Gå til sidens indhold
Billede 23-10-2017 19.26.47.jpg

Børn i Sjælsmark

Der er kommet meget fokus på de lidt over 100 børn, der nu bor i udrejsecenter Sjælsmark under rædsomme forhold. Men problemet med børn i asylcentre er ikke nyt. RW har kæmpet i alle årene for at sætte en stopper for, at børn vokser op i en lejr uden almindelige rettigheder og med en konstant usikkerhed om deres fremtid.

Læs mere om de børn, der sidder fast i asylsystemet i Fokus-artiklen "En barndom i ingenmandsland" på refugees.dk og i et indlæg af vores formand på Altinget: "Unødvendigt, at politikerne tager asylbørn som gidsler" (juni 2018). Informations Ulrik Dahlin holder fokus på emnet jævnligt. Politikens Olav Hergel beskriver i en serie flere af børnene i udrejsecentret Sjælsmark, bl.a. nogle af de børn, som RW kører sager for.

RW er en del af Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid, hvor vi har udarbejdet et borgerforslag med tre krav til en forbedring af børnenes situation.

Danmark har underskrevet Børnekonventionen, hvis vigtigste artikel pålægger staten at tage hensyn til 'barnets tarv' i alle beslutninger, som vedrører børn. RW har i adskillige år forsøgt at gøre opmærksom på, at denne vurdering aldrig i sig selv fører til, at asylsøgende børn får lov at blive her, selvom det helt indløsende er i deres bedste interesse.

I september 2018 blev Danmark eksamineret af FNs Børnekomité, som skal holde øje med, hvordan de underskrivende stater overholder konventionen. Her udtrykte komitéen kritik, bl.a. af det manglende hensyn til barnets tarv, som den danske stat udviser overfor asylsøgende børn. Læs mere om kritikken her. I december 2018 udsendte Folketingets Ombudsmand en rapport om børnenes forhold i Sjælsmark, som konkluderer, at børnene lever under 'svære forhold', men at det ikke på nuværende tidspunkt er direkte i modstrid med menneskerettighedsartiklerne.

Danmark skal ikke give ophold til ethvert barn, som får afslag på asyl. Og det er i første omgang forældrene, der skal tage sig af deres barn. Men efter en årrække her i landet med danske venner og dansk skolegang tipper den balance, og det bliver i stærk modstrid med barnets bedste at rejse tilbage til farlige lande som Afghanistan, Somalia eller Congo.

Vi mener, at myndighederne bør gøre rede for, hvordan de har afvejet hensynet til barnets tarv. Det gør de ikke i dag.

Der skal tages stilling til barnets tilknytning til hjemlandet i forhold til Danmark, forsørgelse, skolegang, sprog, sundhed, psykisk belastning og ikke mindst forholdene for børn i det pågældende land.

RW arbejder aktivt for at gøre opmærksom på, at asylsøgende børn også er beskyttet af Børnekonventionen. De skal behandles som subjekter med egne rettigheder, ikke som bagage i deres forældres sag. Myndighederne skal undersøge, om barnet selv har et asylmotiv (fx kvindelig omskæring, tvangsrekruttering, tvangsægteskab), og om barnets sikkerhed, udvikling og overlevelse kan sikres i hjemlandet.

Vi har også forsøgt at gøre opmærksom på, at børn bliver syge af at bo i asylcentre – dokumenteret i en række undersøgelser. Og at disse børn er Danmarks ansvar, uanset om man mener at forældrene skulle have rejst ud efter afslag på asyl. I rapporten Undtagelsens Karakter påviste vi, at loven om humanitært ophold aldrig anvendes for børn.

Vi har opnået resultater til en vis grad på to områder: læs mere om de børnesager, vi er involveret i her: Barnets tarv i §9c stk 1 samt de midlertidige forbedringer, der blev opnået omkring indkvartering her: Børn ud af asylcentrene.

Tilbage til INDSATSER

bliv medlem

– hjælp os med at sørge for, at børn, som vokser op i Danmark, får lov at blive her