er det økonomisk skadeligt på langt sigt, da en borger på midlertidigt ophold hverken vil eller kan investere i at starte en ny virksomhed, købe et hus eller lignende. Det er næsten umuligt at låne penge uden permanent ophold.

Også retssikkerheden og demokratiet lider under denne udvikling. En gruppe mennesker med midlertidig opholdstilladelse bor og arbejder og betaler skat i Danmark, men har ikke stemmeret eller opstillingsret til Folketinget, og dermed ingen indflydelse. De har meget lidt retsbeskyttelse og kan miste opholdstilladelsen, hvis de dømmes for den mindste overtrædelse af loven. Dette skaber foruden begrænsede muligheder og rettigheder, også utryghed og psykisk belastning for mange enlige og familier. Særligt ødelæggende kan det være mentalt for de, som i årevis må vente på familiesammenføring med deres børn og/eller ægtefælle.