Gå til sidens indhold
Awet crop

Familiesammenføring fra Eritrea

Læs også artiklen på REUGEES.DK: 'Danmark splitter eritreanske familier ad'

RW har en særlig viden og erfaring omkring Eritrea. Det skyldes, at vi involverede os stærkt i sagen om Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport i sin tid, og i den forbindelse kom i forbindelse med flere hundreder af de eritreanske flygtninge i Danmark. Blandt andet rejste vi rundt til de asylcentre, hvor der var mange fra Eritrea, som var sat på pause, og fortalte dem med tolk om hvad der foregik omkring rapporten. Læs indlæg i Politiken fra 2015.

Naturligt nok har vi derfor hjulpet mange med familiesammenføring efterfølgende, og vi har set mange af afslagene og indsendt en hel del klager. Vi mener, at Udlændingestyrelsen afslører flere misforståelser af situationen i landet, som sætter ansøgerne og deres familie i en umulig situation. 52% af ægtefælleansøgningerne fra Eritrea fik afslag i 2016.

Man kan sige, at selve de forhold, som giver asyl hos styrelsens asylkontor, ignoreres i familiekontoret. Der er ofte tale om “ganske særlige grunde”, når det gælder sager fra Eritrea. En del af disse afslag udgør derfor efter vores mening en overtrædelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derfor skrev vi i januar 2017 et langt notat med baggrundsoplysninger som bilag, hvor vi argumenterer for, at vurderingen foretages på et forkert grundlag. Vi anerkender, at de særlige forhold i Eritrea gør det vanskeligt at verificere dokumenter og oplysninger, og at ansøger selv har et ansvar for at oplyse sin egen sag. Derfor har vi til sidst en række forslag til alternativ dokumentation, som i højere grad vil kunne indkredse misbrug og give afslag i de sager, hvor der er reel grund til at betvivle oplysningerne.

Vi har sendt brevet til Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Integrationsministeriet, og først i juni fik vi svar fra Udlændingestyrelsen. Svaret tilbageviser på ingen måde vores bekymringer og vores kritik, og flere af svarene rammer ved siden af vores pointer. Bla. er det vores påstand, at ægteskaber sikkert ganske rigtigt ifølge love skal registreres på de civile kontorer, men styrelsens egne baggrundskilder er ikke sikre på, om det altid bliver gjort. Og endnu vigtigere: man får kun et bevis på denne registrering, hvis man beder om den, og det gør de færreste eftersom det ikke er nødvendigt (medmindre man vil søge familiesammenføring i Danmark).

Et af de forhold, vi har kritiseret i brevet, handler om par, som i en længere periode har været adskilt før den herboendes ankomst til Danmark. Det har Udlændingestyrelsen ofte tolket som at parret selv har valgt at afbryde samlivet. Men der er typisk tale om et andet usikkert land, hvor flygtningen kun har opholdt sig for at skaffe penge til den videre rejse, og hvor familien ikke ville kunne leve lovligt og i sikkerhed. Denne del af praksis har vi fået ændret via Waleeds sag.

Vi har tidligere kritiseret de meget lange sagsbehandlingstider og den praksis, hvor sagerne lå stille under en alt for lang screeningsperiode. Det har vi gjort gennem en klage til Ombudsmanden og i samarbejde med Berlingske. Læs artiklerne her; det var RW, der satte avisen i kontakt med Kibrom. Umiddelbart efter blev det tidligere servicemål (10 mdr. fra fuldt oplyst sag til afgørelse, som ofte førte til en samlet tid på op mod 2 år) ændret til en samlet sagsbehandlingstid på max 12 mdr. fra indlevering til afgørelse.

Når det handler om børn fra Eritrea, er der et særligt problem, som de danske myndigheder ikke kan gøre meget ved. Der kræves som regel DNA-test for at bevise slægtskabet, da forældrene ofte ikke har en gyldig fødselsattest. Et problem, vi beskrev allerede i juni 2016. Men det bliver mere og mere umuligt at få børnene smuglet ulovligt ud af Eritrea og ind i Etiopien eller Sudan – der er risiko for at blive skudt på grænsen, og selv små børn bliver sat i fængsel.

Tilbage til emner

BLIV MEDLEM

– vi arbejder hårdt for at genforene de adskilte familier fra Eritrea, og de har ikke råd til advokathjælp