Gå til sidens indhold
Medicin_Seroquel

Humanitær opholdstilladelse

Hvis en asylansøger ikke opnår asyl, kan der tildeles opholdstilladelse af humanitære hensyn efter Udlændingelovens § 9 b. Den blev vedtaget i 1985 og indeholdt en række ganske brede kriterier, bla. familier med mindre børn fra lande i krig, torturfølger, selvmordsrisiko, forværring af handicap og meget lange opholdstider.

Siden er den dog blevet indskrænket, mest i form af praksisnotater, og forvaltes ekstremt restriktivt. Det er nu kun ganske få personer, der får denne opholdstilladelse hvert år, og den gives kun til personer med livstruende sygdomme, som ikke kan få behandling i hjemlandet.

Det er Integrationsministeriet, der behandler ansøgningerne, og der gives typisk kun ophold i 1 eller 2 år ad gangen. Ansøger skal selv fremlægge dokumentation for diagnose og nødvendig behandling.

RW har skrevet et stort antal ansøgninger gennem årene, og fået en del tilladelser og forlængelser igennem. Det har givet os et nært kendskab til ministeriets sagsbehandling, som ikke lader Kafkas 'Processen' noget efter, og nogle af de allermest sårbare mennesker, som findes i landet.

I 2013 skrev RW en rapport om humanitært ophold i rapporten "Undtagelsens karakter" (findes også på engelsk). Der påviste vi, at de fleste af de gældende kriterier ikke anvendes i praksis, at loven aldrig anvendes for børn, og at langt de fleste, som har opnået tilladelsen er blevet psykisk syge pga. det lange ophold som afvist i Danmark.

Til rapporten lavede vi en manuel gennemgang af 43 positive afgørelser, og senere fulgte vi op med yderligere 37. Gennemgangen af de 80 sager viser tydeligt, at der ikke tages hensyn til børn, at ganske få diagnoser går igen, og at opholdstiderne inden tilladelsen har været meget lange – hent den her.

I hele 2016, hvor der var mere end 20.000 asylansøgere i landet, var det kun 5 personer, der fik humanitært ophold. Til sammenligning fik 223 personer humanitært ophold i 2007.

I 2014 blev der indført en ny praksis for familier med børn, som har haft humanitært ophold i en periode, men får afslag på forlængelse. Disse sager videregives til Udlændingestyrelsen med henblik på en vurdering efter barnets tarv (Børnekonventionen), hvor man ser på, om barnets tilknytning til Danmark kan være tilstrækkelig stærk til at give opholdstilladelse. Det skete bla. pga. lobbyarbejde fra RW. Det er dog foreløbig kun få sager, hvor dette har været tilfældet.

En dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2016 (Paposhvili vs Begien) gik i en helt anden retning end domstolens tidligere praksis, men det er uklart hvordan Danmark vil tolke dommen. Forhåbentlig vil man være tvunget til at anlægge en lidt mere human linje. Med henvisning til dommen har RW indsendt et antal ansøgninger om genåbning af afviste humanitærsager, og vi er spændte på udfaldet.

Tilbage til EMNER

bliv medlem

De syge asylansøgere er helt afhængige af den gratis hjælp, som vi tilbyder – deres liv afhænger ofte af vores indsats.