Gå til sidens indhold
Tolk blurred

Afghanske tolke

Om tolkeaftalen (se detaljeret gennemgang på REFUGEES.DK):

Det danske forsvar gjorde brug af ca. 200 lokale tolke under indsatsen i Afghanistan. Tolkene er meget ofte udsat for trusler, tortur og likvideringer fra Talibans side, da de betragtes som de værste forrædere. Derfor har mange lande valgt at tilbyde deres tolke asyl efterfølgende, hvilket Danmark også gjorde for alle 300 irakiske tolke, da vi trak os ud af Irak i sin tid. Men de afghanske tolke blev bare efterladt.

I maj 2013 havde der efterhånden været så mange historier om truede og dræbte tolke, at et flertal i Folketinget bestående af S, SF, R, LA, V og K vedtog den såkaldte tolkeaftale. Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) sagde dengang:
"Ingen af de omkring 200 afghanske tolke, som har arbejdet for de danske styrker siden 2008, vil blive svigtet… Vi skaber nu en situation, hvor vi under ingen omstændigheder kommer til at svigte vores tolke. Vi kommer til at tage hånd om dem, og det vil ske gennem en bred vifte af løsninger."

Pakken gav de afghanske tolke mulighed for at få hjælp lokalt eller asyl i Danmark, hvis de opfyldte en række kriterier, og den blev indgået i samarbejde med det britiske forsvar.

Et halvt år efter har forsvaret stadig ikke fundet frem til navnene på de tidligere tolke. Og først et år efter vedtagelsen går man for alvor i gang med interviews og sagsbehandling via en task force i Kabul. Resultatet er spinkelt: i december 2014 udgiver Dansk Institut for Internationale Studier en rapport, som påviser, at kun 6 tolke har fået asyl, 42 er blevet afvist. Rapporten kritiserer mange elementer i aftalen.

Medierne, særligt Politiken og Information, skriver en række artikler om tolke, som får afslag, selvom de har modtaget trusler og er nødt til at leve under jorden.

På trods af løfter fra flere politikere under valgkampen i juni 2015 om genforhandling af den ubrugelige aftale, ender den med at blive forlænget uden ændringer – senest i oktober 2016.

Om RWs indsats for tolkene:

Vi hjalp for første gang en afghansk tolk, Asif, tilbage i 2012. Han havde arbejdet for de norske styrker, og ville have søgt asyl i Norge, men blev taget i toget på vejen. Han var meget tæt på at få afslag, og blev kun reddet af vores grundige vejledning og en af de dygtigste advokater i Flygtningenævnet. Han blev en god ven af både RW og Trampolinhuset, hvor han hjalp med at oversætte for andre asylansøgere. Kort efter kom flere tolke til vores rådgivning, bla. et par stykker som havde arbejdet for de amerikanske styrker. Alle fik afslag hos Udlændingestyrelsen, men de fleste endte med at få asyl i Flygtningenævnet. 

RW gik ind i sagen om tolkene på det politiske plan og skrev en række indlæg om det på Facebook og i vores nyhedsbreve.

I foråret 2015 bev vi kontaktet på Facebook af tolken Naqib, som har arbejdet i mere en et år for de danske styrker, og inden da for amerikanerne. Han havde på det tidspunkt allerede levet i over et år under jorden, inde i sin søsters hus uden at gå udenfor en dør. Vi prøvede at få hans sag genåbnet hos den danske task force, men måtte opgive. Hans historie kom på forsiden af Information, og vi beskrev hele hans forløb på REFUGEES.DK. Til sidst lykkedes det ham (med RWs hjælp og indsamling af utroligt mange penge til billetter, lægeattester osv.) at få det særlige tolke-visum til USA, hvor han bor i dag. Kort efter medvirkede han i The Ellen Show på amerikansk TV.

Sammen med Amnesty International skrev vi et åbent brev til partierne bag aftalen og bad dem genåbne aftalen og sørge for, at tolkene får den beskyttelse, de har brug for. De danske veteraner, med kaptajn Mads Silberg i spidsen, samlede flere hundrede underskrifter ind i forvaret med en opfordring til at give asyl til de tolke, som kæmpede sammen med dem og som var en forudsætning for hele indsatsen. Aftalen blev forlænget uden ændringer to gange mere, senest oktober 2016.

Endnu en af de danske tolke, Hector, ankom på egen hånd til Danmark. Information har skrevet om ham tidligere, han har været til 5 samtaler med task forcen i Kabul. RW modtog ham på Hovedbanegården i december 2015, og først 6 mdr senere kom han til første interview, efter endnu 6 mdr til andet interview – og et par mdr efter fik han afslag. Ventetiden knækkede ham helt psykisk, han skar i sig selv og talte usammenhængende.

I maj 2017 besluttede han at rejse hjem til sin unge kone og sine to små børn. Han kunne ikke overskue udsigten til endnu 8 mdr ventetid på asyl (hvis han overhovedet ville få det) og derefter mindst 10 mdr før han får sin familie herop. Så hellere leve med truslen fra Taliban. En anden dansk tolk, Aman, som Politiken har skrevet om flere gange, lever stadig under jorden i Kabul.

RW mener, at tolkeaftalen har fejlet totalt i forhold til sit formål: at ingen tolke skulle lades i stikken. Desuden siger Flygtningenævnets praksis, at tolkene skal have asyl – men Udlændingestyrelsen bliver ved med at give dem afslag, selv når de rejser helt herop, med stor fare for deres liv.

Tilbage til EMNER

bliv medlem

– vi har reddet flere tolke i sikkerhed, og vi har været med til at få fokus på problemet