Familiesammenføring fra Eritrea
Læs også artiklen på REUGEES.DK: 'Danmark splitter eritreanske familier ad'
RW har en særlig viden og erfaring omkring Eritrea. Det skyldes, at vi involverede os stærkt i sagen om Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport i sin tid, og i den forbindelse kom i forbindelse med flere hundreder af de eritreanske flygtninge i Danmark. Blandt andet rejste vi rundt til de asylcentre, hvor der var mange fra Eritrea, som var sat på pause, og fortalte dem med tolk om hvad der foregik omkring rapporten. Læs indlæg i Politiken fra 2015.
Naturligt nok har vi derfor hjulpet mange med familiesammenføring efterfølgende, og vi har set mange af afslagene og indsendt en hel del klager. Vi mener, at Udlændingestyrelsen afslører flere misforståelser af situationen i landet, som sætter ansøgerne og deres familie i en umulig situation. 52% af ægtefælleansøgningerne fra Eritrea fik afslag i 2016.
Det er lykkedes os at vinde mange sager, og vi har endda fået ændret praksis på flere punkter – læs mere under 'Praksisændring for familiesammenføring'.
Man kan sige, at selve de forhold, som giver asyl hos styrelsens asylkontor, ignoreres i familiekontoret. Der er ofte tale om “ganske særlige grunde”, når det gælder sager fra Eritrea. En del af disse afslag udgør derfor efter vores mening en overtrædelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Derfor skrev vi i januar 2017 et langt notat med baggrundsoplysninger som bilag, hvor vi argumenterer for, at vurderingen foretages på et forkert grundlag. Vi anerkender, at de særlige forhold i Eritrea gør det vanskeligt at verificere dokumenter og oplysninger, og at ansøger selv har et ansvar for at oplyse sin egen sag. Derfor havde vi en række forslag til alternativ dokumentation, som i højere grad ville kunne indkredse misbrug og give afslag i de sager, hvor der er reel grund til at betvivle oplysningerne.
Vi sendte brevet til Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Integrationsministeriet, og fik først svar 6 mdr senere fra Udlændingestyrelsen. Svaret tilbageviste på ingen måde vores bekymringer og vores kritik, og flere af svarene ramte ved siden af vores pointer. Bla. var det vores påstand, at ægteskaber sikkert ganske rigtigt ifølge love skal registreres på de civile kontorer, men selv ifølge styrelsens egne baggrundskilder bliver det sjældent gjort. Og endnu vigtigere: man får kun et bevis på denne registrering, hvis man beder om den, og det gør de færreste eftersom det ikke er nødvendigt (medmindre man ved, at man vil søge familiesammenføring i Danmark).
Et af de forhold, vi har kritiseret i brevet, handler om par, som i en længere periode har været adskilt før den herboendes ankomst til Danmark. Det har Udlændingestyrelsen ofte tolket som at parret selv har valgt at afbryde samlivet. Men der er typisk tale om et andet usikkert land, hvor flygtningen kun har opholdt sig for at skaffe penge til den videre rejse, og hvor familien ikke ville kunne leve lovligt og i sikkerhed. Denne del af praksis har vi fået ændret via Waleeds sag.
Vi har tidligere kritiseret de meget lange sagsbehandlingstider og den praksis, hvor sagerne lå stille under en alt for lang screeningsperiode. Det har vi gjort gennem en klage til Ombudsmanden og i samarbejde med Berlingske. Læs artiklerne her; det var RW, der satte avisen i kontakt med Kibrom. Umiddelbart efter blev det tidligere servicemål (10 mdr. fra fuldt oplyst sag til afgørelse, som ofte førte til en samlet tid på op mod 2 år) ændret til en samlet sagsbehandlingstid på max 12 mdr. fra indlevering til afgørelse.
Når det handler om børn fra Eritrea, er der et særligt problem, som de danske myndigheder ikke kan gøre meget ved. Der kræves som regel DNA-test for at bevise slægtskabet, da forældrene ofte ikke har en gyldig fødselsattest. Et problem, vi beskrev allerede i juni 2016. Men det bliver mere og mere umuligt at få børnene smuglet ulovligt ud af Eritrea og ind i Etiopien eller Sudan – efter at grænsen åbnede en kort periode i 2019, er den igen lukket, og selv små børn bliver sat i fængsel hvis de pågribes.
Særligt vanskelige sager er dem, hvor børn til en herboende (oftest far) får tilladelse, men den anden forælder (oftest mor) får afslag. Dem har vi haft mange af, og de fleste er til sidst blevet løst. I nogle tilfælde har parret været nødt til at blive gift påny i Etopien, og søge forfra.