Gå til sidens indhold
Medicin_Seroquel

Humanitær opholdstilladelse

En dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2016 (Paposhvili vs Begien) anlagde en helt ny linje i forhold til en stats ansvar for syge udlændinge. Danmark er herefter nødt til at ændre den praksis, som har været gældende siden 2010. Foreløbig har ministeriet dog direkte ignoreret dommen og administrerer fortsat efter den gamle praksis – hvilket er ulovligt. Radio24syv har behandlet emnet udfra en sag, som RW har sendt dem: Lianna fra Armenien og hendes familie. Hun har fået afslag i oktober 2017 uden at dommen er inddraget på nogen måde. Hør et af indslagene her. RW har indsendt ansøgninger om genåbning af to afviste humanitærsager med direkte henvisning til dommen tilbage i april og maj, og vi er spændte på svarene.

Hvis en asylansøger ikke opnår asyl, kan der tildeles opholdstilladelse af humanitære hensyn efter Udlændingelovens § 9 b. Den blev vedtaget i 1985 og indeholdt en række ganske brede kriterier, bla. familier med mindre børn fra lande i krig, torturfølger, selvmordsrisiko, forværring af handicap og meget lange opholdstider.

Siden er den dog blevet indskrænket, mest i form af praksisnotater, og forvaltes ekstremt restriktivt. Det er nu kun ganske få personer, der får denne opholdstilladelse hvert år, og den gives kun til personer med livstruende sygdomme, som ikke kan få behandling i hjemlandet.

I hele 2016, hvor der var mere end 20.000 asylansøgere i landet, var det kun 3 personer, der fik humanitært ophold. Til sammenligning fik 223 personer humanitært ophold i 2007.

Det er Integrationsministeriet, der behandler ansøgningerne, og der gives typisk kun ophold i 1 eller 2 år ad gangen. Ansøger skal selv fremlægge dokumentation for diagnose og nødvendig behandling.

RW har skrevet et stort antal ansøgninger gennem årene, og fået en del tilladelser og forlængelser igennem. Det har givet os et nært kendskab til ministeriets sagsbehandling, som ikke lader Kafkas 'Processen' noget efter, og nogle af de allermest sårbare mennesker, som findes i landet.

I 2013 skrev RW en rapport om humanitært ophold i rapporten "Undtagelsens karakter" (findes også på engelsk). Der påviste vi, at de fleste af de gældende kriterier ikke anvendes i praksis, at loven aldrig anvendes for børn, og at langt de fleste, som har opnået tilladelsen er blevet psykisk syge pga. det lange ophold som afvist i Danmark.

Til rapporten lavede vi en manuel gennemgang af 43 positive afgørelser, og senere fulgte vi op med yderligere 37. Gennemgangen af de 80 sager viser tydeligt, at der ikke tages hensyn til børn, at ganske få diagnoser går igen, og at opholdstiderne inden tilladelsen har været meget lange – hent den her.

I 2014 blev der indført en ny praksis for familier med børn, som har haft humanitært ophold i en periode, men får afslag på forlængelse. Disse sager videregives til Udlændingestyrelsen med henblik på en vurdering efter barnets tarv (Børnekonventionen), hvor man ser på, om barnets tilknytning til Danmark kan være tilstrækkelig stærk til at give opholdstilladelse. Det skete bla. pga. lobbyarbejde fra RW. Det er dog foreløbig kun få sager, hvor dette har været tilfældet.

Tilbage til EMNER

bliv medlem

De syge asylansøgere er helt afhængige af den gratis hjælp, som vi tilbyder – deres liv afhænger ofte af vores indsats.