Gå til sidens indhold

RW anbefaler, at Danmark bør:



• Respektere Flygtningekonventionen og andre menneskerettighedskonventioner fuldt ud 

– herunder sikre en uafhængig sammensætning af Flygtningenævnet og klageadgang til domstole.


Anerkende, at flygtninge har behov for en sikker fremtid og ikke blot et kort ophold
– herunder give ophold for flere år ad gangen, lette adgang til familiesammenføring, permanent ophold og statsborgerskab.


Invitere asylansøgere ind som aktive i samfundet fra første dag
– bl.a. ved at nedlægge de store asylcentre og give adgang til privat indkvartering med diæter samt give adgang til arbejde/uddannelse. Dermed kan man vedligeholde og udvikle sine kompetencer, uanset om man skal fortsætte integrationen eller rejse hjem.


Sikre asylsøgende børns rettigheder i alle forhold

– herunder anerkende børns eget asylmotiv og deres tilknytning til Danmark efter lang tids ophold.


Behandle mennesker med respekt, uanset opholdsgrundlag
– herunder stoppe al fængsling af asylansøgere, som ikke har begået kriminalitet


Sikre, at flygtninge ikke ender som en fattig og isoleret underklasse
– ved at give samme ydelser som andre herboende og samtidig gøre en aktiv indsats for opkvalificering, jobtræning og jobskabelse, samt sikre traumebehandling når det er nødvendigt.

Sørge for en mere fair og ensartet asylprocedure
– bl.a. ved at uddanne og eksaminere tolkene, gemme lydoptagelser af interviews, indføre aftale kort efter ankomst med en uafhængig rådgiver (fx fra Dansk Flygtningehjælp), følge sagsbehandlingsmål i faserne i asylsagen og informere ansøger bedre, hvis sagen trækker ud.

Arbejde aktivt for et mere retfærdigt asylsystem på internationalt og europæisk plan

– tage imod flere kvoteflygtninge, styrke UNHCR og støtten i nærområderne, udstede humanitære visa, arbejde for en mere ensartet modtagelse og asylvurdering i EU og på internationalt plan, støtte en ny fordelingsnøgle i EU frem for den uhensigtsmæssige Dublin-aftale.

Bliv medlem

– hjælp os med at arbejde for et mere retfærdigt asylsystem, som bygger på ligebehandling og respekt frem for mistanker og straf